Bent Aalbæk-Nielsens hjemmeside

Ældre-bloggen

 

Som det var tilfældet på den tidligere Ældre-bloggen, kan du meget let give din mening til kende om de emner og synspunkter, der bliver taget op her på siden.

 

Brug "blanketten" her til højre; skriv dit navn og din email-adresse og din kommentar i besked-feltet. Klik på SEND, og et øjeblik senere ligger den i sidens indbakke. Snarest derefter vil din kommentar blive bragt her på siden under dit navn, men UDEN angivelse af din email-adresse.

 

Du må også meget gerne komme med egne indlæg om, hvordan du oplever det at være ældre, eller måske med gode ideer til, hvordan det kan blive endnu bedre at være det.

 
 
 

19-12-16

 

At være til nytte

 

Hvad er egentlig meningen med livet?

Jeg tror, at det spørgsmål har været stillet, lige så længe der har været tænkende

mennesker på Jorden. Dybest set er det vel det, der ligger til grund for Bibelens beretning

om Eva, der ikke kunne lade være med at smage på æblet fra Kundskabens Træ i Paradisets

Have. Og gennem hele menneskehedens historie har der været filosoffer, der har søgt at

give svar på spørgsmålet. Kristendommens teologer har også givet deres svar. Og svarene

har været lige så forskellige, som de har været mangfoldige. Derfor er der stadig mennesker,

som mere eller mindre forvirrede og mere eller mindre fortvivlede søger efter svar på, hvad

der lige netop for dem er meningen med livet. Nogle finder et svar. Andre gør ikke.

Egentlig har spørgsmålet aldrig været så afgørende for mig. Jeg har altid slået mig til tåls

med, at meningen med livet må være selve livet. Og jeg har ikke rigtigt gjort mig klart, at

der vel egentlig ikke ligger svar på noget spørgsmål i den opfattelse.

Derfor var der næsten en form for forløsning i det, da jeg for nogle dage siden læste et

interview i avisen med Hanne Reintoft. Jeg har ikke altid været enig med Hanne Reintoft i

hendes politiske holdninger; men jeg har altid betragtet hende som en "klog kone" i denne

betegnelses bedste og meste positive betydning. Og det gør jeg ikke mindst nu efter at have

læst hendes korte, klare og helt indlysende svar på spørgsmålet om, hvad der er meningen med livet.

Det er AT VÆRE TIL NYTTE, siger hun.

Så enkelt kan det siges. For er man til nytte, så er man med til at bære menneskeheden fremad. Og det er vel i virkeligheden det, det hele drejer sig om.

Man kan være til nytte på mange måder. Man kan hjælpe sine medmennesker i det daglige. Man kan gøre det nær og fjern, og man kan gøre det på mange måder - helt praktisk eller psykisk. Man kan skabe noget - stort eller småt - materielt eller på et af de mange kulturelle områder. Man kan vejlede, eller man kan bakke op. Men man kan også være med til at bekæmpe det eller dem, der vil/kan skade menneskeheden: Soldaten eller politibetjenten, der risikerer liv og lemmer for at skabe eller bevare fred, frihed og tryghed for os alle sammen. Forskeren, der vier sit liv til at skabe muligheder for, at alle kan have det bedst muligt. Eller opfinderen, der skaber nye og bedre muligheder for os alle.

Vi har alle sammen muligheder for at være til nytte.

Jeg vil bestræbe mig på at udnytte de muligheder, jeg har.

 

Hanne Reintoft

15-01-17

Jamen, hvad er da lykke?

 

Forleden dag kom jeg til at snakke med en af mine bekendte om begrebet lykke. Årsagen var, at der for nogen tid siden blev præsenteret en international undersøgelse, der viste, at danskerne er et af de lykkeligste - ja, måske endda det lykkeligste folkeslag i verden. Og af en anden - men national, dansk undersøgelse - fremgik det, at her til lands er det os ældre, der er de lykkeligste.

Det, vi snakkede om, var, hvad det mon egentlig er man undersøger, når man når frem til, at den ene nations befolkning er lykkeligere end den anden, og at vi ældre er lykkeligere end de yngre aldersgrupper. For det her med lykke er jo noget mærkeligt, ubestemmeligt noget, som man vel ikke kan sætte ind i tabeller og lave statistik over.

Eller kan man?

Vi kunne hurtigt blive enige om, at der er en helt afgørende forskel på, om man siger, at "man har fundet lykken", eller om man begrænser sig til, at "man har fundet lykke". Med det første udsagn giver man udtryk for, at man har nået det højst opnåelige, og det kan man vel kun gøre én gang i livet. "Lykke", derimod, er noget langt mere mangfoldigt - og godt for det, da. Har man fundet lykke, har man lov til at sige, at man er lykkelig, og heldigvis kan man da være lykkelig af både den ene og den anden grund - og af flere grunde samtidig. Og er man ikke lige lykkelig i dag, så er der da mulighed for, at man godt kan blive det igen.

Men hvad er det så, man måler i disse undersøgelser om folks og menneskers lykke? Er det, hvor mange der når at finde lykken i deres liv? Eller er det, hvor meget lykke man synes, at man har opnået?

For det er jo meget forskelligt fra menneske til menneske, hvad det egentlig er, der skaber lykke. Og det er måske slet ikke det samme i dag som for ti år siden. Et af de steder, hvor det vel allerbedst er kommet til udtryk, er i Preben Kaas' og Jørgen Rygs uforlignelige vise, hvor de sang om, hvad lykke er.

Jeg kender ikke til nogen, der har givet en entydig forklaring på, hvad lykke er. Den burde jo ellers være nem at få i vore dage. Man kan jo blot gå på internettet og spørge Google: "Hvad er lykke?" Og det kommer ikke til at skorte på seriøse svar. Der er masser af dem fra filosoffer og andre forskere og fra psykologer og andet godtfolk, f.eks. på www.psykologviden.dk, hvor man bl.a. kan få at vide, at "lykke over længere tid kan defineres som en følelse af indre fred; at alle hængepartierne i livet er landet der hvor de skal, og at der ikke er nogle større bekymringer for hverken nutid eller fremtid. Har du perioder i dit liv, hvor du har haft det sådan over flere måneder, måske endda år? Hvad var det, der gjorde lige præcis den tid så god?"

Men læg lige mærke til, at psykologen - som de fleste andre - slutter med at stille et spørgsmål. Vi må selv give svaret på, hvad der er lykke for mig!

Vi kunne jo så også gå til Charles Gandrups mere end hundrede år gamle sang om lykken, hvor første og sidste vers lyder således:

 

Lykken er ikke gods eller guld,

lykken er ikke storhed og ære,

lykken kan selv i den ringeste vrå

arbejdets frugter på bordet bære.

 

Lykkeligst den, som har fred med sig selv,

fred med sin gud, og fred med sin næste!

Går det i verden så op eller ned,

han har af lykken dog fundet det bedste.

 

Konklusionen i sidste linje af Kaas/Ryg-visen

er:

 

"Lykke er, at man har fået lov at leve livet".

11-03-17

Hjælpsomhed er ikke nogen selvfølge.

 

For flere år siden var der i fjernsynet en udsendelsesserie, som jeg ikke længere husker navnet på. Men den kunne f.eks. godt have heddet "Ugens Buket". Det var før mail og sms, så dengang kunne man sende et postkort til redaktionen med forslag om en person, som fortjente at få en tak for sin hjælpsomhed. Så drog man fra fjernsynet ud, ringede på døren og overrakte en smuk buket. Og man fik så at vide, hvordan den pågældende person praktiserede sin hjælpsomhed. Det kom der både gode og rørende historier ud af.

Men egentlig var det jo lidt trist, at man på den måde ville belønne folk for at være hjælpsomme. Det var altså ikke ligefrem nogen selvfølge, at man var det.

I dag kunne vi godt bruge en tilsvarende tv-serie. For der er da heldigvis stadig mange mennesker, for hvem hjælpsomhed er en helt naturlig ting. Men når man hører og læser om forhold og episoder rundt i landet, så kan man godt få det indtryk, at der er blevet længere imellem dem. Det kan der være flere grunde til. Men det er mit indtryk, at der blandt dem er en, som bliver mere og mere fremtrædende: "Sådan noget har vi vel kommunen til! Og det er vel bl.a. det, vi betaler skat til!"

Det er da rigtigt, vi gennem de seneste 10-20 år har set, at det offentlige via kommunerne og regionerne har påtaget sig/fået pålagt flere og flere opgaver med støtte til borgerne - ikke mindst til os ældre. Og det er der da bestemt meget godt ved. Men det er lidt trist, når det går ud over den almindelige hjælpsomhed familie, naboer og borgere imellem.

Og det bliver galt, når kommuner og regioner i de allerseneste år har måttet skære ned på den offentlige hjælp til svage borgere. For det virker ikke, som om den almindelige hjælpsomhed borgerne imellem er vokset i takt med det. Tværtimod sker der stadig oftere, at man kan høre om medborgere, for hvem en hjælpende hånd - fysisk, psykisk, økonomisk eller på anden måde - ville kunne gøre forskellen på et dårligt og - i det mindste - et bedre liv. Og i mange tilfælde er det såmænd slet ikke så meget, der skal til. Et venligt ord eller en siddeplads i bussen kan betyde meget.

For et par år siden skulle jeg ud på en længere rejse, og jeg havde en del bagage med. Alene tanken om rejsens strabadser gjorde mig lidt træt på forhånd. Men da jeg skulle stå på bussen, var der en rigtig køn teenage-pige, der sendte mig et venligt smil og spurgte: "Må jeg have lov at hjælpe dig?" Og så hankede hun op i den største og tungeste af mine kufferter og hjalp mig ind i bussen. Da hun havde fået mig til sæde, sagde hun med endnu et rart smil: "Kan du have en rigtig god rejse!" Så forsvandt hun ned til en anden ledig plads bagest i bussen, og jeg har ikke set hende siden. Men jeg rejste lidt gladere videre.

27-07-17

 

Smilet er den korteste vej - - -

 

Den gamle folkelære om, at den korteste vej

mellem to mennesker er et smil, blev brugt af

Victor Borge som titel på hans selvbiografi.

Men der ligger andet og mere end en folkelære

og en titel i det udsagn. I et samarbejde mellem

hjerneforskere fra universiteterne i Aarhus og

Oxford har man nu videnskabeligt påvist, at intet

i den grad skaber samklang mellem mennesker

som et smil.

Da jeg for kort tid siden læste om dette

videnskabelige samarbejde, kom jeg til at tænke på et opslag, som min kone havde hængende lige midt på oplagstavlen i hendes værksted. Efter hendes død gemte jeg det hen, dels fordi teksten for mig er et godt minde om, hvordan hun var, og dels fordi den rummer noget, som vi alle sammen efter min mening kan have godt af at huske på.

Efter lidt søgen fandt jeg igen opslaget frem. Og her er teksten:

Et smil

koster intet, men giver meget.

 

Det gør den rig, som modtager det, uden at gøre den fattigere, som giver det.

 

Det kræver blot et øjeblik; men mindet om det kan ofte leve for bestandigt.

 

Ingen er så rig eller mægtig, at han kan undvære det, og ingen er så fattig, at han ikke kan blive rig ved det.

 

Et smil skaber lykke i hjemmet, fremmer god vilje i forretninger og er venskabets besegling.

 

Det giver hvile for den trætte, opmuntrer den nedtrykte, er solskin for den bedrøvede, og er naturens bedste lægemiddel mod bekymring.

 

Alligevel kan det ikke købes, tigges, lånes eller stjæleS, for det har kun værdi, når det gives.

 

Nogen er for trætte til at give dig et smil

GIV DU DEM ET

for der er ingen, der trænger mere til et smil, end den, som ikke længere har et smil at give til andre.