Luft- og Rumfartsforlaget

Som omtalt i afsnittet om Flyvevåbnets Soldaterforening så jeg mig i 1970 nødsaget til som formand at engagere mig kraftigt i udgivelsen af foreningens blad "PROPEL", og fra 1971 overtog jeg hvervet som redaktør.
     Det var en spændende, men også meget krævende opgave. Ni gange om året skulle der ligge et blad i A5-format og med 24 sider hos medlemmerne, og det skulle ske på de fastsatte udgivelsesdatoer.
     Heldigvis havde jeg god hjælp fra flere sider og ikke mindst fra bogtrykkeren Curt Lyth i Herning,
som ud over at være foreningens bogtrykker også var medlem af bestyrelsen for den lokale afdeling
af foreningen i Herning. Og i et teamwork lykkedes det efterhånden at få skabt et blad, som både i
indhold og form fik anerkendelse fra flere sider. På flere måder blev det mere professionelt, hvilket
blandt andet kom til udtryk gennem en optagelse som medlem af "Foreningen af danske Ugeblade,
Fagblade og Tidsskrifter" (senere "Dansk Fagpresseforening") og en tilslutning til Dansk Oplagskontrol,
som kunne oplyse, at Propel i 1970 havde et distribueret oplag på 4.212 eksemplarer. I 1982 var
oplaget nået op på 6.565 eksemplarer.
     Fremstilling og udsendelse af bladet måtte imidlertid ikke gerne belaste foreningens økonomi mere
en højst nødvendigt, og derfor måtte der gøres en større indsats med at tegne annoncer til bladet, og
det var der ikke andre til at gøre end mig. Det betød, at jeg i løbet af den næste halve snes år efter-
hånden måtte erkende, at arbejdet med bladet var ved at blive en belastning af et ikke helt ubetydeligt
omfang.
     Gennem sidste halvdel af 1970'erne begyndte en medlemstilbagegang at gøre sig gældende.
Med kun omkring en tiendedel af antallet af værnepligtige i Flyvevåbnet i forhold til tidligere var
rekrutterings¬grundlaget for foreningen reduceret kraftigt.

     Disse to problemer: den arbejdsmæssige belastning for mig i forbindelse med bladet og tilbagegangen i medlemstallet blev drøftet i foreningens ledelse, og i 1982 blev der truffet beslutning om en ordning, som man håbede ville kunne løse begge problemer: Jeg skulle tage orlov fra skolen (og senere evt. min afsked) fra august 1983, og samtidig skulle jeg gennem et nystiftet forlag, "Luft- og Rumfartsforlaget", overtage udgivelsen af PROPEL, der skulle ændres fra det hidtidige lille blad i A5 format til A4, forøges fra 24 til 32 sider og fremstilles i moderne firefarvet tryk. Der skulle satses på, at det gennem FSFs betaling for bladet, en øget annonceindtægt og et større antal abonnenter kunne give mig et rimeligt udkomme. Og det bedre blad skulle gerne kunne øge interessen for et medlemskab af FSF.
    Den beslutning blev ikke truffet uden sværdslag.
    En advokat blev sat på opgaven med at udarbejde den aftale, der skulle ligge til grund for
samarbejdet mellem soldaterforeningen og Luft- og Rumfartsforlaget. I den var der blandt
andet et afsnit, som blev misforstået af nogle, og to af afdelingsformændene satte en kraftig
kampagne i gang for helt at droppe aftalen med mig. De mente nemlig, at den lagde op til, at
foreningen skulle betale mig et honorar svarende til højeste majorløn i Forsvaret.
     Det pågældende afsnit lød således: "For retten til at benytte navnet PROPEL erlægges en
afgift (fra forlaget til foreningen - min tilføjelse nu) på 15% af virksomhedens overskud. Ved
beregningen af dette overskud medregnes løn til Bent Aalbæk-Nielsen beregnet som den til
enhver tid værende højeste majorløn, ligesom der foretages afskrivninger og hensættelser i
overensstemmelse med de for anpartsselskaber gældende regler."
     Hvad det drejede sig om, var altså, at forlaget skulle betale en afgift på 15% til foreningen
af et eventuelt overskud på udgivelsen af PROPEL. Det blev der imidlertid aldrig tale om, for
der blev aldrig noget overskud. Tværtimod. Men det er et eksempel på den usaglige modstand
mod aftalen, som der skulle kæmpes ganske hårdt imod, inden den endelig blev godkendt af
repræsentantskabet med et stort flertal.
     Det bør lige nævnes, at da jeg på det tidspunkt stadig var landsformand for FSF, og da det
jo ikke var særlig smart, at jeg som sådan skulle forhandle med mig selv om den fremtidige
udgivelse af Propel, så var det på et tidligt tidspunkt besluttet, at fra foreningens side skulle
alle forhold vedr. bladet varetages af næstformanden.
     Skæringsdatoen for den ny udgivelsesform for PROPEL blev sat til bladets 40 års jubilæumsdag den 15. september- det vil sige med september-nummeret i 1983.


PROPEL
Men gennem alle disse atten år førte PROPEL en til tider noget problemfyldt tilværelse - det meste af tiden som Luft- og Rumfartsforlagets hovedprodukt, men i en periode i et helt andet regi, som jeg senere skal komme ind på.
     En væsentlig del af problemerne hang sammen med, at bladets økonomi gennem stort set alle årene var trængt. Indtægterne kunne ikke dække det ambitionsniveau, der var opstillet fra starten, og som jeg følte mig forpligtet af. Årsagen var, at der aldrig helt blev levet op til de tilsagn, der fra Flyvevåbnets Soldaterforening var blevet givet med hensyn til indsats for at skaffe flere medlemmer og dermed flere læsere. Ganske vist blev der over en periode ydet et meget stort stykke arbejde fra foreningens sekretær og dens landskasserer, men det blev på flere måder modarbejdet af den ny landsformand. Jeg har aldrig rigtig fundet ud af, om det fra hans side skyldtes en personlig antipati mod mig, eller om der lå andre årsager bag.
      Et eksempel på hans holdning til mit arbejde med bladet oplevede jeg på et møde på FSN Skrydstrup med foreningens forretningsudvalg. Jeg havde kort tid før fået trykt nyt brevpapir specielt for PROPEL, og nederst på det havde jeg fået anbragt foreningens emblem og teksten "Medlemsblad for Flyvevåbnets Soldaterforening". Det gav landsformanden mig på mødet besked om, at jeg skulle få fjernet omgående. Jeg forstod det ikke, og da jeg et øjeblik senere blev bedt om af gå udenfor lokalet for at give forretningsudvalget mulighed for at drøfte et eller andet uden mit medhør, så rev jeg det slips af med foreningens emblem påtrykt, som jeg med stolthed havde båret gennem mange år ved enhver relevant lejlighed. Jeg måtte nu tage til efterretning, at landsformanden ikke accepterede, at der blev skiltet med en sammenhæng mellem foreningen og bladet. Det gjorde ondt!
      Men trods en hel del genvordigheder, så havde jeg alligevel megen glæde af arbejdet med PROPEL. Dels var selve udfordringen i at skulle få et blad med 20 sider gjort klar ni gange om året en spændende opgave. Og dels gav det mange gode oplevelser med besøg på de store, internationale luft- og rumfartsudstillinger i Paris Farnborough og Hannover (senere Berlin), møder med kendte og mindre kendte virksomheder rundt i Danmark og med lejlighed til at træffe mange spændende mennesker.
































       Men det var et slid, og det blev det for så vidt ved med at være, selv om en del af arbejdet efterhånden i nogen grad blev rutine. Men det var gennem alle årene et udpræget "one man show". Der var kun én til at samle stoffet, hvoraf jeg selv måtte skrive en stor del. Der var også kun én til at prøve at tegne så mange annoncer, at det hele kunne hænge sammen økonomisk, hvilket kun lykkedes til en vis grad med et ikke helt ubetydeligt underskud til følge i de første år – et underskud, som der også kun var én til at dække. Det var den samme, der skulle læse korrektur og lave layout, og der var ingen andre til at pakke og fordele bladene til abonnenter, annoncører, og de fabrikker og firmaer, som via deres pressemeddelelser havde leveret nyheder til bladet. Der skulle afregnes med dem, der havde leveret artikler og billedmateriale, og der skulle føres regnskab.

 

FLYV/PROPEL
Foruden PROPEL var der endnu et flyvetidsskrift i Danmark, nemlig FLYV, som blev udgivet af Kongelig Dansk Aeroklub (KDA). Redaktøren af FLYV var Hans Kofoed, og han og jeg havde det ganske udmærket sammen, når vi mødtes ved forskellige lejligheder - for eksempel ved de internationale udstillinger. Men på flere måder var de to blade jo også konkurrenter. Og begge kørte med en problematisk økonomi. Generalsekretæren og dermed økonomimanden bag FLYV hed Per Weishaupt, og også med ham havde jeg et rigtig godt forhold. I 1988 mødtes vi ved et arrangement i Oslo, og vi kom ved den lejlighed til at snakke om muligheden for at slå vore to blade sammen. Vi kunne se en række fordele - ikke mindst af økonomisk art - ved en sådan ordning, og vi blev enige om at forelægge tanken for vore respektive baglande, KDA og FSF. Begge steder blev den positivt modtaget, og på en række møder blev der opnået enighed om, hvordan det skulle realiseres. For mit vedkommende betød det, at min aftale med FSF om udgivelse af PROPEL blev sat på standby, og jeg blev ansat som redaktionssekretær ved fællesbladet - blandt andet med den opgave at lave layout. Fællesbladets omslag blev lavet i to udgaver: én med titlen PROPEL til FSFs medlemmer og en med titlen FLYV til KDAs medlemmer. Også midtersiderne var forskellige, nemlig med organisationsstoffet for de to organisationer. Første nummer af fællesbladet blev september-nummeret i 1989. På det tidspunkt havde PROPEL et kontrolleret oplag på 3.943 eksemplarer.
      I min leder i det sidste nummer af PROPEL inden sammenlægningen skrev jeg blandt andet:
      Det er ikke blot for PROPEL, at der nu indledes en ny æra. Gennem samarbejdet med Kongelig Dansk Aeroklubs blad FLYV, der med sine 62 årgange - set i forhold til PROPELs 46 - er Nordens ældste flyvetidsskrift, er der i virkeligheden tale om en helt ny æra for dansk litteratur om fly og flyvning som helhed. Aldrig før har der været en mulighed som den, der nu er skabt, for på dansk at præsentere hele den brede vifte af flyaktivitet i ind- og udland, som altid har fascineret utroligt mange mennesker, og som i dag er blevet lige så selvfølgelig en del af vores hverdag, som f.eks. bilen og båden er det.

- - - - -

Og vi håber og tror, at samarbejdet også kan være med til at udbrede interessen og forståelsen for, hvad der foregår inden for Flyvevåbnet, men også inden for den civile, erhvervsmæssige flyvning såvel som omkring den private og den sportslige flyvning i den mange forskellige afskygninger.

 

Forventningerne var store, men det blev desværre aldrig den succes, som Per Weishaupt og jeg havde håbet på. Der gik ikke så lang tid, før samarbejdet begyndte at knirke. Det gjaldt stofvalget, og det gjaldt økonomien, og en følge af det blev, at man i det fælles redaktionsudvalg blev enige om at afskedige mig som redaktionssekretær - dog blev jeg ved med at stå for indsamling og redigering af FSFs organisationsstof til midtersiderne i PROPEL-udgaven af fællesbladet. Det skete fra og med maj-nummeret i 1995.

ModelflyveNyt
Der var - og er - faktisk et tredje dansk blad med baggrund i flyvning, nemlig ModelflyveNyt, som er
medlemsblad for de organisationer, der er tilsluttet Dansk Modelflyve Forbund. I 1988 fik den daværende
redaktør af dette blad andre opgaver, og der skulle findes en ny til at stå for udgivelsen. Her kom Per
Weishaupt igen ind i billedet. Han foreslog ledelsen af Dansk Modelflyve Forbund, at de skulle kontakte
mig, og det gjorde de.
      Jeg havde mine betænkeligheder ved at sige ja til tilbuddet. Det ville naturligvis indebære et ganske
stort arbejde.  Men dels var modelflyvning et område, der lå godt i tråd med mine interesser, og dels var
det fristende med en aftale, der ville betyde en fast indtægt som supplement til den svingende og stadig
ret begrænsede indtægt fra PROPEL. Dertil kom, at jeg blev præsenteret for en gruppe af meget enga-
gerede mennesker, som leverede alt stof til bladet. Jeg skulle altså ikke være skrivende medarbejder.
Så jeg sagde ja tak til tilbuddet, og fra bladets nr. 4 i 1988 og frem til og med nr. 1. i 2002 blev det nu
min opgave at sørge for, at der hver anden måned var et blad klar i A4-format med 64 sider - redigeret
og layoutet - det sidste på god gammeldags manér på et lysbord og med opklæbet spaltekorrektur. Det
tog tid, men det var en rigtig sjov opgave.

      Året efter blev indtægten fra ModelflyveNyt af endnu større betydning for mig, da PROPEL som nævnt
ovenfor indgik som en del af det fælles FLYV/PROPEL, fordi en betydelig del af mine indtægter - ikke
mindst fra annoncetegningen - dermed forsvandt. Og helt galt blev det naturligvis, da jeg i 1995 blev
fyret som redaktionssekretær.


Freelancer
Det betød, at jeg allerede fra 1988 måtte se mig om efter andre, supplerende indtægtskilder. Her kom mit efterhånden ganske store kendskab til luft- og rumfarten mig til gode sammen med de forbindelser, jeg gennem årene med PROPEL havde fået oparbejdet både herhjemme og i udlandet. Det gav grundlag for på freelance-basis at levere artikler og kronikker til flere af vore dagblade og til et tidsskrift med navnet "Lexikon", som dengang blev udgivet af forlaget Bonnier.
     Men der blev også fundet andre muligheder.
     Gennem årene havde jeg fået, hvad jeg næsten vil tillade mig at betegne som et venskabeligt forhold til Niels Sundberg, der var stifter og ejer af flyselskabet SunAir. Det havde givet anledning til flere presseture i forbindelse med åbningen af nye ruter til bl.a. Edinburgh, Dublin, Oslo og Berlin, og nu fik jeg en aftale med Niels Sundberg om at fremstille SunAirs første inflight-magasin.
      Af Koldingegnens Lufthavn i Vamdrup blev jeg hyret til at lave et profileringsskrift med titlen "Din Vej til Verden". På samme måde blev også et profileringsskrift til for North Flying, der på det tidspunkt var Skandinaviens største taxiflyselskab.
      I år 2000 fik jeg en aftale med de tre flyveskoler Skolen for civil Pilot Uddannelse/Copenhagen Airtaxi, Billund Air Center og Center Air om udgivelse af et informationsskrift om trafikflyveruddannelsen. Det fik titlen "Pilot 2000", og året efter kom der en opdateret udgave "Pilot 2001".

      Og så havde jeg jo stadigvæk indtil år 2000 den årlige opgave med udgivelsen af Luft- og Rumfartsårbogen.



















 

PROPEL igen
Samarbejdet om fællesbladet FLYV/PROPEL knirkede efterhånden mere og mere. Selv om der fra FSF blev presset på for at få den mængde stof i bladet med relation til Flyvevåbnet og den militære flyvning, som der fra starten af var truffet aftale om, så blev det til mindre og mindre, og det resulterede i, at et stigende antal medlemmer meldte sig ud. Der var også uenighed om økonomien, hvor man fra FSFs side kunne dokumentere, at den andel af udgifterne, der blev pålagt foreningen, var for stor i forhold til den trufne aftale.
      Resultatet var, at aftalen blev bragt til ophør, og at jeg igen overtog udgivelsen af et selvstændigt PROPEL på grundlag af den oprindelige kontrakt. Det skete fra og med nr. 1/1997. Men der var nogle væsentlige ændringer i forhold til det "gamle" selvstændige PROPEL. Nu kom det nemlig hver måned. Det normale sideantal var stadig 24, men flere gange i årets løb blev der udsendt temanumre med sidetal op til 40. Men arbejdet med produktionen var nu mindsket ret væsentligt, idet bladet blev sat op med fotosats hos Aabenraa Fotosats Aps. og trykningen foregik hos Mohrdieck Tryk A/S i Aabenraa.
      Det ny PROPEL blev godt modtaget både hos medlemmer og abonnenter, og der fulgte nu en række gode arbejdsår. Det var dog ikke uden en del større og mindre uoverensstemmelser med FSFs landsformand og med det redaktionsudvalg, som foreningen nedsatte. Men trods det blev bladet efterhånden vel anskrevet i det flyrelaterede erhvervsliv og blandt et antal trofaste annoncører og ikke mindst i Flyvevåbnet. For mit vedkommende betød det igen et stort antal gode oplevelser med besøg på virksomheder og på de store internationale flyudstillinger i England, Frankrig og Tyskland.
      Omkring århundredskiftet blev det mærkbart, at det lave antal værnepligtige i Flyve-
våbnet gjorde det stadigt vanskeligere at hverve medlemmer til soldaterforeningen. Som
et middel mod det bredte den opfattelse sig inden for foreningens ledelse, at det var nød-
vendigt at nedsætte kontingentet. Det betød, at der skulle skæres ned på bladet. Også
noget andet gjorde sig gældende i de år: Jeg begyndte at kunne mærke, at jeg jo ikke
var 60 længere. Det var tiden at tænke på et blive pensionist.
      I 2003 viste der sig en mulighed, der kunne være en løsning på begge disse forhold:
Gennem årene var der på flere af Flyvevåbnets tjenestesteder blevet udgivet større eller
mindre tjenestestedsblade. Nu skulle der spares og rationaliseres, og det blev besluttet,
at der fra januar 2004 skulle udgives ét blad til dækning af hele Flyvevåbnet - et blad,
der specielt skulle henvende sig til Flyvevåbnets medarbejdere.
      Nu lå den tanke nær, at det ny blad måske også kunne henvende sig til Flyvevåbnets
tidligere medarbejdere. Egentlig var det ikke nogen ny idé. Allerede engang i 1970'erne
havde jeg som landsformand og redaktør et møde med Niels Holst-Sørensen, som den-
gang var chef for Flyvevåbnet. Et af de emner, vi drøftede, var muligheden for at slå de
eksisterende tjenestedsblade sammen og kombinere dem med soldaterforeningens med-
lemsblad. Niels Holst-Sørensen var positiv overfor tanken, og han forelagde den kort efter
på et chefmøde. Her var der imidlertid ikke stemning for at opgive de enkelte tjeneste-
steders blade, og dermed faldt muligheden for et nyt fælles blad.
      Nu - i 2003 - var det imidlertid et spørgsmål om økonomi, og derfor var beslutningen
klar: ét fælles blad. Og da man fra soldaterforeningens side spurgte, om man kunne kom-
me med dér, var svaret positivt.
      Det betød, at PROPEL som sådant sluttede med nr. 12/2003, og i de følgende år blev
foreningens meddelelser til medlemmerne bragt på de fire midtersider i de eksemplarer
af "Flyvevåbnet", som blev sendt ud til medlemmerne.

     
     Dermed var mine opgaver i forbindelse med PROPEL ophørt. Luft- og Rumfartsforlaget blev afmeldt som virksomhed. Og jeg kunne skrive pensionist på mit CV.



 

                     Perlin 1998

                    Hannover 1980

                 Farnborough 1990

                      Paris 1999

                    Farnborough 2000     

                      Paris 2001

Forlaget

Beslutningen om et nyt og ændret blad fulgte jeg i 1982 op med etableringen af Luft- og Rumfartsforlaget og med udgivelsen af den første årgang af "Luft- og Rumfartsårbogen".
     Ideen til en sådan årbog fik jeg fra en tilsvarende udgivelse i Sverige; men sandt at sige, så var en sådan bogudgivelse et helt nyt og ukendt område for mig at begive mig ind på, og jeg må erkende, at jeg de første år overvurderede afsætningsmulighederne, så oplagene blev noget for store, og det samme blev underskuddene.
     Dem fik jeg imidlertid dækket ind gennem en kassekredit på kr. 250.000, som min bank fandt det forsvarligt at bevilge mig. Efter et par år fik jeg dog skabt bedre overensstemmelse mellem indtægter og udgifter.
     Fra begyndelsen af skoleåret 1983-84 fik jeg bevilget orlov i to år fra skolen. Senere blev den ved stor velvilje fra kommunalbestyrelsen forlænget med et år, så min endelige afgang fra skolevæsnet blev med udgangen af skoleåret 1984-85.
Det var nu ikke med større vemod, at jeg tog afsked med skolen - nok med det daglige samvær med en del gode kolleger, men ikke med skolen som institution. Dertil var der sket for mange forandringer i en retning, som jeg opfattede som negativ, siden jeg begyndte 25 år tidligere. (Jeg nåede lige at have 25 års jubilæum ved Sct. Michaels Skole i Oure).
     Noget andet var, at jeg på det tidspunkt havde "gået i skole" i sammenlagt 40 år (lige bortset fra et enkelt år som arbejdsdreng på en kuglepennefabrik), og jeg syntes egentlig godt, at det kunne være tid til at prøve noget andet - til at stifte nærmere bekendtskab med den verden, der ligger uden for den på mange måder beskyttede skoleverden.
     Også på den baggrund var udfordringen i dette at forsøge at skabe et godt "Tidsskrift for flyvning og rumfart" (hvilket var PROPELs undertitel) meget tillokkende, og fra den 15. september 1983 - på PROPELs 40 års dag - blev det nye blad som nævnt en realitet.
Det var unægteligt med helt andre produktionsformer end dem, der senere blev anvendt. Fra bogtrykkeren modtog jeg de første år al tekst i en såkaldt spaltekorrektur. Den brugte jeg til på et lysbord og på specielle opklæbningsark at fremstille et layout. Her blev der også afsat plads til alt billedmateriale, som ved den endeligt trykning blev udført ved hjælp af blyklicheer, som blev fremstillet på en klicheanstalt. Det var en meget omstændelig og langsom fremstillingsform, og efter nogen tids forløb besluttede Curt Lyth at anskaffe nye maskiner og lægge om til offsettrykning. Og i de sidste år, hvor fremstillingen af bladet var overtaget først af Slagelsetryk og senere af Aabenraa Fotosats i samarbejde med Mohrdieck Tryk var vi så nået til, at al layout blev foretaget på komputeren.
     Men de cirka tyve års til tider noget problemfyldte arbejde med PROPEL i Luft- og Rumfartsforlagets regi vil jeg senere vende tilbage til.

Luft- og Rumfartsårbogen
Ved siden af arbejdet med PROPEL besluttede jeg mig som nævnt til at starte udgivelse af en Luft-og
Rumfartsårbog med 1982 som første årgang.
     Også i den forbindelse fik jeg stor praktisk hjælp fra bogtrykker Lyth i Herning, og da den første
årgang lå klar, blev det fejret på en restaurant i Herning.
     Men ét var at få fremstillet et oplag på 2.500 stk. Noget helt andet var at få dem solgt. Men sådan
et salgsarbejde havde jeg ikke skyggen af erfaring med. Noget kunne jeg læse mig til. Det gjaldt f.eks.
at det nok ville være en god idé at tilmelde mig Danske Boghandleres Kommissionsanstalt, som står
for distribution at en meget stor del af bøgerne til landets boghandlere. Så det gjorde jeg. Men det
hjalp jo ikke det mindste, at jeg stod med, hvad jeg syntes var en rigtig god bog, som jeg gerne ville
sælge, hvis der ikke var nogen, der anede, at den eksisterede. Så jeg måtte i gang med udsendelse af
pressemeddelelser og med anmeldereksemplarer til medierne. Desuden kørte jeg land og rige rundt
og besøgte en væsentlig del af de danske boghandlere, hvoraf mange påtog sig at forsøge at sælge
denne ny årbog. Men noget effektivt salgsapparat blev det aldrig, og dertil kom så også arbejdet med
at pakke og sende bøger til et voksende antal, der tegnede abonnement på årbogen. Og så skulle der
jo skrives fakturaer og føres regnskab og afregnes moms og en hel del andet, som jeg ikke helt havde
gjort mig klart, da jeg startede op. Men efter de to første årgange kunne jeg dog med tilfredshed kon-
statere, at regnskabet viste et mindre overskud.
     Det var dog slet ikke et overskud, der stod i forhold til det antal arbejdstimer, der skulle lægges i det samlede arbejde med at få en ny årgang klar hvert år.
     Derfor kom det til at betyde en meget stor lettelse for mig, da jeg ret tilfældigt fik en snak med Jens Kofoed fra Nyboder Boghandel. Denne boghandel havde en stor specialafdeling for flylitteratur og i forbindelse med den også en vis udgivervirksomhed. Resultatet af vores snak og senere forhandlinger med boghandelens indehaver Jens Otto Pedersen førte til, at Nyboder Boghandel fra og med årgang 1988-89 overtog det praktiske arbejde vedrørende fremstilling og salg, og dette samarbejde varede ved til og med årbogens18. og sidste årgang 1999-2000.
     Selve linjen i årbogen blev der ikke ændret ved. Dens artikler var gennem årene forfattet af eksperter på hver deres felt, og de dækkede både det flyhistoriske og den nyeste udvikling inden for flyvning og rumfart. Hver årgang bragte desuden i kort form en oversigt over det seneste års vigtige begivenheder på luft- og rumfartsområdet.
     For mit eget vedkommende gav arbejdet med årbøgerne anledning til mange spændende oplevelser og til møder med en række interessante personligheder - ikke mindst i forbindelse med mine besøg på de store internationale luft- og rumfartsudstillinger i Paris, Farnborough og Berlin. Det vil jeg senere vende tilbage til.
     Et fast indslag i årbøgerne var præsentationen af et af de danske flyselskaber, og i den forbindelse vil jeg specielt nævne Grønlandsfly, hvorfra jeg fik en invitation til et besøg i anledning af selskabets 25 års jubilæum den 7. november 1985. Det var et besøg, som gav mig mulighed for at opleve en væsentlig del af det store land. Efter en flyvetur med DC-8 fra Kastrup landede vi i Narssarssuaq, hvorfra turen fortsatte med S-61 helikopter til Nuuk. Efter et døgns ophold dér gik turen videre via Sdr. Strømfjord (Kangerlussuaq) til Jakobshavn (Ilulissat) og derfra på en helt fantastisk tur med helikopter via "lowlevel-ruten" til Uummanaq.



































Jeg var meget glad for det gode samarbejde med Nyboder Boghandel, som blandt andet også omfattede en vis deltagelse i boghandelens generelle salg af flylitteratur. Ved flere lejligheder, når jeg var ude til flyudstillinger og opvisninger med salgsvognen (lånt af min kones firma) for at sælge eget forlags produkter, havde jeg også et udvalg med af bøger, udenlandske tidsskrifter og andet fra Nyboder Boghandel.
     I slutningen af 1990'erne lå det klart, at der måtte ske en fornyelse af årbogens fremtræden. Blandt andet var det forældet kun at bringe sort/hvide illustrationer. Der skulle farver til. Men dengang var farvetryk væsentligt dyrere, og i Nyboder Boghandel skønnede man, at årbogen ikke ville kunne bære en sådan forøgelse af udgifterne. Samtidig var tiderne blevet vanskeligere for boghandeler, der som Nyboder Boghandel valgte at holde fast ved bøgerne som eneste varegruppe. Derfor blev det nødvendigt at træffe den tunge beslutning om at stoppe udgivelsen af Luft- og Rumfartsårbogen i år 2000 efter atten år.











Ad "lowlevel-ruten til Uummanaq.