Velfærd

19-12-18

Fattige Danmark

Det er da rigtigt, at der bor fattige mennesker i Danmark. Men fattigdom er et relativt begreb. Og det er mere et politisk, end det er et reelt begreb. Det er ikke mindst et begreb, som nogle politikere (og andre) bruger til at slå hinanden i hovedet med.

     At det forholder sig sådan, fremgår med al tydelighed af den måde, der bliver talt om fattigdom på. Det er meget sjældent, at der bliver talt om fattigdom i almindelighed. Nej, der tales om børnefattigdom. Og det fortælles ikke, hvor mange fattige, der er i Danmark. Nej, det oplyses, at der er 64.500 børn, der lever under fattigdomsgrænsen. Det taler jo mere til følelserne, når det drejer sig om børn. At der formodentlig er endnu flere ældre, der reelt er fattige, nævnes ikke. For herregud, det er jo til at overse, hvor længe de er her endnu!

     Hvad det egentlig vil sige at være fattig, er alene et spørgsmål om definition. I 2010 havde man en beregningsmåde, der fortalte, at der var 42.200 økonomisk fattige danskere, og heraf var de 10.700 børn, og 3.500 var over 65 år. Men med en anden opgørelsesmetode, som blev anvendt af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, kom man frem til, at der var 242.000 fattige danskere, når studerende ikke blev regnet med.

     Jamen hvad vil det så egentlig sige at være fattig?

     Danmarks Statistik har fået den opgave at give svar på det spørgsmål. Det var en svær opgave, og løsningen kan da stort set også kun bruges med propagandamæssige formål. Hjælp til at finde en løsning fandt man i et "Bæredygtighedsmål", som er udarbejdet af FN. Men det kan kun give en rettesnor for, hvordan det forholder sig her i Danmark. Her kan en familie nemlig være ludfattig, selv om den har dobbelt så meget i indkomst som en gennemsnits-familie i f.eks. Grækenland, Ungarn og Spanien.

     Udgangspunktet for beregningen af, om man her i landet er fattig eller ej, er iflg. Danmarks Statistik medianindkomsten. Det vil sige det indkomstniveau, hvor halvdelen af befolkningen har en højere og den anden halvdel en lavere indkomst. Det niveau ligger her til lands på ca. 234.000 kroner om året efter skat for en enlig person uden børn. Hvis man ligger 50% eller mere under denne medianindkomst, er man kommet under fattigdomsgrænsen. Denne grænse er altså på ca. 117.000 kroner, og den betød i 2016, at 227.000 personer her i landet blev betragtet som fattige.

     Det bør tilføjes, at hvis en enlig voksen har et barn, så stiger grænsen til 157.500 kroner om året efter skat, og er der tale om to voksne og to børn, så ligger grænsen for, om man er fattige, på 254.304 kroner.

     Men hele den måde at afgøre på, om folk er fattige eller ej, virker i sig selv temmelig urimelig, for i realiteten betyder den jo, at folk kan blive erklæret fattige fra den ene dag til den anden, uden af deres indkomstforhold har ændret sig så meget som én krone. Det er jo kendt, at indtægterne i disse år stiger ret betydeligt for dem, der i forvejen har ganske meget. Og det får medianindkomsten og dermed fattigdomsgrænsen til at stige, uden at nogen reelt er blevet fattigere.

     Som nævnt indledningsvis er der da folk her i Danmark, som virkelig er fattige, men selv om omtalen i medierne - og fra visse politikeres side - godt kunne få det til at lyde, som om det først og fremmest er børn, der lider under det, så er der al mulig grund til at være opmærksomme på, at der er også rigtig mange i den anden ende af aldersforløbet, som virkelig har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. I erkendelse af, at det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt i et velfærdssamfund, besluttede politikerne for nogle år siden at indføre Ældrechecken som et plaster på såret. Men andet og mere er det heller ikke, og når der tales om fattigdom i Danmark, så skal det med i billedet, at tre ud af ti pensionister er så trængte økonomisk, at de er berettigede til at modtage en ældrecheck. Dem tales der ikke så meget om. Vi hører meget mere om dem i den anden ende af skalaen, som bruger meget tid på at planlægge, hvor i verden den næste rejse skal gå hen.