Der er rigtig meget og virkelig interessant information at hente hos Ældreforum. Deriblandt er en publikation med titlen "Kend din krop - når den ældes". Den er tænkt som en opslagsbog og er derfor forsynet med en detaljeret indholdsfortegnelse, et register samt henvisninger til yderligere inspiration om de fleste emner. Den henvender sig først og fremmest til ældre, men også til pårørende til ældre og til social- og sundhedspersonale. Den er på 112 sider, og den kan læses eller downloades ganske gratis fra Ældreforums hjemmeside.

    I publikationens forord er ganske kort ridset op, hvad den indeholder, og det følgende er citeret fra forordet:

"Aldersforandringer kan være synlige og mærkbare – også for omgivelserne – som rynker, funktionsnedsættelser m.m. Publikationen beskriver aldersforandringer i hele kroppen, også ændringer, der ikke tales så meget om, fx vandladningsproblemer og seksualitet.

      Afsnittet At blive og at være gammel indeholder to personlige beretninger om livet som ældre.

     Afsnittet Livets overgange – og at tilpasse sig omhandler de uundgåelige forandringer, som alderen medfører, samt kvinders og mænds lidt forskellige syn på og måder at gribe aldersforandringer an på.

      I afsnittet Når kroppen ældes gennemgås kroppen fra top til tå, fra hjernen over sanser, muskler og knogler, indre organer, seksualitet og inkontinens til kropspleje, bl.a. pleje af hud, tænder og fødder.

     Afsnittet Trivsel, demens og mental sundhed handler om ensomhed, demens og psykiske sygdomme.

      I afsnittet Lægens rolle er der nyttig viden om brug af medikamenter og om, hvilke kropslige signaler man ikke skal slå hen som aldersforandringer, men derimod bør reagere på.

     Publikationen afsluttes med afsnittet Fremtidsperspektiver – Vi lever længere, men er det overhovedet tiltrækkende? Her bliver der set på perspektiverne ved, at vi lever så meget længere end tidligere generationer. Lægger det lange liv bare flere år til livet eller også liv til årene?"

Jeg føler selv, at jeg er blevet en hel del klogere på min situation som ældre, og jeg kan varmt anbefale publikationen til andre.

20-02-17

"Kunsten at blive ældre"

er skrevet af Rudi Westendorp, der er professor i aldring ved Center for Sund Aldring på Københavns Unisversitet. Han beskriver det, han kalder den nye aldringsrevolution, som vil ændre hele vores samfund. Westendorp mener, at vores emotionelle og sociale tilpasning til aldersomvæltningen sakker voldsomt bagud.

     ”Når vi forestiller os vores egen alderdom, tager vi ofte udgangspunkt i vores forældres eller bedsteforældres liv. Men livsvilkårene er markant forandret siden de generationer voksede op. I dag prøver forældre at gøre deres børn parate til livet i løbet af tyve år, men i stedet burde de opdrage dem til, at man aldrig bliver færdig med at lære. Børnene, der bliver født i det 21. århundrede, kan forvente at blive 100 år, og i deres levetid vil verden omkring dem også forandres”, fortæller Rudi Westendorp.

     ”Selv om du som ældre vil opleve fysiske begrænsninger, så vil jeg gerne vise læserne, at alderdommen er en fantastisk periode, så  længe du forbereder dig og griber mulighederne for at få det bedste ud af livet – hele livet”, siger han.

20-02-17

"Skarpe Hjørner & Runde Dage"

er skrevet af Kaare Christensen, der er læge og professor ved Syddansk Universitet i Odense

I denne bog kan du læse om nogle af de ubarmhjertige aspekter ved at blive ældre, som vi hverken kan eller skal prøve at snakke os fra, og som vi kender fra os selv.     

     Der forekommer ”stærke scener” for midaldrende og ældre om, hvordan chancerne for at klare endnu 10 år falder, hvordan musklerne og hukommelsen svækkes, og flere skavanker støder til. Men også om, hvordan vi på forunderlig vis tilpasser os og generelt formår at spille vores kort klogere og stadig forblive lige så tilfredse med tilværelsen.

     Bogen kommer med nogle bud på, hvorfor danskere er så meget mere tilfredse end jævnaldrende i de fleste andre lande, og der er også tip til, hvordan man øger chancerne for en god flyvehøjde fysisk og intellektuelt til fødselsdage efter de 50.     

     Bogen indeholder kapitler for hvert af de skarpe hjørner fra 50 til 100 år, igen med både surt og sødt og med billeder af kendisser på samme alder som dig, som kan være en kilde til både trøst og misundelse. Du får eksempler på bedrifter udført af jævnaldrende, og på hvordan overlevelse, helbred, fysik og hukommelse i gennemsnit er i din alder. Sidst, men ikke mindst, får du eksempler på den store variation, der er mellem mennesker på samme alder.

Vintertid er læsetid

- og det bliver vinter igen

Og det ser ud til at udbuddet af nye bøger fortsætter med at blive større år for år.

    I november sidste år afholdtes den årlige store Bogmesse i Bella Centret i København, og her kunne man få det bedst tænkelige bevis på, at den trykte bog virkelig lever og har det godt. Vi skal såmænd ellers ikke så mange år tilbage, før den almindelige opfattelse var, at skulle man i fremtiden læse bøger, så ville det blive på et eller andet elektronisk medie. Vel kan man stadig hente flere og flere bøger ad elektronisk vej; men det betyder ikke, at de elektroniske bøger er ved at give de trykte baghjul.

     I 2016 blev der her i landet udgivet 3.689 skønlitterære og 6.839 faglitterære bøger, og alt tyder på, at de tal stadig vil blive større og større.

     Og alsidigheden er stor; men der er dog ét område, som gjorde sig særligt bemærket på sidste års bogmesse, nemlig biografier - selvbiografier og biografier skrevet af andre. Det er naturligt nok især kendte personer, man kan læse om: politikere, skuespillere, erhvervsfolk og andre. Men når det gælder selvbiografier, er der også en del mindre kendte eller helt ukendte personer, der fortæller om deres liv, og skal man tro anmelderne, så er der også blandt dem en række fængslende beretninger.

     En nyskabelse på årets Bogmesse var en afdeling for selvudgivelser. Stadigt flere beslutter sig for at udgive deres bog eller bøger på eget forlag, og også blandt dem skulle der være en hel del interessante ting.

Skriv selv

Men det er langtfra alle selvbiografier, der lægges offentligt ud. Efterhånden er der rigtig mange - især ældre mennesker - der sætter sig til tasterne og beretter om deres ofte lange liv, og hvor målgruppen indskrænker sig til at være deres børn og efterfølgende slægtled. Og det har stor betydning i mange familier, at minder - de gode som de mindre gode - ikke går tabt, når forældre eller bedsteforældre dør.

     Slægtsforskning har længe været en populær beskæftigelse. Mange vil gerne vide mest muligt om deres ophav - gerne så langt tilbage som muligt. Men i mange tilfælde kan man kun finde frem til nogle navne på forfædrene. Rigtigt spændende og interessant bliver det først, når man kan føje en nedskrevet livshistorie til navnene.

     Der er sikkert mange, der vil mene, at de er desværre slet ikke i stand til at sætte deres livshistorie på papir. Men så kan man få hjælp. Der er en del professionelle såkaldte "ghostwritere", der tilbyder at skabe en mundtlig fortælling om til en skriftlig beretning.

     I Kristeligt Dagblad har en af dem, Elisabeth Bager,  fortalt om, at hun har benyttet sig af denne mulighed med en ghostwriter.  Oprindeligt begyndte hun selv at skrive sin livshistorie, men efter et par forsøg gav hun fortabt. Hun syntes ikke, at teksten lød godt, og hun havde svært ved at strukturere fortællingen. Derfor blev hendes løsning at få en professionel skribent til at hjælpe. Dog var det en smule grænseoverskridende for hende i begyndelsen, siger hun:

     ”Jeg har aldrig været en lukket bog, men i starten var det alligevel meget underligt at sidde og fortælle om sit privatliv til en fremmed, samtidig med at det blev optaget, men det blev et rygstød for mig. Og pludselig kunne jeg skrive en hel masse. Jeg sad med et lommetørklæde og genoplevede en masse minder undervejs, og det kostede da både blod, sved og tårer. Men i dag har det hjulpet mig til at forene mig med fortiden,” siger hun til Kristeligt Dagblad.

Jeg er selv i gang med at skrive om, hvad jeg har set og oplevet, og hvem jeg har mødt gennem mine snart mange år. Og jeg kan sige, at selve arbejdet med at hente erindringerne ud fra hukommelses-lageret og fra de kilder af forskellig art, som jeg har til rådighed, og få det sat på papir, er en fantastisk givende proces. Meget dukker op, som jeg ikke har skænket en tanke i mange år, og begivenheder og oplevelser ser nu i bakspejlet i nogle tilfælde anderledes og mere forståelige ud.

     I vore dage er der også en anden mulighed end papiret for at gemme sine erindinger. Det er komputeren. Og vil man åbne for sine erindringer, så også andre kan læse dem, så er der internettet. Selv har jeg jo åbnet en hjemmeside til det formål.

     Ud fra de gode erfaringer, jeg indtil nu har gjort mig med hensyn til at dykke ned i min egen fortid, kan jeg kun anbefale andre at gøre noget tilsvarende. For husk, at for hver især af os gælder det, at netop dine/mine erindringer er unike.