Hjemmeværnet fik navn | aalbaek-nielsen.dk

Da Hjemmeværnet fik navn

Striden om det store H

Dette er beretningen om seks års stædig strid, før Hjemmeværnet - og iøvrigt også de øvrige militære værn - omsider fik deres navne.

Det hele begyndte med denne notits fra redaktørVibeke Bagge i Hjemmeværns magasinets september-nummer 2007.

Det går ad h til

Der er delte meninger om, hvorvidt hjemmeværnet skrives med stort H eller lille h i en sætning. Hvis man ser på ordet hjemmeværnet, så er det en betegnelse, der også bruges i andre lande. Derfor kan det ikke defineres entydigt som et egennavn, der som hovedregel skrives med stort begyndelsesbogstav. I stedet må hjemmeværnet betegnes som et appellativ – et ord, der blot beskriver, hvad noget er i stedet for at være et egentligt navn. Hjemmeværnsledelsen har derfor bestemt, at den korrekte stavemåde er at skrive hjemmeværnet med lille h, med mindre det står i starten af en sætning. Det med lille begyndelsesbogstav gælder også for alle andre enheder inden for hjemmeværnet: hærhjemmeværnet, marinehjemmeværnet, flyverhjemmeværnet, virksomhedshjemmeværnet. Disse regler skal følges og kan sidestilles med, at man naturligvis også er korrekt påklædt efter de gældende retningslinier.

Den fik mig til at reagere, fordi der efter min mening var synspunkter og påstande i den, som var helt forkerte. Og så også, fordi jeg syntes, at det var helt tosset, at den organisation, vi var medlemmer af, ikke måtte have et egennavn (et proprium) - altså et egentligt navn - men blot skulle betegnes med et apellativ - et fællesnavn.

Jeg sendte derfor den 29. september 2007 en mail til redaktør Vibeke Bagge med følgende ordlyd:

Redaktør Vibeke Bagge

HJV magasinet

Hjemmeværnskommandoen, Presseafdelingen

Kastellet 82

2100 København Ø

Kære Vibeke Bagge!

I HJV magasinets september-nummer har du en lille notits, hvor du giver en begrundelse for, at navnet på den organisation, som vi er medlemmer af, Hjemmeværnet, efter Hjemmeværns-kommandoens mening skal skrives med lille h.

På mig, som på flere forskellige måder har arbejdet med dansk sprog i næsten en menneskealder, virker denne begrundelse ærlig talt temmelig søgt, og jeg ved, at ganske mange andre har det på samme måde.

Din begrundelse er, at ordet “hjemmeværnet” er en betegnelse, der også bruges i andre lande, og at det derfor ikke entydigt kan betegnes som et egennavn. Det er jo direkte forkert. Du vil ikke i noget andet sprog kunne finde ordet “hjemmeværnet”. Det er dansk og kun dansk. I England har man f.eks. en organisation, der hedder “Home Guard”, og bemærk, at englænderne naturligvis skriver dette navn med stort H og G.

Dette med brugen af ordet i andre lande er så dit grundlag for at betegne “hjemmeværnet” som et appellativ. Men det i sig selv begrunder ikke, at det i alle sammenhænge skal skrives med lille h. Jeg vil henvise til Politikens “Håndbog i Nudansk” side 580, hvor der er et afsnit om “proprium eller appellativ”. Dér hedder det bl.a.: “Alle appellativer kan i princippet bruges som proprier og kan altså i visse situationer skrives med stort”. Som eksempel nævnes ordet kommunisterne, der er et appellativ, når det bruges som fællesbetegnelse på personer, der er tilhængere af kommunismen, mens man skriver Kommunisterne, hvis man bruger det som kaldenavn på Danmarks Kommunistiske Parti.

Overført til vores hjemmeværn betyder det, at i sætningen “Der findes en form for hjemmeværn i flere lande” er hjemmeværn et appellativ og skal skrives med lille. Anderledes forholder det sig i sætningen “Vi er mange medlemmer i den organisation, der hedder Hjemmeværnet”. Her er Hjemmeværnet et egennavn og skal følgelig skrives med stort. Bemærk, at som appellativ vil hjemmeværn normalt være i ubestemt form, mens det som egennavn altid vil være i bestemt form, for det er simpelt hen ordet i den bestemte form, der er navnet på organisationen.

Naturligvis kan Hjemmeværnsledelsen udstede befaling om, at navnet på vores organisation altid skal skrives med lille. Den har jo myndigheden til at befale. Men en befaling gør ikke anvendelsen af det lille h i denne sammenhæng mere korrekt. Og det virker da også helt forkert, når samme ledelse beslutter, at betegnelsen for den lille kreds, som de selv er medlemmer af, nemlig Hjemmeværnsledelsen eller Hjemmeværnskommandoen skal skrives med stort. Man kunne nemlig med nøjagtig samme ret som for hjemmeværn anføre, at hjemmeværnskommando er et appellativ (“I de fleste af de lande, hvor man har et hjemmeværn, bliver det ledet af en hjemmeværnskommando”).

Denne vekslen mellem store og små bogstaver er nok en af årsagerne til den forvirring, der generelt hersker i Hjemmeværnet m.h.t. anvendelse af de store og de små bogstaver, og som kan ses stort set overalt i korrespondance, i publikationer og på HJVs egen hjemmeside.

En anden årsag er, at mange af os hjemmeværnsfolk står helt uforstående overfor den officielle anvendelse af vor organisations navn skrevet med lille. Vi har det dårligt med, at ledelsen tilsyneladende ikke har så megen agtelse for og føling med den organisation, de er sat til at lede, at de føler det nødvendigt, at den helt officielt har et navn, men at de blot ønsker den betegnet med at appellativ.

Det virker, som om en eller anden på et tidspunkt i uvidenhed er kommet til at begå den fejl at skrive Hjemmeværnet med lille, og nu med alle midler vil holde fast ved den - inklusive udgivelsen af en befaling om, at sådan skal det være: “Disse regler skal følges og kan sidestilles med, at man naturligvis også er korrekt påklædt efter de gældende retningslinier”.

Lad os dog have lov til at være stolte af vores medlemskab af en organisation, der også officielt bærer sit eget navn, nemlig Hjemmeværnet.

Med venlig hilsen

Bent Aalbæk-Nielsen

Den mail fik jeg nu ikke meget ud af. Der kom ingen reaktion af nogen art.

Derfor sendte jeg den 29. oktober 2007 en mail til redaktør Vibeke Bagge med følgende ordlyd:

Kære Vibeke Bagge!

For en måneds tid siden sendte jeg dig pr. email en kommentar til din notits i HJV magasinets september-nummer med overskriften ”Det går ad h til”.

Jeg må indrømme, at jeg havde ventet at modtage en eller anden reaktion fra dig på min kommentar. Men det er jo altså ikke sket. Derfor sender jeg her – efter opfordring fra flere sider – vedhæftet en ny kommentar, som jeg venligst skal anmode om at få optaget som et debat-indlæg/oplæg i førstkommende nummer af HJV magasinet.

Med venlig hilsen

Bent Aalbæk-Nielsen

IASS/HVE 242

Debatindlægget, som jeg bad om at få optaget i HJV magasinet, havde i alt væsentligt den samme ordlyd som ovenstående mail til redaktøren af 29. september 2007.

Så kom der en reaktion, nemlig en svarmail med denne ordlyd:

Kære Bent Aalbæk-Nielsen

Tak for din kommentar til min notits i HJV magasinet 2/07 angående h og H.

Som du selv skriver, så har Hjemmeværnsledelsen besluttet, at hjemmeværnets skal skrives med lille h. Det er altså det, vi skal forholde os til, uanset hvilke følelser vi selv måtte have.

Da vi har valgt ikke at bringe kommentarer eller læserbreve i HV magasinet på grund af den lange produktionstid, kan jeg henvise dig til Hjemmeværnsledelsens blog på www.hjv.dk, hvortil det er muligt at skrive indlæg.

Med venlig hilsen

Vibeke Bagge

Efter denne opfordring sendte jeg et indlæg til Hjemmeværnsledelsens blog. Det skete der nu ikke noget ved, for det kom nemlig aldrig på.

Indlægget havde følgende ordlyd:

Navn eller ikke navn

”Det går ad h til” skrev HJV magasinets redaktør Vibeke Bagge i magasinets september-nummer. Og det kan hun have ret i.

Baggrunden for hendes konstatering er, at Hjemmeværnsledelsen har besluttet, at Hjemmeværnet og dets forskellige afdelinger (Hærhjemmeværnet, Marineværnet, Flyverhjemmeværnet osv.) ikke længere må bære deres betegnelser som et navn. De skal fremover være en del af en navnløs fællesbetegnelse. Og når de nævnes skriftligt, skal deres betegnelser skrives med lille begyndelsesbogstav.

Vibeke Bagge oplyser, at baggrunden for den beslutning er, at ordet ”hjemmeværn” er et appellativ, og som sådan skal det skrives med lille.

Nu er det nok ikke alle, der ved, hvad et appellativ er. Derfor lidt forklaring: Vi har på dansk to slags navneord: Fællesnavneord (og det er dem, der på latin hedder appellativer) som f.eks. hund, gade og organisation. De skal skrives med lille begyndelsesbogstav. Og så har vi egennavne som Trofast, Bredgade og Hjemmeværnet. De skal skrives med stort begyndelsesbogstav.

Der er overhovedet ingen sproglig begrundelse for at betragte ”Hjemmeværnet” som noget andet end et egennavn, når det bruges som navnet på den organisation, vi er medlemmer af. Men det synes, som om der har bredt sig en eller anden slags virus inden for de københavnske volde, som gør, at man har fået det svært med de store bogstaver i egennavne. Derinde sidder Forsvarskommandoen, og dér skriver man konsekvent ”Forsvaret” med stort. Men organisationer under Forsvaret som ”Hæren”, ”Søværnet” og ”Flyvevåbnet” skriver man derinde bag voldene med lille. Det er – for nu at sige det pænt – ikke blot temmelig inkonsekvent; det er direkte forkert. Og ovre i det jyske, hvor disse tre værn har deres ledelser, ved man godt, at det er egennavne, og derfor skriver de dem dér med stort.

Nu er så også Hjemmeværnsledelsen derinde bag voldene blevet smittet med ”appellativ-virusen”, og i en eller anden grad af febervildelse har man derfor dekreteret, at nu må Hjemmeværnet og dets forskellige organisationer ikke længere have et navn. Vi, der befinder os i det ikke-virussmittede område uden for voldene, ser os imidlertid stadig som medlemmer af et hjemmeværn, som bestemt godt kan være sit navn bekendt. Vi kalder det stadig Hjemmeværnet, Hærhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet osv. Og da det altså vitterligt er egennavne, fortsætter vi med at skrive disse navne med stort.

Ku’ vi dog ikke få Forsvarets Lægekorps (eller nogle andre) til at tage de virusramte i Forsvarets og Hjemmeværnets ledelse under venlig behandling, så vi alle igen over hele linien kan være stolte over at være medlemmer af nogle organisationer, der rent faktisk bærer de navne, som de ærligt har fortjent, og som de er kendt under af stort set hele den danske befolkning. Og så vi ALLE fremover følger dansk retstavning og skriver deres navne med stort.

Bent Aalbæk-Nielsen

IASS/HVE 242

Hvad gør man så, når man på den måde tilsyneladende løber panden mod en mur, uanset hvad vej man vender sig.

Jo, så sender man et brev til Den Kommitterede for Hjemmeværnet:

Hesselager, den 22. november 2007

Til Den Kommitterede for Hjemmeværnet

Hr. Ulrik Kragh (MF)

Hjemmeværnskommandoen

Kastellet 82, 2100 København Ø

Kære Ulrik Kragh!

Gennem længere tid har jeg undret mig over, at man i Hjemmeværnsledelsen har valgt at skrive Hjemmeværnet og de forskellige hjemmeværnsgrene med små begyndelsesbogstaver.

I begyndelsen tænkte jeg, at det måtte være et udslag af den samme modedille, som for en del år siden fik enkelte virksomheder til at skrive deres virksomhedsnavne med lille. Denne dille varede ellers ikke så længe, for det gik ret hurtigt op for de pågældende virksomheder, at de små bogstaver var med til at gøre dem mindre synlige i de markeder, hvor de ellers gerne ville være så synlige som muligt.

I september-udgaven af HJV magasinet kunne jeg så - i en notits af redaktør Vibeke Bagge på side 45 - se, at årsagen til de små bogstaver er en anden. Vibeke Bagge gør rede for, at Hjemmeværnsledelsens beslutning beror på den opfattelse, at ordet Hjemmeværnet er et appellativ. Dette fik mig til at sende en email til redaktøren, hvor jeg gør rede for, at dette er en direkte sproglig fejl. Jeg vedlægger et udskrift af denne email som “bilag 1".

Jeg fik ingen reaktion på denne email.

Efter opfordring fra flere sider sendte jeg derefter et indlæg til HJV magasinet; men jeg fik det svar tilbage fra redaktøren, at der ikke optages læserbreve eller debatindlæg i magasinet. I stedet foreslog Vibeke Bagge, at jeg skrev et indlæg til Hjemmeværnsledelsens weblog på hjemmesiden. Det gjorde jeg så, og jeg vedlægger udskrift af dette indlæg som “bilag 2".

Det er nu ca. tre uger siden, at jeg skrev dette indlæg til blog’en; men det er stadig ikke kommet på. Jeg er helt klar over, at der har været en meget travl tid med valgkamp; men det undrer mig alligevel, at det ser ud, som om blog’en er gået helt død, og det er grunden til, at jeg nu på denne måde forsøger mig med en henvendelse til Hjemmeværnsledelsen.

Jeg vil gerne, at mine forskellige forsøg på kontakt til Ledelsen ses som en kraftig appel om at ændre beslutningen om de små bogstaver. Fra samtaler med andre hjemmeværnsfolk ved jeg nemlig, at denne beslutning har skabt ganske stor frustration. Man finder det uforståeligt, at der tilsyneladende i Ledelsen ikke er så megen agtelse for den organisation, som man er ledere for, at man finder det rimeligt, at den kan have et navn, men at man blot ønsker den omtalt med en slags fællesbetegnelse. Ude i geledderne er det vores absolutte holdning, at vi er medlemmer af en organisation, der med betydelig agtelse i befolkningen bærer navnet “Hjemmeværnet”. Det er altså et egennavn. Og som sådant skal det skrives med stort H.

Med venlig hilsen

Bent Aalbæk-Nielsen 2 bilag

Det fik jeg nu heller ikke noget ud af. Der kom ikke noget svar. Det undrede mig ærligt talt, og jeg ved ikke, om de derinde i ledelsen har tænkt som så, at han derovre på Fyn, bliver jo nok træt af at køre på den sag. Men det gør jeg ikke. Tværtimod, så har jeg det med i sådan en situation at blive stædig og vred. Så jeg sendte et nyt bred til Den Kommitterede:

Hesselager, den 4. januar 2008

Til

Den Kommitterede for Hjemmeværnet

Hr. Ulrik Kragh (MF)

Hjemmeværnskommandoen

Kastellet 82, 2100 København Ø

Eft.:CH/FHD ØST, hr. major Brian Roth

Hr. informationschef Preben Petersen, Totalforsvarsregion Syd

Kære Ulrik Kragh!

Den 22. november 2007 sendte jeg dig et brev ang. Hjemmeværnsledelsens beslutning om, at vore organisationer ikke må bære navne, og at deres betegnelser derfor skal skrives med lille begyndelsesbogstav. Mit brev rummede en kraftig appel til Ledelsen om at ændre denne beslutning, da den er kilde til en ganske betydelig frustration hos organisationernes medlemmer.

Det er med undren, at jeg må konstatere, at du tilsyneladende ikke har fundet anledning til at reagere på mit brev.

Brevet var en opfølgning på en henvendelse til HJV magasinets redaktør Vibeke Bagge foranlediget af hendes notits i magasinets september-nummer vedr. Hjemmeværnsledelsens beslutning om organisationernes navneløshed. Jeg fik aldrig nogen reaktion på denne henvendelse til redaktøren. En kopi af henvendelsen var vedlagt mit brev til dig af 22.11.07.

Den manglende reaktion fik mig - efter opfordring fra flere sider - til at sende et indlæg om sagen til HJV magasinet. En kopi af dette indlæg var vedlagt mit brev til dig af 22.11.07. Det affødte en meddelelse fra redaktøren om, at man ikke optager læserbreve eller debatindlæg i magasinet, men Vibeke Bagge foreslog, at jeg skulle skrive et indlæg til Hjemmeværnsledelsens blog på hjemmesiden. Det gjorde jeg omkring 1. november 2007; men det er ikke blevet optaget i blog’en.

Dette forløb får mig nu til at stille det spørgsmål, om det er en generel holdning i Hjemmeværnets Ledelse, at man ikke ønsker at beskæftige sig med, endsige tage stilling til henvendelser, hvor der rejses spørgsmål vedr. Ledelsens beslutninger. En sådan holdning forekommer mig at være i modstrid med det demokrati, som vel burde være et bærende element netop i en organisation som HJV, og jeg vil finde det meget beklageligt, hvis sådanne spørgsmål ikke længere kan behandles inden for organisationens egne rammer, men at man skal være tvunget til at gå uden for disse rammer.

Som det fremgår ovenfor, sender jeg dette brev til efterretning til min distriktschef og til informationschefen i den totalforsvarsregion, som jeg tilhører. Det gør jeg, fordi jeg mener, at det er vigtigt at holde en dabat om navn eller ikke navn for vore organisationer inden for disse organisationers egne rammer.

Med venlig hilsen

B. Aalbæk-Nielsen

IASS, HVE 242

Så skete der omsider noget.

I slutningen af januar fik jeg dette

brev fra Den Kommitterede for

Hjemmeværnet (bemærk i øvrigt,

at i denne sammenhæng bliver

Hjemmeværnet skrevet med stort H).

Dermed var jeg jo for så vidt lige vidt. Hjemmeværnsledelsen havde truffet en beslutning, og den holdt man fast ved. Men set med mine øjne blev det ikke med den beslutning mere rigtigt, at ordet "hjemmeværnet" skulle betragtes som et fællesnavneord - også når det står som navnet på vores organisation - og at denne organisation fortsat ikke havde noget navn.

Derfor fandt jeg det nødvendigt med en fornyet henvendelse til Den Kommitterede:

Hesselager, den 21. januar 2008

Til Den Kommitterede For Hjemmeværnet

Hr. Ulrik Kragh (MF)

Hjemmeværnskommandoen

Kastellet 82, 2100 København Ø

Eft.: CH/FHD ØST, hr. major Brian Roth

Hr. informationschef Preben Petersen, Totalforsvarsregion Syd

Kære Ulrik Kragh!

Tak for dit brev af 16. januar 2008.

Jeg forstår heraf, at når vore organisationer ikke må bære egentlige navne (og dermed skrives med stort), skyldes det en beslutning i Hjemmeværnsledelsen. En sådan beslutning må jo være baseret på en begrundelse, og da den begrundelse om “Hjemmeværnet” som et appellativ, der er anført i Vibeke Bagges notits i HJV magasinets september-nummer, er direkte forkert, må jeg gå ud fra, at der er en anden og bedre.

Er det ikke muligt at lægge denne anden begrundelse frem for Hjemmeværnets medlemmer? Jeg synes, vi har krav på at kende den. Og skulle beslutningen være truffet alene på det forkerte grundlag, må det vel være en selvfølge, at den bliver ændret.

Jeg er helt klar over, at “hjemmeværnet” med lille er anført i Dansk Retskrivningsordbog. Men når det dér drejer sig om propriers skrivemåde, angiver dette jo blot, hvad det, der kaldes “bæreren”, har besluttet - altså i dette tilfælde Hjemmeværnets Ledelse. Hovedreglen iflg. Dansk Sprognævn er, at “proprier skrives med stort begyndelsesbogstav”.

Noget andet er, at dit brev tyder på, at du af en eller anden grund ikke har modtaget mit brev af 4. januar 2008, hvorfor jeg her vedlægger en kopi af det.

Hele forløbet i mine henvendelser til Hjemmeværnets Ledelse i denne sag, som jeg gør rede for i brevet af 4. januar, giver jo - som anført - indtryk af, at man i Ledelsen “ikke ønsker at beskæftige sig med, endsige tage stilling til henvendelser, hvor der rejses spørgsmål vedr. Ledelsens beslutninger”.

Derfor skal jeg tillade mig at gentage spørgsmålet om, hvorvidt dette er udtryk for en generel holdning i Hjemmeværnets Ledelse?

Hvordan skal man i givet fald fremkomme med sådanne henvendelser, når der ikke længere er mulighed for at få debatindlæg optaget i HJV magasinet, og når indlæg til Ledelsens blog på HJV hjemmesiden ikke bringes og derfor heller ikke kommenteres?

Hvis det ikke længere er muligt på en eller anden måde at komme igennem med sådanne henvendelser og at få dem behandlet inden for en rimelig tid og inden for Hjemmeværnets egne rammer, gør man det jo nødvendigt at anvende andre medier.

Med venlig hilsen

B. Aalbæk-Nielsen

Svaret fra Den Kommitterede ser

således ud:

Korrekturlæsning

For at give forståelse af mit næste skridt i sagen om de store eller små bogstaver vil jeg gerne oplyse følgende:

I 2003 ophørte jeg med at udgive Flyvevåbnets Soldaterforenings medlemstidsskrift PROPEL, da det overgik til at blive en del af Flyvevåbnets nye interne blad "Flyvevåbnet". I den forbindelse blev jeg spurgt, om jeg ville påtage mig at læse korrektur på dette nye blad, og det sagde jeg med glæde jatak til. Allerede under arbejdet med det første nummer løb jeg ind i det problem, at våbnets navn "Flyvevåbnet" i nogle artikler blev skrevet med stort F og i andre med lille f. Jeg spurgte derfor redaktøren, hvordan man ønskede det skrevet, idet der naturligvis måtte være en konsekvent skrivemåde. Efter en behandling i Flyvevåbnets øverste ledelse blev svaret, at våbnets navn "Flyvevåbnet" naturligvis skulle skrives med stort F. Man udtrykte faktisk en vis forundring over, at der kunne være andre muligheder. Denne beslutning er i øvrigt helt i overensstemmelse med retningslinjerne fra Dansk Sprognævn, som siger, at det er "bæreren" (altså ledelsen af en institution, en organisation el.lign.), der bestemmer skrivemåden.

I maj 2007 begyndte man i Flyverhjemmeværnet at udgive et nyt magasin under navnet Flyverhjemmeværns Magasinet. Allerede fra nr. 2 blev jeg korrekturlæser på dette magasin, og straks løb jeg ind det samme problem som med Bladet Flyvevåbnet: Nogle skrev "Flyverhjemmeværnet" med stort, og andre skrev det med lille. En afklaring var nødvendig. Jeg forsøgte at ringe til redaktøren, men han var ikke lige til at træffe, og jeg blev så stillet om til Hjemmeværnskommandoens kommunikationschef Erik Petersen. Jeg forklarede ham problemet og fortalte ham bl.a., hvad man gjorde i Flyvevåbnet. Men hos ham var holdningen en anden: der skulle skrives med små begyndelsesbogstaver. Et forsøg på argumentation fra min side for de store bogstaver blev afbrudt af: "Der skal skrives med små begyndelsesbogstaver. Det er en ordre".

En ordre må naturligvis adlyses, og i de følgende år måtte jeg derfor som korrekturlæser rette utallige store begyndelsesbogstaver til små i Flyverhjemmeværns Magasinet og senere også i forbindelse med andre korrekturopgaver.

Dansk Sprognævn

Det betød nu ikke, at jeg gav op m.h.t. de store begyndelsesbogstaver. Den 5. februar 2008 havde jeg en god telefonsamtale med en medarbejder i Dansk Sprognævn, hvor jeg forelagde problematikken omkring de store og de små bogstaver. Hun gav udtryk for, at Hjemmeværnskommandoen med fuld ret kan henvise til Sprognævnets retningslinjer m.h.t. at skrive Hjemmeværnet med lille. Men hun erkendte også, at der var tale om en gråzone med megen usikkerhed. Derfor opfordrede hun mig til at forelægge sagen skriftligt for Dansk Sprognævn, så man dér kunne tage hele komplekset omkring disse ord op til fornyet overvejelse - ikke mindst under indtryk af den faktiske brug af store begyndelsesbogstaver, og fordi der også var væsentlige følelsesmæssige sider af sagen i den henseennde, og at der var stærke ønsker om, at de organisationer inden for Hjemmeværnet, som vi var medlemmer af, skulle kunne kendes ved egentlige navne og ikke blot som fællesbetegnelser.

Det førte så til, at jeg den 10. februar 2008 sendte følgende skrivelse til Dansk Sprognævn:

Hesselager, den 10. februar 2008

Til Dansk Sprognævn

Njalsgade 136, bygn. 27, 3. sal

2300 København S

Att.:Anita Aagerup Jervelund

Med henvisning til vores telefonsamtale den 5. februar skal jeg her tillade mig at rette henvendelse til Dansk Sprognævn med anmodning om, at man vil overveje en ændring af Nævnets retningslinier vedr. anvendelse af stort eller lille begyndelsesbogstav i en række af de ord, der anvendes som navne på organisationer inden for Forsvaret.

Baggrund

Jeg er medlem af Flyverhjemmeværnet og har været det i 46 år. Gennem disse år har det for mig og stort set alle andre medlemmer af denne og andre grene af Hjemmeværnet været en selvfølge at betragte “Hjemmeværnet”, “Flyverhjemmeværnet” o.a. som navnene på disse organisationer, og derfor har vi altid skrevet dem med stort.

I september-nummeret 2007 af HJV magasinet var der en notits af magasinets redaktør Vibeke Bagge med overskriften “Det går ad h til”. Heri orienterede hun om en beslutning i hjemmeværnsledelsen om, at “Hjemmeværnet” og afledte betegnelser skal skrives med lille h.

Som begrundelse anføres:

Hvis man ser på ordet hjemmeværnet, så er det en betegnelse, der også bruges i andre lande. Derfor kan det ikke defineres entydigt som et egennavn, der som hovedregel skrives med stort begyndelsesbogstav. I stedet må hjemmeværnet betegnes som et appellativ - et ord, der blot beskriver, hvad noget er i stedet for at være et egentligt navn.

Jeg reagerede på denne notits ved at sende en email til Vibeke Bagge, hvor jeg bl.a. anførte:

Din begrundelse (for det lille h) er, at ordet “hjemmeværnet” er en betegnelse, der også bruges i andre lande, og at det derfor ikke entydigt kan betegnes som et egennavn. Det er jo direkte forkert. Du vil ikke i noget andet sprog kunne finde ordet “hjemmeværnet”. Det er dansk og kun dansk. I England har man f.eks. en organisation, der hedder “Home Guard”, og bemærk, at englænderne naturligvis skriver dette navn med stort H og G.

Dette med brugen af ordet i andre lande er så dit grundlag for at betegne “hjemmeværnet” som et appellativ. Men det i sig selv begrunder ikke, at det i alle sammenhænge skal skrives med lille h. Jeg vil henvise til Politikens “Håndbog i Nudansk” side 580, hvor der er et afsnit om “proprium eller appellativ”. Dér hedder det bl.a.: Alle appellativer kan i princippet bruges som proprier og kan altså i visse situationer skrives med stort”. Som eksempel nævnes ordet “kommunisterne”, der er et appellativ, når det bruges som fællesbetegnelse på personer, der er tilhængere af kommunismen, mens man skriver “Kommunisterne”, hvis man bruger det som kaldenavn på Danmarks Kommunistiske Parti.

Overført til vores hjemmeværn betyder det, at i sætningen “Der findes en form for hjemmeværn i flere lande” er “hjemmeværn” et appellativ og skal skrives med lille. Anderledes forholder det sig i sætningen “Vi er mange medlemmer i den organisation, der hedder Hjemmeværnet”. Her er “Hjemmeværnet” et egennavn og skal følgelig skrives med stort. Bemærk, at som appellativ vil “hjemmeværn” oftest være i ubestemt form, mens det som egennavn altid vil være i bestemt form, for det er simpelt hen ordet i den bestemte form, der er navnet på organisationen.

Naturligvis kan Hjemmeværnsledelsen udstede befaling om, at navnet på vores organisation altid skal skrives med lille. De har jo myndigheden til at befale. Men en befaling gør ikke anvendelsen af det lille h i denne sammenhæng mere korrekt. Og det virker da helt forkert, når samme ledelse beslutter, at betegnelsen for den lille kreds, som de selv er medlemmer af, nemlig “Hjemmeværnsledelsen” eller Hjemmeværnskommandoen” skal skrives med stort. Man kunne nemlig med nøjagtig samme ret som for “hjemmeværn” anføre, at “hjemmeværnskommando” er et appellativ (“I de fleste af de lande, hvor man har et hjemmeværn, bliver det ledet af en hjemmeværnskommando”).

--------

Lad os dog have lov til at være stolte af vores medlemskab af en organisation, der også officielt bærer sit eget navn, nemlig Hjemmeværnet.

Jeg fik aldrig noget svar på denne henvendelse. Derfor sendte jeg et indlæg om sagen til HJV magasinet, men fik det svar fra redaktøren, at magasinet ikke optager debatindlæg. Et forsøg på at få indlægget bragt på Hjemmeværnsledelsens weblog var lige så negativt - det blev aldrig hverken bragt eller kommenteret. I en efterfølgende henvendelse til Den Kommitterede For Hjemmeværnet (sådan benævnes han i hans eget brevhoved) anfører jeg bl.a.: Jeg er helt klar over, at “hjemmeværnet” med lille er anført i Dansk Retskrivningsordbog. Men når det dér drejer sig om propriers skrivemåde, angiver dette jo blot, hvad det, der kaldes “bæreren” har besluttet - altså i dette tilfælde Hjemmeværnets Ledelse. Hovedreglen iflg. Dansk Sprognævn er, at “proprier skrives med stort begyndelsesbogstav”.

Min henvendelse til Den Kommitterede resulterede i det svar, at Hjemmeværnsledelsen har vurderet sagen og truffet sin afgørelse, som man ikke finder grund til at ændre.

Det er på denne baggrund, at jeg nu retter henvendelse til Dansk Sprognævn.

Argumentation

Der er flere hovedpunkter som grundlag for min anmodning til Dansk Sprognævn om, at man vil tage retningslinierne for brug af stort og lille begyndelsesbogstav i de aktuelle sammenhænge op til fornyet overvejelse:

1. Det er langt det mest udbredte, at de pågældende ord betragtes som proprier og derfor skrives med stort.

Inden for Hjemmeværnet er det stort set kun den øverste ledelse, der konsekvent bruger de små begyndelsesbogstaver.

Som eksempler på den langt overvejende brug af store bogstaver kan anføres:

- væsentlige dele af HJVs hjemmeside

(se f.eks www.hjv.dk/Org/FHV/Kom+med/forside.htm)

- “Nyhedsbrev for FHD ØST” - kopi af en side vedlægges som bilag 1

- Flyverhjemmeværnets kursuskatalog 2008 - kopi af en side vedlægges som bilag 2.

- Julebrev fra Flyverhjemmeværnsdistrikt ØST - kopi af en side vedlægges som bilag 3.

- Flyverhjemmeværnet udgiver et kvartalsblad under navnet “Magasin for Flyverhjemmeværnet”. I hovedparten af de artikler,

der kommer udefra, anvendes de store bogstaver. Af Hjemmeværnskommandoens kommunikationschef er jeg som

korrekturlæser på magasinet blevet beordret til at rette de store bogstaver til små. Men jeg vedlægger her en kopi af en

urettet side som bilag 4.

- Flyvevåbnet udgiver seks gange om året et blad under navnet “Flyvevåbnet”. I forbindelse med, at jeg i 2006 blev ansat som korrekturlæser på dette blad, blev det i Flyvertaktisk Kommando fastslået, at navnet “Flyvevåbnet” og andre tilsvarende

navne skal skrives med stort. Bladet kan ses i pdf-format på Flyvertaktisk Kommandos hjemmeside på adressen www.ftk.dk

- Også i Hæren og Søværnet har man valgt at bruge de store bogstaver.

- Totalforsvarsregion Syd udgiver et kvartalsblad under navnet “RegionsNyt”. Også her anvender man konsekvent de store

bogstaver. En kopi af en side vedlægges som bilag 5.

- I 2004 udsendte Flyverhjemmeværnet et skrift i anledning af nedlæggelsen af Luftmeldekorpset. En kopi af

flyverhjemmeværnsinspektørens indledning til dette skrift vdlægges som bilag 6.

2. I den ovenfor citerede notits i HJV magasinet anføres som nævnt, at ordet “hjemmeværnet” også anvendes i andre sprog og derfor ikke kan betragtes som et proprium, der skal skrives med stort.

I den forbindelse vil jeg gerne henvise til det norske ord “Heimevernet”, der anvendes som proprium og derfor skrives med stort jvf. et uddrag fra Heimevernets hjemmeside:

Heimevernet

Heimevernet er delt i tre grener som har de samme oppgavene som de tre forsvarsgrenene Landheimevernet, Sjøheimevernet og Luftvernheimevernet. Generalinspektøren for Heimevernet (GIHV) er HVs øverste leder. Til å hjelpe seg har han

Heimevernsstaben. Under seg har han heimevernsdistriktene, som igjen har heimevernsavsnittene under seg. Videre ned i

hierarkiet finner vi heimevernsområdene som er grunnstenen i organisasjonen. Under seg har GIHV også de to HV-skolene.

3. Det har stor betydning for rigtig mange af Hjemmeværnets medlemmer, at den organisation, som vi er medlemmer af, kan være kendt under et egentligt, officielt navn, skrevet med stort, og ikke blot under en fællesbetegnelse til angivelse af en ikke nærmere defineret funktion (hvad fortæller ordet “flyverhjemmeværnet” om denne organisations funktion! Men det er stadig dens navn, selv om den i dag ikke længere har så meget med flyvning at gøre).

Det er mit håb, at man i Dansk Sprognævn vil se positivt på denne anmodning om at overveje en ændring af Nævnets retningslinier vedr. anvendelse af store og små begyndelsesbogstaver i de ord, der anvendes som navne på de forskellige organisationer og værn inden for Forsvaret.

Med venlig hilsen

Bent Aalbæk-Nielsen Vedlagt: 6 bilag

Fra Dansk Sprognævn fik jeg den 21. februar 2008 dette svar pr. mail:

Kære Bent Aalbæk-Nielsen

Vi har modtaget dit brev af 10.2.2008 hvori du beder Sprognævnet om at overveje en ændring af retningslinjerne for anvendelsen af store og små begyndelsesbogstaver. Din henvendelse drejer sig især om Hjemmeværnet/hjemmeværnet, men også om andre organisationer inden for forsvaret.

Det grundlæggende problem i denne forbindelse er at afgøre hvad der er et proprium (egennavn), og hvad der ikke er det. Det kan undertiden være meget vanskeligt, og brugen af stort eller lille begyndelsesbogstav må derfor i større eller mindre grad bero på et skøn. Ordet hjemmeværnet/Hjemmeværnet er et af de ord der må siges at ligge på grænsen mellem proprium og appellativ (fællesnavn). Sprognævnet har skønnet at der er mest der trækker i retning af at opfatte det som et appellativ, ligesom fx staten, regeringen, hæren, kirken, folkeskolen, skattevæs(e)net og forsvaret, men vi er klar over at lille begyndelsesbogstav i en del af disse ord ikke stemmer overens med sprogbrugernes ønsker og den faktiske sprogbrug. I forbindelse med redigeringen af den næste Retskrivningsordbog, som udkommer i 2011, vil vi derfor overveje hvordan vi kan opstille nogle tilfredsstillende regler på dette område.

Hvilken løsning vi når frem til, tør vi dog ikke at sige noget endeligt om endnu. Men vi vil næppe kunne acceptere at betegnelser som fx staten og regeringen bliver skrevet med stort, næppe heller folkekirken og folkeskolen. Betegnelser som skattevæs(e)net, bankvæs(e)net og sygehusvæs(e)net fungerer kun som almene overbegreber og bør fortsat kun kunne skrives med lille, men farvandsvæs(e)net kalder sig Farvandsvæsenet med stort begyndelsesbogstav og må altså betragtes som navnet på en organisation.

Vi er indstillede på at finde en løsning der fremover gør det muligt at skrive hjemmeværnet med stort begyndelsesbogstav når der tænkes på det egentlige navn på denne organisation.

Med venlig hilsen

Dansk Sprognævn

Anita Ågerup Jervelund

Med dette svar syntes der trods alt at være skabt en åbning for at komme videre i arbejdet for det store H, og den 27. februar 2008 sendte jeg derfor et nyt brev til Den Kommitterede:

Hesselager, den 27. februar 2008

Til Den Kommitterede For Hjemmeværnet

Hr. Ulrik Kragh (MF)

Hjemmeværnskommandoen

Kastellet 82, 2100 København Ø

Efter at have modtaget dit brev af 1. februar 2008, hvori du meddeler, at Hjemmeværnsledelsen ikke finder grund til at ændre beslutningen om, at navnene på vore organisationer inden for Hjemmeværnet skal skrives med lille, har jeg foretaget en undersøgelse, der klart viser, at såvel Forsvars- som Hjemmeværnsledelsen er helt ude af trit med de organisationer, som de er sat til at lede. En gennemgang af en række skriftlige kilder bekræfter, at bortset fra de relativt få personer i ledelserne skriver stort set alle andre disse navne med stort.

Da jeg er opmærksom på, at navnene skrevet med lille understøttes af Dansk Sprognævn gennem den af Nævnet udgivne Retskrivningsordbog, rettede jeg en telefonisk henvendelse til Nævnet. Den resulterede i en opfordring fra Nævnets medarbejder til at følge op med en skriftlig anmodning om, at man ville tage sagen op til overvejelse med henblik på at ændre retningslinierne. Det har jeg derefter gjort, og jeg vedlægger her en kopi af min anmodning. Jeg har nu fået svar fra Nævnet, og en kopi heraf vedlægges ligeledes.

Som det fremgår af svaret fra Dansk Sprognævn, er man indstillet på at ændre Nævnets retningslinier vedr. skrivning med stort eller lille begyndelsesbogstav af de organisationsnavne, der anvendes inden for Forsvaret, når næste udgave af Retskrivningsordbogen udsendes i 2011.

På den baggrund skal jeg tillade mig høfligst at foreslå, at man endnu en gang tager sagen op i Hjemmeværnsledelsen med henblik på snarest at ændre skrivemåden i overensstemmelse med den ændrede holdning til sagen i Dansk Sprognævn, således at man dermed kommer i overensstemmelse med den måde, hvorpå stort set alle andre i Hjemmeværnet ønsker at formulere sig - og gør det.

Med venlig hilsen

B. Aalbæk-Nielsen

Ved en telefonopringning fra Hjemmeværnskommandoen blev jeg kort tid efter gjort opmærksom på, at man derfra fulgte bestemmelserne i Forsvarsministeriets Sprogguide. Skulle der ændres noget, måtte det altså komme derfra.

Jeg kontaktede derfor pr. telefon Forsvarsministeriets Kommunikationsafdeling og fik der at vide, at det var lige det rigtige tidspunkt, jeg henvendte mig på, for man var netop i gang med at opdatere Sprogguiden. Det blev aftalt, at jeg skulle sende min korrespondance med Dansk Sprognævn til Kommunikationsafdelingen, og det ville så blive taget med i overvejelserne.

Jeg sendte materialet og fik den 11. april 2008 følgende "kvittering" for det:

Kære Bent Aalbæk-Nielsen

Mange tak behagelig samtale - og for det tilsendte. Som sagt er vi i gang med at udarbejde en sprogguide for hele ministerområdet. Vi skal sørge for, at du får den tilsendt, når den er færdigudarbejdet.

God weekend.

Venlig hilsen

Nanna Sverrild

Kommunikationsrådgiver

Sprogguidens side 13 med reglerne vedr. store

og små bogstaver så ud, som det ses her til højre:

Nu måtte der så ventes på resultatet af dette

arbejde, og den 8. august fik jeg følgende mail

fra Forsvarsministeriet:

Kære Bent Aalbæk-Nielsen

Nanna Sverrild har bedt mig sende dig sprogguiden for Forsvarsministeriets myndigheder, som nu er blevet færdig-layoutet.

Den vedhæftes hermed.

Med venlig hilsen

Vibeke Skotte

Sekretær

Dermed var der altså i nogen grad lagt op til Dansk Sprognævn og til, hvad man ville komme ud med i næste udgave af "Retstavningsordbogen", der altså skulle komme i 2011.

Men jeg syntes egentlig ikke, at der var nogen grund til at vente på det, og derfor ringede jeg til Den Kommitteredes sekretær og bad om et møde med Den Kommitterede. Jeg fik et løfte om, at mit ønske ville blive forelagt for ham.

Først lang tid efter fik jeg dette brev, som gengives i afskrift:

HJV 2010.01.14

Til

Bent Aalbæk-Nielsen

Gartnervænget 41

5874 Hesselager

Emne:

Skrivemåden for hjemmeværnet

Ref.:

a. Din skrivelse af 27. februar 2008

b. Mail fra Dansk Sprognævn den 21. februar 2018

Kære Bent Aalbæk-Nielsen.

Indledningsvis tak for dit ihærdige arbejde i relation til skrivemåden for hjemmeværnet. Det vidner for mig om et stort engagement.

Hjemmeværnsledelsen har på din anmodning valgt at tage skrivemåden for hjemmeværnet op igen.

Vi har undersøgt skrivemåden ved Dansk Sprognævn. De har over for os bekræftet, som det også fremgår at deres mail til dig, at de skønner, at hjemmeværnet skal skrives med lille begyndelsesbogstav. Dette skal overholdes indtil en eventuel anden beslutning er truffet.

Med venlig hilsen

Sign.: Jens Hald

Dermed var der efter lang tids tavshed igen åbnet for udveksling af synspunkter, og den 19. januar 2010 sendte jeg følgende brev til Den Kommitterede:

Hesselager, den 19. januar 2010

Til Den Kommitterede for Hjemmeværnet

Hr. Jens Hald

Hjemmeværnskommandoen

Kastellet 82, 2100 København Ø

Vedr.: Skrivemåden for Hjemmeværnet

Ref.: Dit brev af 2010-01-14

Kære Jens Hald!

Tak for dit brev.

Egentlig gjaldt min henvendelse til din sekretær en anmodning om at måtte få et møde med dig. Jeg tyder dit brev således, at du ikke er interesseret i et sådant møde. Det beklager jeg meget, for jeg ville gerne have lejlighed til at forelægge for dig, i hvor høj grad Hjemmeværnsledelsen i denne sag er kommet helt ud af trit med den overvejende del af den organisation, som I er sat til at lede.

I dag er det nemlig sådan, at man i store dele af Hjemmeværnet ganske enkelt har den opfattelse, at der er tale om en stor misforståelse, som man ikke ønsker at rette sig efter. Man betragter Hjemmeværnsledelsens beslutning om, at navnene på de forskellige hjemmeværnsgrene skal skrives med lille, som udtryk for en - nok ubevidst - nedvurdering af organisationerne. Det kan ikke være rigtigt, mener man, at de organisationer, som vi rent faktisk er lidt stolte af at være medlemmer af, ikke må bære et navn. Det skaber frustrationer. Og set i den sammenhæng bliver det altså ikke bedre af, at det samtidig er besluttet at «Hjemmeværns-ledelsen» og «Hjemmeværnskommandoen» skal skrives med stort. Der er jo nemlig ikke nogen som helst sproglig begrundelse for denne forskel.

Ud fra disse overvejelser skriver man i disse store dele af Hjemmeværnet stadig navnet på deres organisation med stort. Og det agter man at blive ved med.

At der er nogen, der følger ledelsens påbud om små bogstaver, skyldes enten, at man i den funktion, man har i Hjemmeværnet, ikke tør andet, eller at man ganske enkelt ikke gør sig klart, at der betydningsmæssigt er forskel på at skrive ord med stort eller lille.

Du refererer i dit brev til Dansk Sprognævns mail af 21. februar 2008. Men jeg er lidt forundret over at måtte konstatere, at vi tilsyneladende læser denne mail forskelligt. Jeg vil gerne citere følgende fra mail’en:

Ordet hjemmeværnet/Hjemmeværnet er et af de ord der må siges at ligge på grænsen mellem proprium og appellativ (fællesnavn). Sprognævnet har skønnet at der er mest der trækker i retning af at opfatte det som et appellativ, ligesom fx staten, regeringen, hæren, kirken, folkeskolen, skattevæs(e)net og forsvaret, men vi er klar over at lille begyndelsesbogstav i en del af disse ord ikke stemmer overens med sprogbrugernes ønsker og den faktiske sprogbrug. I forbindelse med redigeringen af den næste Retskrivningsordbog, som udkommer i 2011, vil vi derfor overveje, hvordan vi kan opstille nogle tilfredsstillende regler på dette område.

-----------

Vi er indstillede på at finde en løsning der fremover gør det muligt at skrive hjemmeværnet med stort begyndelsesbogstav når der tænkes på det egentlige navn på denne organisation.

Jeg opfatter dette som en klar åbning fra Sprognævnet m.h.t. at Hjemmeværnet kan skrives med stort.

Noget andet er, at det jo ikke er Dansk Sprognævn, der bestemmer, om ord som «Hjemmeværnet» skal skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav. Det er nemlig den pågældende organisations ledelse - eller det, der i denne sammenhæng betegnes som «bærerne» af beslutningsgrundlaget - der træffer denne afgørelse, præcist som det jo er sket med ordene «Hjemmeværnsledelse» og «Hjemmeværnskommando». Og på samme måde, som Forsvarskommandoen har besluttet, at ordet «Forsvaret» skal skrives med stort, når der er tale om navnet på organisationen. (Bemærk ovenfor, at Dansk Sprognævn nævner ordet «forsvaret» som et af de ord, der kan betragtes som et appellativ).

Jeg skal i øvrigt henlede opmærksomheden på, at Forsvarsministeriet sidste sommer udsendte en ny Sprogguide. Heri refereres også til overvejelserne i Dansk Sprognævn, og derefter konkluderes der:

Indtil videre skriver vi stadig navne med stort og betegnelser med lille begyndelsesbogstav.

Og så gives der følgende eksempler:

Hjemmeværnskommandoen og Hærhjemmeværnet, men hjemmeværnet.

Bemærk, at iflg. Forsvarsministeriet skal Hærhjemmeværnet (og dermed naturligvis også de andre hjemmeværnsgrene) nu skrives med stort. At man stadig vil skrive «hjemmeværnet» med lille, virker i den sammenhæng temmelig inkonsekvent.

Endelig vil jeg gerne pege på et forhold, som jeg synes er temmelig problematisk:

Flyverhjemmeværnets absolut vigtigste samarbejdspartner er Flyvevåbnet. I Flyvevåbnets ledelse har man - som «bærer» af beslutningsgrundlaget - for år tilbage bestemt, at navnet på dette værn fortsat skal skrives med stort, som man altid har gjort det. Men i Hjemmeværnsledelsen forlanger man, at «flyvevåbnet» skal skrives med lille i Magasin for Flyverhjemme-værnet og i andre publikationer, og det betragtes af ganske mange både i Flyvevåbnet og i Flyverhjemmeværnet som uhøfligt. Normalt optræder man ikke uhøfligt over for sin vigtigste samarbejdspartner!

I dit brev nævner du, at mit arbejde i relation til skrivemåden af Hjemmeværnet for dig vidner om et stort engagement. Jeg vil gerne give udtryk for, at mit engagement i denne sag skyldes, at der efter min mening er sket en fejl. Jeg har tidligere bedt om en begrundelse for beslutningen om at skrive med små begyndelsesbogstaver. Det nærmeste, man er kommet til at give en sådan begrundelse, er den notits af daværende redaktør af HJV magasinet, Vibeke Bagge, som hun kom med i magasinet i september 2007 under overskriften «Det går ad h til. . . «, og som var det, der fik mig til at reagere, idet de argumenter, som hun fremførte, ganske enkelt er direkte forkerte. Men mit engagement skyldes også i høj grad, at jeg er stødt på rigtig megen frustration rundt i organisationen i denne forbindelse, og jeg har fået ganske mange opfordringer til at fortsætte arbejdet for, at den begåede fejl kan blive rettet.

Jeg vil stadig gerne have et møde med dig om denne sag.

Med venlig hilsen

Bent Aalbæk-Nielsen

Nogen tid efter afsendelsen af dette brev blev jeg ringet op af Den Kommitterede, og denne telefonsamtale lå til grund for, at jeg den 10. november 2010 sendte følgende brev til Den Kommitterede:

Hesselager, den 10. november 2010

Til Den Kommitterede for Hjemmeværnet

Hr. Jens Hald

Hjemmeværnskommandoen

Kastellet 82, 2100 København Ø

Vedr.: Skrivemåden for Hjemmeværnet

Ref.: Telefonsamtale primo 2010

Kære Jens Hald!

Efter en brevveksling i januar i år var du så venlig at ringe mig op vedr. spørgsmålet om skrivemåden for Hjemmeværnet - om organisationens navn skal skrives med stort eller lille. Du gav under samtalen udtryk for, at du er enig i, at skrivemåden bør være med stort begyndelsesbogstav, men at tidspunktet for en evt. ændring netop dengang ikke var det bedste p.gr.a. forestående ændringer i Hjemmeværnets ledelse.

Jeg vil nu gerne spørge, om den nye ledelse er så meget på plads, at tidspunktet kan være passende til at tage sagen op igen.

Som nævnt i mit brev til dig af 19. januar 2010 vil der til næste år fra Dansk Sprognævn komme en ny og revideret udgave af Retskrivningsordbogen, hvor man er «indstillede på at finde en løsning der fremover gør det muligt at skrive hjemmeværnet med stort begyndelsesbogstav når der tænkes på det egentlige navn på denne organisation.» (Citat fra mail fra Dansk Sprognævn).

Det vil utvivlsomt i den forbindelse være positivt over for Sprognævnet, hvis der nu snarest kunne komme en tilkendegivelse fra Hjemmeværnskommandoen om, at man som «bærer af beslutnings-grundlaget» - altså den ledelse , der har kompetencen til at afgøre skrivemåden - har besluttet fremover at skrive Hjemmeværnet med stort.

M.h.t. skrivemåden for Hærhjemmeværnet og de øvrige enheder under Hjemmeværnet er det jo allerede i den seneste sprogguide fra Forsvarsministeriet anført, at der her skal anvendes stort begyndelsesbogstav. Men dette er jo endnu ikke gennemført.

Det er mit håb, at der nu - evt. med virkning fra 1. januar 2011 - kan gennemføres den ændring af skrivemåden, som der længe har været et udtrykt ønske om i meget brede kredse af Hjemmeværnet.

Med venlig hilsen

Bent Aalbæk-Nielsen

Jeg blev ærlig talt noget overrasket, da det næste udspil fra Hjemmeværnskommandoen var denne mail:

Kære Bent Aalbæk-Nielsen

Tak for din skrivelse af 10. november angående stavning af hjemmeværnet.

Vi følger Sprognævnets definition af ordet hjemmeværnet som et appellativ, og derfor er den korrekte skrivemåde for ordet hjemmeværnet med lille h.

Som du sikkert husker fra Sprognævnets mail til dig af 21. februar 2008 er hjemmeværnet et af de ord, der ligger på grænsen mellem proprium (egennavn) og appellativ (fællenavn). Sprognævnet skønnede, at ordet hjemmeværnet bør opfattes som et appellativ, ligesom f.eks. staten, regeringen, hæren, kirken, skattevæsenet, folkeskolen og forsvaret.

Ordet hjemmeværnet er fællesnavn, dvs. et navneord, der beskriver en gruppe af ting eller begreber, som har fælles egenskaber. I dette tilfælde er hjemmeværnet et fælles begreb for de værn, myndigheder, enheder m.v., som hjemmeværnet består af. Man kan skrive til Hjemmeværnskommandoen, Marinehjemmeværnsdistrikt Vest eller Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest, der er deciderede myndigheder. Men man kan ikke skrive til hjemmeværnet, marinehjemmeværnet eller flyverhjemmeværnet, da disse begreber hver især dækker over flere myndigheder og enheder og altså ikke i sig selv er navne på myndigheder og enheder, man direkte kan henvende sig til.

Eksemplet med Hærhjemmeværnet (dvs. med stort begyndelsesbogstav) i forsvarets sprogguide er inkonsekvent og bør rettelig staves hærhjemmeværnet, dvs. med lille h, idet ordet bør følge de ovenfor beskrevne regler.

Spørgsmålet om, hvorvidt hjemmeværnet staves med stort eller lille ”h” betragter vi for nuværende som afklaret. Hvis Sprognævnet spiller ud med nye retningslinjer, vil vi følge disse.

Med venlig hilsen

Jakob Eberhardt

Journalist

Presseafdelingen

- - - - - - - -

Dermed var vi stort set rykket tilbage til START!

Men da jeg faktisk ikke mente, at en journalist i Presseafdelingen som sådan kunne have kompetence til at træffe sådan nogle afgørelse, som han tilsyneladende havde gjort det, sendte jeg den 6. december 2010 et nyt brev til Den Kommitterede.

Hesselager, den 6. december 2010

Til Den Kommitterede for Hjemmeværnet

Hr. Jens Hald

Hjemmeværnskommandoen

Kastellet 82, 2100 København Ø

Vedr.: Skrivemåden for Hjemmeværnet

Ref.: Mit brev til dig af 10. november 2010

Kære Jens Hald!

For kort tid siden modtog jeg en mail fra journalist Jakob Eberhardt. Heri refererer han til min skrivelse af 10. november - altså til mit brev til dig.

Konklusionen i Jakob Eberhardts mail er: «Vi følger Sprognævnets definition af ordet hjemmeværnet som et appellativ, og derfor er den korrekte skrivemåde for ordet hjemmeværnet med lille h».

I betragtning af, hvad du gav udtryk for i vores telefonsamtale i januar i år, må denne konklusion undre mig. Men det fremgår da heller ikke af Jakob Eberhardts mail, om konklusionen er baseret på en behandling af spørgsmålet i Hjemmeværnets ledelse. Det fremgår heller ikke, at Jakob Eberhardt som journalist i Presseafdelingen skulle have kompetence til selv at træffe en sådan afgørelse, der jo er af væsentlig betydning for hele det danske hjemmeværn, således som det er dokumenteret i tidligere korrespondance om denne sag.

Ydermere fremgår det af Jakob Eberhardts mail, at afgørelsen er truffet på et forkert og mangelfuldt grundlag.

- Han anfører nogle formelle begrundelser, der imidlertid - som det tidligere er påvist - ikke er dækkende for spørgsmålet om skrivemåden for Hjemmeværnet.

- Han citerer fra en mail fra Sprognævnet af 21. februar 2008, men har tydeligt nok ikke læst hele denne mail.

- Han er tilsyneladende uvidende om, at det er Hjemmeværnskommandoen og ikke Dansk Sprognævn, der træffer bestemmelse om skrivemåden. (Se venligst mit brev til dig af 19. januar 2010).

- Han anfører «- - man kan ikke skrive til hjemmeværnet, marinehjemmeværnet eller flyverhjemmeværnet, da disse begreber hver især dækker over flere myndigheder og enheder og altså ikke i sig selv er navne på myndigheder og enheder, man direkte kan henvende sig til». Det er ikke kun myndigheder og enheder, der kan have navne. Organisationerne Hjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet har også navne. Og egennavne skrives nu engang med stort på dansk. Det er jo også forkert, når Jakob Eberhardt hævder, at man ikke kan henvende sig direkte til f.eks. Flyverhjemmeværnet. Faktisk opfordrer ledelsen selv til at gøre det, f.eks. når et skema vedr. en brugerundersøgelse i det seneste nummer af Magasin for Flyverhjemmeværnet skal sendes portofrit til «Flyverhjemmeværnet».

- Han afviser anvisningen vedr. skrivemåden for Hærhjemmeværnet i Forsvarsministeriets Sprogguide som «inkonsekvent». Andre ville nok inden en sådan afvisning have rettet en forespørgsel til Forsvarsministeriet om dette.

- Og så har han helt overset den ubetinget væsentligste grund til at skrive med stor H.

Det er jo nemlig - som tidligere anført og dokumenteret - den, at det er den skrivemåde, som ønskes anvendt og også anvendes af stort set alle andre end lige den øverste ledelse. Og det gør man ud fra den betragtning, at man helt frivilligt er medlem af en organisation, som naturligvis har et navn. Og vi har i alle andre sammenhænge lært, at navne skrives med stort. Faktisk er det en mange gange udtalt opfattelse, at Hjemmeværnskommandoen med sit påbud om at anvende lille h er helt ude af trit med den organisation, som man har fået ledelsen af, og at det ses som udtryk for en helt uforståelig nedvurdering af organisationen.

Som nævnt fremgår det ikke af Jakob Eberhardts mail, om sagen har været til behandling i den nuværende Hjemmeværnsledelse. Men jeg skal endnu en gang indtrængende anmode om, at det må ske. Og jeg skal gentage, at jeg stiller gerne til et møde om sagen.

Med venlig hilsen

Bent Aalbæk-Nielsen

Et par måneder senere fik jeg dette

svar fra Den Kommitterede:

Så blev der atter pause i korrespondancen for en tid. Vi ventede på Sprognævnets ny udgave af Retskrivningsordbogen, som var bebudet til at skulle udkomme i løbet af 2011.

I august 2011 kunne jeg dog ikke dy mig for at sende følgende brev til Den Kommitterede:

Til Den Kommitterede for Hjemmeværnet

Hr. Jens Hald

Hjemmeværnskommandoen

Kastellet 82, 2100 København Ø

Hesselager, den 5. august 2011

Vedr.: Skrivemåden for Hjemmeværnet

Ref.: 1. Tidligere korrespondance om emnet.

2. Dit indlæg i Jyllands-Posten den 2. august 2011: «Hjemmeværnets skjulte succes med våbenskabe».

Kære Jens Hald!

I dit indlæg i Jyllands-Posten (Ref. 2) har jeg med glæde bemærket, at du nu også skriver Hjemmeværnet med stort begyndelsesbogstav, således som det altid har være tilfældet inden for hovedparten af organisationen.

Jeg vil derfor gerne spørge, om det betyder, at det nu kan betragtes som den officielle skrivemåde også fra ledelsens side?

Jeg kan i den forbindelse henvise til retningslinierne fra Dansk Sprognævn, hvor det hedder:

«I øvrigt kan et proprium altid skrives på samme måde som bæreren, ejeren, forfatteren, komponisten el.lign. skriver det (jf. §§ 61). Det gælder også brugen af store og små bogstaver».

Det er altså alene Hjemmeværnskommandoen, der træffer afgørelse om skrivemåden.

Med venlig hilsen

Bent Aalbæk-Nielsen

Det fik jeg ikke noget svar på. Og egentlig havde jeg nok heller ikke ventet det.

Så var der igen ventetid. Retskrivningsordbogen blev forsinket. Vi måtte helt hen til slutningen af 2012, før den var klar. Med spænding slog jeg op på side 931, hvor jeg kunne læse følgende:

Med lille skrives betegnelser som staten, regeringen, kirken, folkekirken, folkeskolen, skattevæs(e)net og sygehusvæs(e)net. Også betegnelser som forsvaret, flyvevåb(e)net, søværnet og hjemmeværnet skrives med lille når de fungerer som almene overbegreber. Når der er tale om navne på selve organisationerne, skrives de dog med stort: Forsvaret, Flyvevåbnet, Søværnet og Hjemmeværnet.

Dette blev fulgt op i den følgende udgave af "Nyt fra Sprognævnet", hvor der står:

Store og små bogstaver i forsvaret, flyvevåbnet og søværnet mv.

I § 12.7 står der at navne på offentlige og private institutioner, foreninger, sammenslutninger, organisationer, virksomheder, firmaer, politiske partier mv. skrives med stort, og der gives en del eksempler.

I Retskrivningsordbogen 2001 stod der dog følgende til sidst i paragraffen:

Med lille skrives betegnelser som staten, regeringen, hæren, flyvevåb(e)net, kirken, folkekirken, folkeskolen, skattevæs(e)net, forsvaret.

Nogle af ordene i denne ordgruppe kan dog også fungere som navne på organisationer og skal i sådanne tilfælde skrives med stort begyndelsesbogstav. Denne del af paragraffen har således været for restriktiv, og vi har derfor ændret ordlyden i Retskrivningsordbogen 2012:

Det var præcist den afgørelse, jeg havde ventet og håbet på. Og den 12. november 2012 skrev jeg følgende brev til Den Kommitterede:

Hesselager, den 12. november 2012

Vedr.:Skrivemåden for Hjemmeværnet

Ref.:Tidligere korrespondance om emnet

Kære Jens Hald!

Gennem en årrække – begyndende i 2007 – har jeg korresponderet med Hjemmeværnskommandoen angående skrivemåden for Hjemmeværnet. Spørgsmålet har været, hvorvidt navnet på denne organisation skal skrives med stort eller med lille begyndelsesbogstav.

Fra Hjemmeværnskommandoens side har man ønsket at fastholde en skrivemåde med lille begyndelsesbogstav med den begrundelse, at det er, hvad man hidtil har anvist fra Dansk Sprognævn.

Efter en henvendelse herfra til Dansk Sprognævn med dokumentation for, at den absolut fremherskende skrivemåde er med stort begyndelsesbogstav, fik jeg den 2. februar 2008 en mail fra Sprognævnet, hvori det meddeles, at

”I forbindelse med redigeringen af den næste Retskrivningsordbog, som udkommer i 2011, vil vi derfor overveje hvordan vi kan opstille nogle tilfredsstillende regler på dette område.

Vi er indstillede på at finde en løsning der fremover gør det muligt at skrive hjemmeværnet med stort begyndelsesbogstav, når der tænkes på det egentlige navn på denne organisation”.

Det førte til, at man i den seneste udgave af Forsvarsministeriets Sprogguide har anført følgende:

”I næste udgave af Retskrivningsordbogen, som udkommer i 2011, overvejer Dansk Sprognævn at skrive for eksempel hjemmeværnet med stort begyndelsesbogstav. - - - Hvis Dansk Sprognævn beslutter at ændre gældende sprogbrug, vil det indgå i en fremtidig revision af denne sprogguide.

I en mail af 30. november 2010 skriver journalist Jakob Eberhardt på vegne af Hjemmeværnets ledelse som afslutning:

”Hvis Sprognævnet spiller ud med nye retningslinjer, vil vi følge disse”.

Og i dit brev af 15. februar 2011 skriver du som afslutning:

”Det betyder ikke, at vi ikke på et tidspunkt omgør denne beslutning (om at omfatte ”hjemmeværnet” som et appellativ – min tilføjelse), så hjemmeværnet med tiden kan skrives med stort forbogstav. Hvis Sprognævnet for eksempel giver nye retningslinjer på området, vil vi lægge disse til grund for en eventuel ny beslutning om skrivemåden for ”hjemmeværnet”.

Som det måske er dig bekendt, er den nye Retskrivningsordbog nu omsider udkommet. Heri er retningslinjerne for brugen af store eller små begyndelsesbogstaver i proprier formuleret således:

Jeg skal herefter tillade mig at opfordre til, at man nu fra Hjemmeværnets ledelse ændrer sin skrivemåde for Hjemmeværnet (og dermed naturligvis også for Hærhjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet m.v.) og dermed bringer den i overensstemmelse med, hvad der – som det er dokumenteret - gennem årene har været anvendt af stort set alle andre.

Med venlig hilsen

Bent Aalbæk-Nielsen

Den 15. juli 2013 modtog jeg denne mail:

Til:

Bent Aalbæk-Nielsen

Gartnervænget 41

5874 Hesselager

Dette brev er udelukkende sendt til aalbaek@pc.dk

Emne:

Skrivemåde for Hjemmeværnet.

Ref.:

Skrivelse til Hjemmeværnets myndigheder, sagsnummer: 2010/008485 - 531553 - Nyt fra Sprognævnet nr. 1, 2013 marts

Kære Bent

Det er en glæde at kunne meddele dig, at Hjemmeværnskommandoen 3. juli 2013 har udsendt en skrivelse til alle Hjemmeværnets myndigheder om ændret retskrivningspraksis, hvad angår stort eller lille begyndelsesbogstav i Hjemmeværnet.

Fra nu af er den korrekte skrivemåde med stort H, når det gælder organisationen Hjemmeværnet i Danmark.

Baggrunden skal findes i den seneste revidering af Retskrivningsordbogen, som blev udgivet november 2012. Som du selv har gjort Hjemmeværnskommandoen opmærksom på, har Dansk Sprognævn ændret reglerne. Det betyder, at Hjemmeværnet - i lighed med en række andre organisationer - nu korrekt staves med stort begyndelsesbogstav.

Hjemmeværnskommandoen har allerede informeret alle frivillige og ansatte i Hjemmeværnet om denne ændring. For som Den Kommitterede i Hjemmeværnet, Jens Hald, skrev til dig i november 2010: "Hvis sprognævnet spiller ud med nye retningslinjer, vil vi følge disse".

Det har vi således gjort. Og jeg vil hermed på Hjemmeværnskommandoens vegne takke for din kamp for det store H.

E.b.

Med venlig hilsen

KASPER BRØNDUM ANDERSEN

journalist, redaktør af HJV magasinet

leder af intern kommunikation

Omsider havde Hjemmeværnetnu fået sit navn!

Tilbage til forsiden