15. januar 2031

Danmark rider højt på klimabølgen

Tænketanken CO2 har udsendt sin årsrapport for 2030. Vi bringer her afsnittet om dansk industris situation som følge af den globale klimakrise:

Det går godt for den del af Danmarks industri, som arbejder med forskning og udvikling samt fremstilling af midler til den grønne omstilling.
     Langt den overvejende del af den samlede investering i sektoren går nu til udvikling og fremstilling af materiel til produktion og lagring af grøn energi og til udnyttelse af hidtil skjulte vandreserver, der dels skal kunne forsyne storbyer verden over og dels skal bruges til vanding i områder, der tidligere har været ørkener. Det har betydet en forøgelse af sektorens arbejdsstyrke - hovedsageligt ved tilgang af arbejdskraft fra udlandet - og det har resulteret i væsentligt bedre indtjening for de fleste virksomheder. Samlet er der det seneste år tale om en fremgang i størrelsesordenen 8-10 procent.
     Det er især vindindustrien, der kan melde om endnu et år med betydelig fremgang. Specielt etableringen af vindmølleparker til havs baseret på flydende elementer er nu for alvor slået igennem. Men også den bølgeproducerede elektricitet har for alvor vundet indpas.
     Også en lang række produkter med direkte solcelleproduceret elektricitet er blevet populære. Det gælder ikke mindst aircondition-udstyr, som anvendes mere og mere til køling af boliger og arbejdspladser i de lande, hvor man for alvor mærker de store temperaturstigninger. Det har allerede genskabt mulighederne for en menneskelig tilværelse flere steder, hvor man ellers var ved at opgive, at mennesker kunne bo og arbejde, og markedet for den lags udstyr synes nærmest umætteligt.
     Det har længe været kendt, at der findes utroligt store mængder af næsten kemisk rent ferskvand under mange af klodens ørkener. Enkelte steder har man da også i nogle år hentet vand op fra disse reservoirer til forsyning af byområder med drikkevand. Men det har ikke været uden problemer at udnytte disse muligheder. Dels har der været tekniske og økonomiske problemer, men de største problemer har indtil nu været af politisk art. De fleste af disse reservoirer strækker sig nemlig ind under flere stater, og det har skabt uenighed om, hvem der havde retten til at udnytte dem. Nu er der imidlertid ved FN's mellemkomst skabt overenskomster mellem disse stater om en udnyttelse, og samtidig er der udviklet enkelt, men meget effektivt udstyr til at hente vandet op. Det drejer sig primært om dybvandspumper, som hver for sig drives af energi fra solceller. Og også på dette område har danske virksomheder bragt sig i front. Men som det er tilfældet med aircondition-udstyret, gælder det også for produktionen af disse dybvandspumper, at virksomhederne slet ikke kan følge med efterspørgslen; det har imidlertid vist sig næsten umuligt at øge produktionen, fordi der ikke kan skaffes tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft.
       Beslutningen for en halv snes år siden hos de danske pensionsselskaber om at investere op til 350 milliarder kroner i virksomheder, der udvikler og producerer materiel til brug i den grønne omstilling, har haft stor betydning. Det skabte økonomisk grundlag for oprettelse af et antal nye virksomheder, hvoraf de fleste er kommet godt ind på markedet med projekter og produkter af forskellig art. Men også i den sammenhæng har mangelen på arbejdskraft skabt problemer, og flere af de ny virksomheder har set sig nødsaget til at flytte deres aktiviteter til udlandet. Det er også hovedårsagen til, at det endnu ikke er lykkedes for pensionsselskaberne at finde tilstrækkeligt gode og sikre investeringsmuligheder for hele det afsatte beløb.
    
Det bør nævnes, at der nu er udsigt til et gennembrud for udnyttelsen af kernekraft. Det drejer sig ikke om den traditionelle atomkraft, som ganske vist også er ved at vinde frem igen, efter at uvidenhed og frygt mange steder og gennem mange år har lagt den for had. Men helt nye konstruktioner med en nærmest hundrede procent sikkerhed har ændret på det forhold.
     Men det helt store gennembrud i den henseende drejer sig om de såkaldte thorium-reaktorer, hvor en dansk virksomhed - efter mange års forskning og udviklingsarbejde - nu kan tilbyde transportable anlæg i container-størrelse og med meget stor effekt. Disse anlæg har skabt betydelig interesse specielt i lande og områder med stort udviklings-behov og -potentiale. Dér har disse anlæg nemlig vist sig som den optimale løsning for at skaffe elektricitet både til befolkningernes hverdag og til at sætte forskellige former for produktion i gang på steder, hvor det ellers vil være yderst vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt med elektricitet. En vigtig følge af det er, at der bliver skabt nye arbejdspladser. Den danske virksomhed er ikke alene på dette marked, men den har vist sig absolut konkurrencedygtig. Men også i denne sammenhæng støder man ind i problemet med den manglende kvalificerede arbejdskraft. Det er imidlertid søgt løst gennem et samarbejde med nogle indiske virksomheder, og størstedelen af den egentlige produktion er derfor flyttet til Indien.
     Desværre har de senere års fremgang i udvikling og produktion af udstyr til direkte brug i en omstilling til grøn energi - og ikke mindst med eksport for øje - haft en negativ virkning, nemlig den, at indsatsen for at modvirke klimaændringernes mærkbare følger her i landet - blandt andet i form af oversvømmelser -  er gået næsten i stå. Det er ganske enkelt blevet vanskeligt at skaffe den nødvendige arbejdskraft til, at den kan gennemføres i fornødent omfang.
     Fra flere sider er det blevet fremført, at det må være et spørgsmål om at prioritere den arbejdskraft, der er til rådighed, og man hævder i den forbindelse, at det vigtigste må være at beskytte vort eget lands liv og værdier. Det er imidlertid argumenter, som det har vist sig vanskeligt at skaffe lydhørhed for. For takket være mulighederne for at beskatte industriens gode indtjening, har det stort set kunnet lade sig gøre ikke alene at genoprette den ødelagte økonomi efter corona-krisen, men også at opretholde den velfærd, som politikerne har lovet, og som den danske befolkning prioriterer så højt.
     På det seneste har der dog lydt politiske signaler om, at det kan blive nødvendigt at lukke for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft til industrien og i stedet henvise udlændinge til at tage arbejde i virksomheder, der er direkte engagerede i projekter, der har til hensigt at modvirke klimatisk betingede forhold. Modstandere af den holdning har imidlertid fremført, at det vil være nationalegoistiske ordninger, hvis man vil stoppe udviklingen for de virksomheder, der fremstiller produkter til brug i lande og områder, hvor man mærker de negative klimaændringer i endnu højere grad, end vi gør det her i landet. Om der bliver en vinder i den diskussion, og hvem det i så fald bliver, er et åbent spørgsmål på nuværende tidspunkt.