15. februar 2031

Genrejsning i Amazonas regnskove

Reportage

Efter flere års kraftigt internationalt pres på den brasilianske regering gik den for to år siden med til, at der med massiv økonomisk støtte fra FN måtte igangsættes en genrejsning af skove i de enorme områder, hvor der for 10-15 år siden foregik omfattende afbrændinger.
     VERDENSBILLEDET.nu har sendt en reporter til Amazonas for at undersøge, hvor langt man er kommet med denne genrejsning, der betragtes som en af de afgørende foranstaltninger for både at få standset den alt for store CO2-udledning og for igen at få fuld gang i den iltproduktion, der har betydning for livet her på Jorden.

Det var et nedslående syn, der mødte os stort set overalt, da jeg sammen med
et internationalt hold af journalister blev taget ud på en flyvning over Amazo-
nasregnskovens enorme udstrækning. Med korte mellemrum overfløj vi kæm-
pemæssige områder, hvor det, der engang var frodig regnskov, nu ligger hen
som afsvedet ørken. Kun ganske få steder kunne der ses spor af aktiviteter,
der kunne tyde på, at en eller anden grad af genplantning er i gang.
     Dagen efter denne flyvning blev vi med helikoptere taget ud til et af de om-
råder, hvor man havde været i gang med en genplantning, som nu imidlertid
var sat i stå på ubestemt tid.
     Her midt imellem tusinder af afsvedne træstammer og et mindre område,
der var ryddet med henblik på nyplantning, blev der holdt et pressemøde med
den brasilianske leder af genplantningsprojekterne og en del af hendes med-
hjælpere.
     Hun begyndte med at beklage, at man ikke er nået længere, end tilfældet
er, og hun gjorde det klart, at det er der flere grunde til, hvilket hun lovede
senere at ville komme tilbage til.
     Derefter fik en af medarbejderne ordet for at give et overblik over, hvad
der egentlig er baggrunden for det omfattende genrejsningsprojekt.
     Der har altid været brande i Amazonas' regnskovsområder, fortalte han
indledningsvis. Mange af dem har været skabt af naturen selv, primært efter
lynnedslag. Men specielt gennem hele det tyvende århundrede og endnu et
godt stykke ind i det enogtyvende har der i langt højere grad været tale om
bevidst påsatte brande. Og det skete med velsignelse fra den brasilianske rege-
ring, som ønskede dels at udvide landbrugsarealerne betydeligt, og dels ville have åbnet adgangsvejene til områder med mulighed for minedrift. Det ville give en betydelig styrkelse af Brasiliens skrantende økonomi, mente man, og derfor valgte man helt at se bort fra de mange negative følger af afbrændingerne.
    Men det blev efterhånden til en meget stor del af Amazonas' regnskove, der på den måde blev brændt af. Og det blev mærkbart ikke alene i Brasilien, men i den ganske verden. For dels frigives der uhyrlige mængder af CO2, når skove på den måde brænder, og dels har Jordens regnskovsområder altid haft betydning som producenter af den ilt, der er en forudsætning for alt liv her på Jorden. Ja, betydningen er så stor, at man har givet regnskovsområder betegnelsen "Verdens Lunger".
     Begge disse forhold - den store CO2-udledning og den kraftigt mindskede iltproduktion - fik i 2010'erne ikke alene lederne i verdens øvrige lande, men også befolkningerne i mange af disse lande til at reagere.  Og da indbyggerne i millionbyen Sao Paulo, der ligger 2.700 km fra de brandhærgede områder, oplevede at blive omsluttet af mørke ved højlys dag på grund af, at en sort sky af røg lagde sig over byen, begyndte også den brasilianske befolkning at demonstrere med krav om, at der skulle gribes ind mod skovafbrændingerne.
     Det fik omsider den brasilianske regering til at skifte kurs. I stedet for at støtte afbrændingen satte den nu ikke blot brandkorps, men også ti tusinder af soldater ind i den næsten uoverskuelige opgave med at få bugt med de omkring 75.000 brande, som på det tidspunkt hærgede rundt omkring.
     Det lykkedes kun til en vis grad. Men i begyndelsen af 2020'erne var man dog nået så vidt, at hvad der var tilbage af brande stort set svarede til, hvad man tidligere havde set foranlediget af naturen selv. Men dermed var det i virkeligheden kun en del af opgaven, der var løst. De afbrændte områder medvirkede ikke længere til opsugning af CO2 på linje med de levende og sunde skove, og de producerede ikke længere den mængde af ilt, som er en nødvendighed for livet på Jorden.
     Dette blev af verdenssamfundet erkendt som et kæmpeproblem, der vedrører alle, uanset hvor på kloden man lever, og på den ordinære generalforsamling i FN i 2024 blev det med et stort flertal besluttet, at et ekstraordinært kontingent fra medlemslandene skulle bruges til at finansiere et omfattende genplantningsprogram først og fremmest i Amazonas-området, men også en del andre steder i verden, hvor omfattende skovbrande på samme måde havde lagt store områder øde.
     Denne beslutning var en af de første og i hvert fald den indtil da mest omfattende, som gjorde det klart, at det nu i FN var erkendt, at organisationens vigtigste opgave var at samle medlemslandene om den helt nødvendige indsat for at få brudt udviklingen mod den truende klimakatastrofe.

     Efter denne baggrundsorientering tog den brasilianske projektleder igen ordet. Hun gjorde det klart, at det var med velberåd hu, at man havde taget den internationale gruppe af mediefolk med til netop dette sted, som helt klart gav indtryk af, at der havde været noget i gang, som man så havde opgivet og forladt igen. Så langt øjet rakte til den ene side, lå afsvedne træstammer stadig hulter til bulter. Til den anden side kunne man se, at der med stor maskinkraft var blevet ryddet op i brandtomten, og døde træstammer var samlet i kæmpemæssige bunker.  Og netop dér, hvor mødedeltagerne var bragt hen, var der et område, hvor en træplantning havde været i gang.
     "Men", sagde projektlederen, "som I kan se, er her ikke sket noget de seneste to-tre år. Det er nu en halv snes år siden, at der på FN's generalforsamling blev taget beslutning om et omfattende genrejsningsprogram for afbrændte skovområder rundt i verden, og det blev fastlagt, hvordan det skal finansieres. Men det er først i tiden efter, at disse beslutninger blev truffet, at man for alvor er gået i gang med et kortlægge, hvor stort problemet i virkeligheden er, og så viste det sig, at det langt overskrider, hvad det ekstra kontingent ville indbringe. Og siden da har man så forhandlet - nogen siger skændtes - om, hvor og hvordan man skulle gå i gang. Hvad I ser her, er, hvad den brasilianske regering for år tilbage satte i gang for egne midler, men da det stod klart, at det kunne have lange udsigter med tilskud fra FN - ja, og hvor der opstod tvivl om, om der nogen sinde kunne ventes tilskud derfra, så besluttede vores regering at indstille projektet - som det hedder - på ubestemt tid".