25. februar 2031

Undersøgelse (skovbrande)

Hovedkilde: World Meteorogical Organization, WMO

Som en opfølgning til VERDENSBILLEDETs reportage den 15. februar 2031 fra det brandhærgede Amazonas-land har redaktionen undersøgt, hvad der har været af brande i andre dele af verden i de seneste 10-15 år, og hvad de har haft af betydning for CO2-udledningen og dermed for de ændrede klimaforhold.

     Naturligt nok har der gennem årene været særlig fokus på de katastrofale skovbrande i Amazonas-landene og herunder især i Brasilien. Men ser man på, hvad der har været af skovbrande andre steder i verden, så viser det sig, at de samlet set har haft en endnu større udbredelse end i Brasilien. Og det er alle verdensdele, der har været - og stadig er - ramt af brande, der i nogle tilfælde har gjort det nødvendigt at evakuere hundrede tusinder af mennesker. Og brandene har en uhyggelig negativ effekt på det, der omtales som "Klimaregnskabet".
      Umiddelbart kunne man mene, at naturbrande af enhver art måtte høre til i Jordens varme egne. Men også nord for polarcirklen bliver enorme områder hvert år raseret af skovbrande i et omfang, som der i følge forskerne ikke har været magen til i de seneste 10.000 år. Alene i Alaska var der i første halvdel af 2019 ikke mindre end 400 skovbrande, og i sommeren samme år brændte der i Sibirien mere end 13 millioner hektar skovareal.
     Nogle år tidligere oplevede Canada en serie skovbrande, som samlet lagde mere end 28.330 kvadratkilometer skov øde hen, og en NASA-undersøgelse viste, at den mængde CO2, der blev udledt ved disse brande, var dobbelt så stor som den mængde, Canadas samlede skovarealer kunne absorbere gennem fotosyntesen i løbet af ét enkelt år. Konklusionen fra NASA er, at hver eneste skovbrand medvirker til at fodre en selvforstærkende spiral, som skaber endnu mere global opvarmning.
      Men det er ikke alene den direkte udledning af CO2, der er med til at øge opvarmningen. Ved brandene dannes der helt uoverskuelige mængder af sort aske, som af vinden føres ind over de arktiske områder og mange steder lægger sig som et mørkt lag over isen. Det skaber øgede temperaturer og dermed en kraftigere afsmeltning med de alvorlige negative konsekvenser, som det har.
     Men selv om egnene nord for polarcirklen altså medvirker kraftigt til CO2-udledning og dermed til temperaturstigningen, så er det trods alt i områderne syd for polarcirklen, at man ser de voldsomste konsekvenser. Og her er det ikke kun i troperne.
     Temperaturstigningerne, og mange steder kombineret med tørke, har udtørret tidligere tiders fugtige og frodige skove, så de i dag står som knastør pindebrænde. Det har i første omgang den virkning, at træernes optagning af CO2 og deres udledning af ilt går helt i stå. Og i næste omgang betyder det, at der skal utroligt lidt til, før de bryder i brand - et cigaretskod, efterladt affald, som reflekterer solens lys og virker som brændeglas, et lejrbål eller et lynnedslag.

     Sådanne døde skovområder breder sig mere og mere - blandt andet i Europa, hvor
for eksempel store arealer i tyske Harzen nu i årtier har ligget øde hen. Alle planer om
genplantning af skovene har måttet opgives, fordi det er umuligt at skaffe de mængder
af vand, som skal til, for at træerne kan trives. Også her mangler der altså nu helt den
plantevækst, der skulle opsuge CO2 og omdanne den til ilt.