20. april 2031

Reportage

Sandet kvæler de fattiges landbrug

Af forskellige grunde bliver Jordens landbrugsarealer mindre og mindre år for år. Nogle steder breder ørkenerne sig. Andre steder har havet stjålet bøndernes jord. Og dertil kommer, at der nu er flere og flere steder, hvor markerne må vige for at give plads til nye og større skove i menneskenes påtvungne bestræbelser på at nedbringe CO2-udslippet.
VERDENSBILLEDETs udsendte har besøgt nogle af de områder, der indtil for få år siden var frodigt agerland, men som nu ligger øde hen uden mulighed for, at der kan dyrkes noget som helst, nemlig Sahara-ørkenen, der spreder sig med stor hast tværs hen over det nordlige Afrika.

Næsten uafbrudt rammes Mali, der er et af Sahara-landene, af det fænomen, der betegnes som ørkenspredning. Hvert år omdannes flere tusinde kvadratkilometer frugtbare landbrugsarealer til goldt ørkenland.
     Der er flere årsager til, at marker og beplantning forsvinder. En af dem er, at bønderne på grund af en stor befolkningstilvækst er tvunget til at drive rovdrift på jorden og dermed til at udpine den. Den proces forstærkes af den brændende sol, der udtørrer området og gør det umuligt at skaffe vand til en helt nødvendig vanding af afgrøder og af læhegn af buske og træer. Dermed skabes der frit spil for vinden til at flytte ørkensandet og gøre al videre dyrkning umulig. Det er en udvikling, som i det seneste halve århundrede er blevet kraftigt forstærket af de ændrede klimaforhold, og det tvinger folk til at flytte fra hus og hjem i et umuligt forsøg på at finde anden jord, som kan opdyrkes. Men der er ikke anden jord, og millioner af mennesker dør af sult, sygdom og udmattelse. De heldigste finder frem til lejre, som for størstedelens vedkommende drives af FN, men hvor der kun er den allermest nødvendige hjælp til rådighed. Og dødeligheden i disse lejre er enorm, både blandt børn og voksne.
      For nogle år siden udsendte FN's globale udviklingsorganisation UNDP en rapport med titlen "Den glemte Milliard". Den handler om den milliard af mennesker, som lever under fattigdomsgrænsen rundt i verdens tørkeområder, og den fortæller om, hvordan disse mennesker er helt afhængige af regn, fordi deres livsgrundlag er landbrug. Men de mangler de nødvendige ressourcer til at gøre det på en bæredygtig måde, og da de fleste af dem lever tæt op ad egentlige ørkener, er risikoen meget stor, for at deres jorder bliver ramt af ørkenspredning. Det er for så vidt ikke nogen ny udvikling, blandt andet fordi problemet med den store befolkningstilvækst har været kendt længe. Men det er en udvikling, der i betydelig grad er blevet forstærket af de globale klimaforandringer. Derfor vokser antallet af klimaflygtninge nu med voldsom styrke, og det samme gør jo så også behovet for hjælp.
      Men de fleste steder er det ikke en hjælp, som man har nogen som helst mulighed for at give på lokalt plan. Derfor vender man sig fra alle sider mod FN med bøn om hjælp, fordi det er den internationale organisation, der har de bedste muligheder for at give den. Men også fra et stort antal mere eller mindre private nødhjælpsorganisationer bliver der ydet en meget stor indsats. Men hverken FN eller de private organisationer kan fuldt ud dække de behov, der er, og derfor vokser strømmene af flygtninge dag for dag. Hundredtusinder er på vej et eller andet sted hen i håbet om at finde de nødvendige midler til at overleve. Men de fleste finder dem aldrig.
      Tidligere var Afrika den verdensdel, der var hårdest ramt af tørke. Men nu er andre verdensdele lige så hårdt ramt, og i en rapport fra FN's mellemstatslige panel for klimaforandringer, ICPP, forudses det, at også hele middelhavsregionen og det sydlige Europa kan blive ramt af højere temperaturer og mindre nedbør. Men det føjes til i rapporten, at der er ikke grund til at frygte, at der kan blive tale om egentlig ørkenspredning nord for Middelhavet, fordi man gennem EU har mulighed for at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for et bæredygtigt landbrug. Men det vil kræve, at man i EU kan nå til enighed om at gøre det.