1. maj 2031

Overbefolkning - Overforbrug

Allerede den 26. maj i år havde vi mennesker brugt vor klodes ressourcer for dette år. Nu bruger vi altså på forskud af de kommende års ressourcer. Vi lever i dag, som om vi havde mindst to jordkloder til vor rådighed.
      Det er situationen bag dette indlæg fra Cecilie Nordstrøm, der er forsker på Syddansk Universitet.

Det kan simpelt hen ikke blive ved!
      Vi er blevet alt for mange mennesker på denne klode. Og vi bliver flere og flere, for hver dag der går. For det er ikke kun i Afrika, at der er babyboom.
      Alle vore klima- og miljøproblemer ville være langt lettere at løse, hvis der var færre mennesker på Jorden. De bliver sværere og sværere og til sidst umulige at løse, når der som nu bliver stadigt flere.
     Med den voksende overbefolkning vil forureningen blive endnu værre, og udledningen af CO2 i atmosfæren vil fortsætte med at vokse. Det vil betyde en katastrofal opvarmning af hele vores planet og bringe millioner af mennesker på flugt fra tørke og oversvømmelse og på grund af mangel på mad og vand.
     Allerede nu dør der hvert år mere end fem millioner børn af sult. Man kunne ønske, at de aldrig var blevet født. Man regner med, at der i de kommende år vil ske en fordobling af Afrikas befolkning. De fleste af dem vil slutte sig til de omkring 50 millioner mennesker, som allerede i dag lever under sultegrænsen. Den eneste mulige løsning er, at der bliver gennemført en effektiv familieplanlægning - mere eller mindre frivillig.
      Der er slet ikke arbejde til os alle sammen. Og når solen nogle steder brænder ubarmhjertigt ned fra en skyfri himmel og bringer temperaturen op på 40-50 grader, og når regnen andre steder står ned i stråler, så kan der ikke skaffes de helt nødvendige tage over hovedet til alle. Og der kan slet ikke skaffes mad nok. Hver dag dør ti tusinder af mennesker af sult. De fleste af dem er børn under to år gamle. Og i de kommende år vil det tal stige og stige. Mange af verdens storbyer med millioner af indbyggere er i dag uden vand i hanerne. Tørsten må slukkes fra forurenede floder. Og mange af dem, der ikke dør af sult eller tørst, vil dø af sygdomme, som skyldes det forurenede vand.
       Og sammen med verdens andre ni milliarder mennesker bruger du og jeg hver dag los af vor klodes ressourcer. Det hævdes, at 15 procent af verdens skovhugst går til toiletpapir. Andre millioner af træer bruges endnu den dag i dag til biomasse, som brændes af i vore kraftværker for at skaffe strøm i elnettet, når vindmøllerne står stille. Og efterhånden som temperaturen omkring os stiger, bliver der brugt mere og mere energi til vores aircondition-anlæg med deraf voksende CO2-uledning.
      Og det bliver værre og værre. For år for år sender vi som nævnt stadigvæk mere og mere drivhusgas ud i atmosfæren. Det er først år 2050, der fra forskellige sider er sat som mål for, at verden skal være CO2-neutral - at det altså skal være det år, hvor der ikke udledes mere drivhusgas, end vores natur kan opsuge.
      Kloge folk fra alle lande går sammen og lægger deres hoveder i blød for at finde midler til at få sat stop for den udvikling, der ganske enkelt truer med til sidst at gøre det stort set umuligt at leve her på Jorden. Som mulige løsninger opererer de med mange forskellige muligheder for ikke blot at få stoppet udslippet af drivhusgasser, men også for at reducere den mængde, som vi allerede har sluppet ud. Og det skal nok også lykkes for dem, for de er dygtige - rigtig dygtige.
      Men dermed har de ikke løst problemet. For det er jo i al sin rystende enkelhed sådan, at vores gode gamle Jord med dens tilbageværende ressourcer ikke kan give menneskeværdigt grundlag for flere end de 2,5 milliarder mennesker - for Danmarks vedkommende vil det vel sige til fire millioner - som vi var i 1950.
     Hvis vi igen ad åre skal nå ned på det antal, vil det kræve politikere med hår på brystet. For det kan ikke gøres, uden at der på verdensplan gennem FN gennemføres en familieplanlægning, som vi alle skal gøres medansvarlige for. Men blandt de vigtigste første skridt på den vej vil være, at alle Jordens mennesker sikres en rimeligt sikker og anstændig alderdom - at det ikke fortsætter som nu, hvor den eneste mulighed for en sådan alderdom for store dele af Jordens befolkning ligger i at have tilstrækkeligt mange børn til, at man kan få den nødvendige hjælp fra dem, når man ikke længere kan klare sig selv.
      Det næste skridt vil være oplysning for at skabe forståelse for, at vor klodes fremtid er vores fælles ansvar. Det vil blandt andet betyde, at der skal skabes større lighed befolkningerne imellem - økonomisk, politisk og velfærdsmæssigt.
     Det er muligt, at vi kan stoppe udledningen af drivhusgasser, og at vi kan holde temperaturstigningen under 1½ grad i 2100, og at vi dermed kan få styr på den klimamæssige udvikling. Men problemet med overbefolkning og overproduktion vil i bedste fald række langt ind i næste århundrede. Og formodentlig vil det det blive et endnu større problem at få styr på end det, vi kæmper med i dag - nemlig vores klima.