12. august 2032

Det bliver værre og værre

Landechefen for Folkekirkens Nødhjælp i Sydøstasien har sendt denne rapport:

For et par år siden sagde vi til hinanden her i Nepal, at nu kan det da ikke blive værre. I dag må vi erkende, at det kunne det altså alligevel, og ingen tør tro på, at vi nu har set det værste.
      Folkene i Sydøstasien, og det vil især sige i Indien, Bangladesh og Nepal, har gennem århundreder været vante til, at der sker ødelæggelser, når monsunen i tiden fra juni til september skyller ind over landene. Og det har været rutine at udbedre skaderne, så livet kunne gå videre. Men nu er det gennem årtier blevet værre år for år, og der har ikke været hverken tid eller ressourcer til at foretage de nødvendige udbedringer.
      Og i år er det så værre end nogen sinde før med endnu større regnmængder. Samtidig har voldsomme orkaner sendt flodbølger ind over kystnære områder og presset vandet op i floderne med oversvømmelser af hidtil uset omfang. Det vurderes, at op mod 50 millioner mennesker er berørte af de voldsomme vandmængder. Jordskred har begravet hele landsbyer, og i mange større byer er jordbunden blevet så gennemvædet, at det har fået både små og meget store bygninger til at kollapse. Det vurderes, at hundredtusinder af mennesker har mistet livet, og millioner er søgt mod højtliggende områder, hvor vejret gør det umuligt at komme dem til undsætning med nogen som helst former for hjælp, herunder mad, og det frygtes, at yderligere hundredtusinder mennesker vil dø af sult.
      På grund af katastrofens omfang står myndighederne stort set uden muligheder for at yde hjælp. Det skyldes også, at veje og jernbaner er gjort ubrugelige, og i størstedelen af området er alle former for kommunikation brudt sammen.
      Den indiske statsminister har rettet en appel til verdenssamfundet gennem FN om at yde hjælp; men han har givet udtryk for forståelse for, at der næppe vil være meget hjælp at hente, fordi også de fleste andre af verdens nationer har deres store klimamæssige problemer at kæmpe med. Derfor slutter han sin appel af med en opfordring til alle verdens ledere om at stoppe alle former for stridigheder - nationale såvel som lande imellem - og sammen koncentrere alle kræfter om, hvad der er nødvendigt at gøre for at få vendt den udvikling af klimaet, som truer Jorden og dermed alle folkeslag.