20. april 2033

 
Danmark for Klimaet

 Pressemeddelelse 

Der skal handles nu

En ny, kraftig organisation er blevet til. Ved en stiftende generalforsamling i går blev det besluttet at samle et antal grupper, foreninger, organisationer og selskaber i én samlet organisation under navnet "Danmark for Klimaet".
     Hver for sig har et større antal grupper på hver sin måde og med hver sit fokus arbejdet for at få vendt den udvikling, der går mod et stadigt barskere og mere uforudsigeligt klima, og der har været arbejdet både på nationalt og internationalt plan. Men på generalforsamlingen var der enighed om, at man står stærkere og kan arbejde mere effektivt, når man går sammen og trækker på samme hammel.
     I en tale til de forsamlede rettede initiativtageren til mødet, formanden for "Dansk Industris Klimapanel" Poul Overgaard, en kraftig appel til hele verdenssamfundet med overskriften "Der skal handles nu!"
     "Vi ved alle, hvad vej det går", sagde han. "Situationen for Jordens klima spidser til dag for dag. Det bliver der talt rigtig meget om. Men der bliver gjort meget lidt ved det. Vi var mange, der så frem til, at vedtagelsen af FN's verdensmål og Parisaftalen fra 2015 ville have vendt udviklingen, når vi nåede frem til 2030. Men i dag må vi konstatere, at kun ganske lidt af de gode intentioner er blevet realiseret. Og selv om udledningen af drivhusgasser er blevet reduceret, så finder den stadig sted. Og selv om det skulle lykkes at nå det globale mål om en neutral CO2-situation i 2050 - altså en situation, hvor der ikke udledes mere CO2, end kloden og atmosfæres løbende kan absorbere - så vil der alligevel til den tid være et endnu barskere klima, end vi kender det i dag.
     Men desværre virker det i dag, som om mange er ved at give op. For hvad nytter det, at seks millioner danskere, fem en halv millioner nordmænd, ti millioner svenskere og en hel del flere millioner i andre af Jordens mindre lande finder ud af at føre en bæredygtig tilværelse, når de rigtig store lande - dem, der virkelig tæller i det store klimaregnskab - ikke vil være med for alvor. Så længe det vigtigste for disse lande tilsyneladende stadig er, hvem der er størst, rigest og stærkest. Så længe alle stadig sidder på deres hænder, når det gælder vores klima, og venter på, at der er andre, der går foran. Vi er da mange, der synes, at vi godt kan se hinanden i øjnene, når det drejer sig om at leve op til internationale aftaler og forpligtelser. Men hvad hjælper det os, at vi er duksene i klassen, hvis skolen brænder? Og hvad gavner det os, at vi kan se hinanden i øjnene, hvis verden går under?
     Men vi må ikke give op. Det er helt afgørende, at der stadig er nogen, der gør, hvad de kan, for selv at være blandt duksene, for kun hvis vi er det, kan vi stille krav til de andre om at komme med på vognen. Og det er det, som vi fremover med én stemme skal gøre i "Danmark for Klimaet".

     Og der er nok at tage fat på. Der er jo et utal af gode argumenter for, at alle nationaliteter - alle befolkningsgrupper - nu må stå sammen om at løse den opgave, der er den vigtigste af alle - langt vigtigere end spørgsmålet om, hvem der er størst og stærkest - nemlig at få vendt den udvikling i Jordens klima, som kan føre til verdens undergang, hvis den får lov til at fortsætte.
     Jeg vil gerne citere nogle linjer fra et læserindlæg, der for kort tid siden var at læse i et af netmedierne: 

     "Vi må danne alliancer med andre nationer, der som os vælger at danne fortrop; og vi må udveksle teknologi, knowhow og moralsk opbakning med resten af verden. Hvad er alternativet? At se vores børns fremtid blive skyllet i havet og brændt op i skovbrande? At resignere og give op? Der er jo ikke noget alternativ. Man kan ikke forhandle med en drivhusgas.
     Vores største fjende er ikke den CO₂, som vi lukker ud. Den største fjende er troen på, at det hele ikke nytter noget. Vores fjende er ligegyldigheden og håbløsheden. Der er håb, masser af håb, men det kræver, at vi handler. Nu.
     Vi må også handle på et personligt plan. Hver især må vi gøre, hvad vi kan. Hold op med at flyve, kør mindre, skriv til politikerne, tal med folk. Protestér mod passiviteten og ligegyldigheden -  jeg har selv droppet flyrejserne; jeg spiser mindre kød og nul okse; jeg ejer ikke en bil, og jeg planter træer i min have -  hver især må vi handle. Det nytter alt sammen. Men den beslutning, der flytter de største bjerge, er selvfølgelig valget af politikere. Vi må vælge nogle politikere, der forstår, hvilken fare vi befinder os i, og som handler derefter".
   
 Bedre og mere klart kan det vel ikke siges.
     Og der er al mulig grund til at gribe i egen barm. Det er beregnet, at hver dansker i dag i gennemsnit er skyld i udledning af 15 tons drivhusgasser om året. Det er mere end dobbelt så meget, som hver kineser udleder. Så det er ikke kineserne, der er klimaskurkene. Det er os".
     Sådan sluttede Poul Overgaard sin appel til de tilstedeværende. Og ved den efterfølgende stiftende generalforsamling blev han valgt som formand. 

     Den ny organisation "Danmark for Klimaet" arbejder nu på at få oprettet afdelinger rundt i landet. Måler er overalt at have lokale folk, der kan følge udviklingen i lokalområderne tæt og lægge pres på de lokale politikere, på erhvervsvirksomheder og direkte på områdets beboere.
      Fra ledelsens side vil der i nærmeste fremtid blive lagt et arbejdsprogram, hvor de primære indsatser vil blive påvirkning af landspolitikerne, støtte til "grønne projekter" med virkeligt potentiale og ikke mindst samarbejde på internationalt plan.
     Det er håbet, at rigtig mange vil slutte op om "Danmark for Klimaet". For kun ved at stå sammen kan vi få vendt den truende udvikling i klodens klima.