9. oktober 2033

Verden rummer masser af forureningsfri energi

Der mangler bare politisk vilje til at udnytte den

Af politisk kommentator Klaus Enevold

Vi skal lægge vores dagligdag radikalt om. Vi skal spise anderledes. Vi skal færdes på andre måder. Og vi skal bruge helt andre metoder til at holde varmen i vores huse.
     Det slår FN's Klimapanel fast i den rapport, som panelet lige har præsenteret for den ganske verden.
     Panelet gør også klart, at hvis vi ikke helt og aldeles gennemfører de nødvendige ændringer, så må vores børn og børnebørn se frem til at skulle leve i en verden, hvor hverdagen er præget af helt andre vilkår, end vi kender i dag, med naturkatastrofer i form af oversvømmelser og voldsomme orkaner og med omfattende skovbrande.
     Og det er altså ikke kun her i Danmark, at vi skal lægge om. Det gælder for alle mennesker over hele kloden. Nu er det imidlertid meget lidt, vi kan gøre i den forbindelse uden for vore grænser. Men netop i dag - den 9. okt. - forelægger regeringen en masse ny og konkrete planer for, hvad vi kan og skal gøre inden for vore egne grænser. En del af de planer er på forhånd sivet ud til offentligheden, og af dem fremgår det, at de stort set vil hjælpe lige så lidt som den berømte skrædder i helvede. Og det erkender man da også fra regeringens side. CO2-udledningen vil kun blive mindsket, men slet ikke stoppet her til lands. Derfor skal der nu forskes i, hvordan man kan lagre milliarder af tons CO2 i undergrunden.
     Som nævnt kan vi kun ændre på forholdene inden for vore egne grænser. Og her bærer vi i de ældre generationer et meget stort ansvar. Det var jo nemlig os, der i 1960'erne og 70'erne bøjede os for det helt urimelige pres fra en hysterisk venstrefløj, der af usaglige, politiske grunde krævede stop for al forskning i atomenergi. De fik deres stop, og det lider vi under i dag.
     For sagen er jo den, at forskerne i dag kan pege på flere forskellige energikilder, som i løbet af nogle år ville kunne gøre det unødvendigt at gennemføre langt de fleste af de ændringer, der i disse dage er bebudet som forudsætninger for et fortsat liv her på jorden. Men det kræver bare, at forskerne kan få mulighed for at gennemføre den nødvendige udvikling af disse muligheder.
      Der er altså som nævnt flere muligheder; men den, der ligger mest ligefor, er udnyttelsen af de enorme energimængder, der rummes i grundstoffet thorium. Det er energi, der vil kunne udvindes uden nogen form for forurening og uden nogen CO2-udledning. Og alene i de grønlandske fjelde er der thorium nok til, at det kan dække hele menneskehedens forbrug af energi i hundreder af år. Derfor må det være en selvfølge at stille det spørgsmål, hvorfor i alverden man ikke sætter forskere over hele verden i gang med at gennemføre den forskning, der endnu mangler, før thorium-energi kan realiseres fuldt ud.
    Her i landet ligger svaret i det hysteri, der som nævnt tidligere blev skabt omkring udnyttelse af atomkraft, og som i 1985 fik Folketinget til at pålægge regeringen, at den definitivt skulle skrinlægge alle planer om kerneenergi. Og dér har de så ligget siden, lige indtil der blev lindet en lille smule på låget, da der skulle formuleres et regeringsgrundlag for den nyvalgte regering. Her blev det nemlig indføjet, at "Regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier".
    Nu har den hensigtserklæring imidlertid vist sig at være skønne spildte ord på Ballelars. Der er nemlig herhjemme en organisation, som i flere år har forsket i udnyttelse af thorium - en forskning, som allerede er ganske langt fremme, og som for øvrigt har vist, at man i en thorium-reaktor vil kunne forbrænde en del af det atomaffald, som gennem årene har hobet sig op fra de eksisterende atom-kraftværker. Organisationen hedder Seaborg Technologies. Derfra har man nu igen fået afslag på en ansøgning om støtte til den fortsatte forskning, og derfor har man nu søgt ud af landet og etableret et samarbejde med to store firmaer i Østasien, så deres thorium-reaktor kan blive produceret og komme på markedet i Asien nu i begyndelsen af 2030'erne.

      Også i andre lande er der en seriøs forskning i gang i udvikling af thorium-reaktorer - bl.a. i Holland og i Norge.
      Der er altså rigtig gode udsigter til, at der i løbet af forholdsvis få år kan være tilstrækkeligt med forureningsfri energi til rådighed helt uden udledning af CO2. Men der mangler altså endnu en del forskning og udviklingsarbejde. Og så er det altså som nævnt, at spørgsmålet rejser sig: Hvorfor i alverden sætter man ikke overalt fuld gang i dette forsknings- og udviklingsarbejde?
     Hvorfor er det ikke med i regeringens dugfriske energiplan? Og hvorfor skal man her fra Danmark flytte arbejdet til Østasien for at komme videre med det?
     Svaret ligger nok ikke bare i tidligere tiders atom-hysteri. Den væsentligste del af svaret har utvivlsomt noget at gøre dels med stemmetal (der skal jo snart være folketingsvalg) og dels med dagens økonomi og arbejdspladser, hvor det nok bliver svært at få politikerne til at erkende, at de har valgt at sætte alle landets penge på den forkerte hest - den, der hedder vedvarende vind- og solenergi.
     Og at det ikke kun er her til lands, at kortsigtet økonomi og stemmetal er afgørende, ser man jo ikke tydeligere nogen steder end i USA, hvor den daværende Mr. President for år tilbage beordrede nedlagte kulminer og oliefelter genåbnet.