10. august 2034

Teknologiske nyskabelser

Flere lande har afsat betydelige midler til forskning og til udvikling af nye og mere effektive midler til at mindske udledningen af drivhusgasser. Målet er, at vores klode skal blive CO2-neutral senest i 2050. Lykkes det, er det håbet, at verden undgår en fortsat negativ klimaudvikling.
Men dermed vil kun en del af opgaven være løst. En anden og mindst lige så vigtig vil derefter være at få nedbragt mængden af allerede eksisterende drivhusgasser i atmosfæren og dermed at få vendt udviklingen, så den kan gå mod mere normale klimaforhold. Men også til løsning af den del af opgaven er der i dag en omfattende forskning i gang, og der er allerede præsenteret lovende projekter.
VERDENSBILLEDET.nu har indsamlet oplysninger om en del af de projekter, der er godt på vej eller - for nogles vedkommende - allerede er i drift.

Afsaltning af drikkevand
Det er tidligere omtalt her i VERDENSBILLEDET.nu (1. sept. 2032), hvordan det med hjælp blandt andet her fra Danmark lykkedes at skaffe drikkevand til det tørstende Australien ved at afsalte havvand.
      Nu fortæller rapporter fra USA, hvordan man også dér har udviklet særdeles effektivt udstyr til at fjerne salt og urenheder fra havvand, så det kan bruges først og fremmest til drikkevand, men efterhånden også til kunstvanding.
      Det har man for så vidt kunnet gøre længe, men problemet har tidligere været, at udstyret har været for stort og kompliceret, og at det krævede en meget kraftig strømforsyning. Det nye er, at det nu er lykkedes at forenkle udstyret, idet det er opbygget af standardkomponenter, som på kort tid kan samles i lokalområder. Og da det får sin energi fra solceller, vil det kunne bruges stort set overalt.
      Efter en længere afprøvningsperiode, der skulle sikre en meget høj grad af driftsikkerhed, er udstyret nu sat i masseproduktion. Hvert enkelt anlæg er i stand til at producere ca. 4.000 liter rent drikkevand om dagen, og hvis man forestiller sig, at et transportfly kommer frem med 24 anlæg, så vil der kunne produceres vand nok til at forsyne 10.000 mennesker.
      På sigt vil der også kunne produceres tilstrækkeligt med anlæg til, at de kan anvendes til kunstvanding og dermed skabe grundlag for en produktion af de fødevarer, som der i dag er stor mangel på mange steder.

Nyt brændstof til søfarten
Maersk har netop afgivet ordre på det første skib, der anvender et nyt brændstof, nemlig gasarten dimetylæt , forkortet DME. Det sker som et led i rederiets erklærede mål om at blive CO2-neutralt senest i 2050.
      Egentlig er der med DME ikke tale om noget helt nyt. Det har længe været kendt verden over som et af de drivmidler, der anvendes i blandt andet hårspray. Og specielt i Kina har det i årevis været produceret og anvendt som flaskegas i mange husholdninger.
      Det har en lang række fordele: Det kan opbevares ved relativt lavt tryk og med stor sikkerhed - nærmest på linje med campinggas. Og så er det ikke en drivhusgas, og det er ikke giftigt. Det kan næsten umiddelbart bruges i de typer af dieselmotorer, som i dag er i brug i søfarten, blandt andet fordi det i modsætning til de fleste andre alternativer, der er blevet afprøvet som brændstoffer til skibe - for eksempel naturgas og metanol - bedst kan optimere motorens virkningsgrad uden at gå på kompromis med dens pålidelighed. Dertil kommer, at det ikke soder, og udledningen af  NOx (kvælstofilter, der er sundhedsskadelige for mennesker) er meget lav.
      Der er især to grunde til, at DME ikke tidligere har været brugt som skibsbrændstof. Den ene er, at det har været væsentligt dyrere i brug end diesel. Og den anden er, at der ikke har været nogen klimamæssig fordel ved at bruge det, fordi det specielt i Kina har været fremstillet af kul og naturgas. Nu er der imidlertid udviklet fremstillingsmetoder med brug af biomasse og brint produceret ved hjælp fra den produktion af el, der til tider er til overs fra vindmøllerne, når el-nettets behov er opfyldt.
     Den forskning, der ligger til grund for, at Maersk nu går ind i en praktisk anvendelse af DME, er gennemført over en årrække i et samarbejde mellem kinesiske forskere, Danmarks Tekniske Universitet og Udviklingsafdelingen hos Maersk Line.

Nye, bæredygtige kilder til protein
Efter flere års forskning og en lang række forsøg er det nu lykkedes i et samarbejde mellem danske virksomheder og forskningsinstitutioner at bringe nye produkter med højt proteinindhold på markedet.
      Klimaudviklingen har efterhånden gjort det umuligt i store dele af verden at opretholde den tidligere store produktion af proteinrige planter, og samtidig har den fortsatte stigning i befolkningstilvæksten øget behovet for protein. Derfor er det tvingende nødvendigt at gå nye veje; men det er også nødvendigt, at der er tale om bæredygtige produktioner, der ikke indebærer øget udledning af drivhusgasser.
      Det er nu lykkedes, og som nævnt er de første produkter på vej ud på markedet. I første omgang er der tale om nye typer af foder med højt proteinindhold udvundet af græs. Det er specielt beregnet til fjerkræ og grise, der ikke er i stand til at fordøje græs direkte fra marken. To vigtige fordele ved de ny fodertyper er, at de kan erstatte den import af sojaprotein, som er blevet en mangelvare, og hvor transporten er årsag til en meget stor udledning af CO2. Og med udvidelsen af græsarealerne herhjemme bliver der bundet mere kulstof - og altså CO2 - i landbruget. En tredje fordel er, at udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet vil blive reduceret. Og endelig bør det nævnes, at de nye metoder til produktion af protein utvivlsomt vil kunne skabe grundlag for en betydelig eksport og dermed indtægter til landet.
    Men det stopper ikke med foder til dyrene. Forskningen har også vist, at der er potentiale til udvikling af nye proteinrige madvarer og til anvendelse i medicinalindustrien. En realistisk vurdering siger, at sådanne produkter vil være klar til markedet om fem til ti år, og det er vigtigt, for i henhold til prognoserne for de kommende års klimaudvikling, vil mangelen på de traditionelle proteinholdige produkter blive større og større.
      

Bølgekraft
For en årrække siden sluttede 11 danske virksomheder sig sammen i en organisation med navnet Partnerskabet for Bølgekraft. De arbejdede dengang hver især med forskellige former for bølgekraftteknologier; men formålet med partnerskabet var i første omgang at udveksle erfaringer om de forskellige teknologier. Efterhånden ville man så koncentrere sig om de teknologier, der viste sig mest lovende.
      For to år siden sluttede de 11 virksomheder sig sammen i én, som nu er nået frem til et egentligt produktionsstadie. Dansk Bølgeenergi, som den sammenlagte virksomhed hedder, producerer nu to forskellige typer udstyr med henblik på placering enten nær kysten eller længere ude på vanddybder større end 20 meter. Men fælles for dem er, at de placeres i store "parker" og producerer strøm til nettet på samme måde som vindmølleparker, der er placeret til havs.
      Der er indtil nu etableret tre store anlæg, og de er alle tre placeret i forbindelse med eksisterende vindmølleparker. Fordelen ved det er, man kan udnytte fælles transmissionsanlæg. Erfaringerne er så gode, at man i Dansk Bølgeenergi vurderer, at der over de nærmeste år vil blive skabt flere tusinde nye arbejdspladser, og at der er et eksportpotentiale på 10-20 mia. kr. om året.

Vores verden er truet. Det erkendes nu fra alle sider. Men som det fremgår, er kampen taget op på flere fronter. Næsten hver måned kommer der meldinger om nye fremskridt. Derfor er der god grund til den optimisme, som kom til udtryk i konklusionen i den seneste rapport fra FN's klimapanel:
     "Aldrig før har verden oplevet et sammenhold, som det, der i dag gør sig gældende stort set overalt. Det giver styrke. Den ulykkelige udvikling, som vi har oplevet gennem de seneste årtier, er på vej til at blive vendt.  Men der må stadig tages skridt, som vil føles som barske indgreb i befolkningernes hverdag".