15. februar 2035

                                        Referat

                       FN's klimapanel

Mødet, der blev afholdt i Berlin, og som havde deltagelse fra samtlige FN's
medlemslande, havde til formål dels at give et samlet overblik over den
aktuelle globale situation på klimaområdet, og dels at godkende en række
forslag til nye og mere omfattende tiltag for at begrænse og helst stoppe
den katastrofale udvikling.
    
Det blev oplyst, at vandstandsstigningen i havene fortsætter med øget styrke. Det skyldes dels den stadigt kraftigere afsmeltning af isen ved polerne, og dels det forhold, at temperaturen i havene er stigende med det resultat, at vandet udvider sig. Det har blandt andet betydet, at øgruppen Maldiverne i Det Indiske Ocean nu har måttet totalt evakueres. De godt 300.000 indbyggere er midlertidigt flyttet til lejre i Indien, som er oprettet af FN. Der arbejdes på at få dem optaget som borgere i en række forskellige lande. Maldiverne var en republik, der opnåede selvstændighed i 1965 efter at have været en britisk koloni, og Storbritannien har indvilliget i at lade hovedparten af indbyggerne komme dertil som immigranter.
     Også en del andre mindre øsamfund ligger i dag under havets overflade.
     Men det er ikke kun øer, der er ramt af oversvømmelser. Store områder omkring de kinesiske floder er i dag ubeboelige. Det samme gælder blandt andet i Sydøstasien og i store dele af det sydlige USA. Heller ikke Europa er gået fri, og det er især gået hårdt ud over lande som Holland og Italien.
     Mens nogle områder således er ramt af oversvømmelser, er andre områder nu omdannet til ørkener, hvor intet kan gro, og som derfor i dag er mennesketomme.  Sult og sygdom har dræbt millioner af mennesker i disse områder, mens de få, der økonomisk og helbredsmæssigt har haft mulighed for det, har forsøgt at blive godkendt som klimaflygtninge i andre lande. For de flestes vedkommende er det imidlertid blevet afslået, og de lever nu under kummerlige forhold i primitive lejre.
     Et ganske særligt forhold, som især har ramt landene omkring Den Persiske Golf, er blevet forstærket gennem de seneste år. En kombination af høje temperaturer og en høj luftfugtighed har efterhånden gjort det næsten umuligt at færdes udendørs uden et særligt bærbart køleudstyr, og indendørs er det blevet nødvendigt at skrue helt op for klimaanlæggene. Det fører til et enormt forbrug af elektricitet, som primært fremstilles på olie- og gasdrevne kraftværker, og det har ført til en voldsom forøgelse af CO2-udledningen i dette område.
     Problemet for befolkningerne opstår ved, at den normale fordampning af sved fra huden med en deraf følgende afkøling ikke længere kan finde sted på grund af den høje luftfugtighed. Hvis hudens temperatur ikke længere kan holdes under 35 grader, begynder kroppens temperatur at stige til et livsfarligt niveau. Det har allerede ført til en betydelig reduktion af befolkningerne omkring Golfen, og man kan begynde at spore en lignende udvikling i andre områder af verden.
     En anden følge af den kraftige opvarmning af luften har man på forskellige måder kunnet konstatere i Sydaustralien. For eksempel har man allerede for flere år siden en del steder helt måttet stoppe med at tanke bilerne med benzin om dagen, fordi den ganske enkelt fordamper, inden den når ned i tanken. Al tankning af benzin må derfor foregå om natten eller tidligt om morgenen. Det har imidlertid været medvirkende til, at man nu omsider i vid udstrækning har anskaffet el-drevne biler.
     Mange steder rundt i verden har de højere temperaturer også skabt store problemer for flytrafikken. Varm luft er betydeligt tyndere end kold luft og giver derfor væsentligt mindre opdrift. Derfor kan flyene ikke have så mange passagerer med, og i nogle tilfælde er det slet ikke muligt at lette fra en lufthavn, ligesom det kan være nødvendigt at søge til andre lufthavne, fordi det bliver umuligt at lande. En af de lufthavne, der jævnligt rammes af dette problem, er London City Airport, men danske kilder nævner, at også i Billund Lufthavn kender man problemet, og generelt er det i høj grad med til at vanskeliggøre planlægningen af den globale lufttrafik.

For mødedeltagerne i Klimapanelet gjorde situationsrapporterne det klart, at det på en række områder er tvingende nødvendigt at stramme forholdsreglerne mod de stigende temperaturer på verdensplan ganske betydeligt. Derfor tog man allerede på mødets andendag fat på at behandle den række af forslag, som forelå fra ledelsens side.
     Det resulterede i enighed om at forelægge følgende oplæg til behandling på den forestående ekstraordinære generalforsamling i FN, hvor klimasituationen endnu en gang vil være det helt overvejende punkt på dagsordenen:

*   Den endnu igangværende anvendelse af fossile brændstoffer skal nedskæres med 75% i løbet af de næste fem år.

*   Stater, som ikke efterlever dette påbud, skal pålægges sanktioner, som totalt forbyder salg af fossile brændstoffer til disse stater.

*   Opførelse af fusionskraftværker og / eller kraftværker baseret på stoffet thorium skal straks sættes i gang alle steder, hvor sol- og vindkraft ikke kan give tilstrækkeligt med energi.

*   Udnyttelsen af energi frembragt på grundlag af brint skal fremmes mest muligt først og fremmest inden for alle grene af transportsektoren.

*   I alle stater pålægges al vareomsætning  og tjenesteydelser en differentieret moms på mindst 20%. Provenuet heraf skal overføres til FN og anvendes til nødvendige hjælpeforanstaltninger på globalt plan.
     Nationale ordninger med en nedsat moms kan indføres for pensionister og for socialt og helbredsmæssigt udsatte personer.

*   En ligelig forsyning med og fordeling af fødevarer skal sikres gennem nationale rationeringsordninger.