VERDENSBILLEDET.nu

8. marts 2030

Hvorfor ændres klimaet?

Det spørgsmål har vi bedt professor ved Københavns Universitet Anders Danielsen om at give svar på.

Ændringen i menneskehedens belastning af vores klode har taget fart gennem det seneste halve århundrede. Det er der flere grunde til. For det første er vi blevet langt flere. I snit bliver der hver dag ca. 250.000 flere mennesker på Jorden. Det betyder 83 millioner flere hvert år. I dag er det samlede tal oppe på 8,7 milliarder. I følge FN's befolkningsfremskrivning vil det i år 2100 have rundet de 11 milliarder. Det skal så sammenholdes med, at for halvtreds år siden var der i alt 4,44 milliarder mennesker på Jorden.
      Der er altså gennem årene blevet stadig flere og flere munde, der har skullet mættes. Det har gjort det nødvendigt år for år at udvide klodens landbrugsarealer, og det er blandt andet gjort ved omfattende rydninger af skove - ikke mindst i regnskovsområderne. Men det alene ville ikke have været nær nok. Lige så vigtigt har det været, at man i vid udstrækning har taget andre end de traditionelle afgrøder under dyrkning - afgrøder med et langt større udbytte. Og så har man effektiviseret gennem nye dyrkningsmetoder og ikke mindst ved anvendelse af kunstgødning. Men alt dette har betydet, at man har måttet trække mere og mere næring ud af landbrugsjorden. Og som en følge af alle disse bestræbelser er mængderne af drivhusgasser i vores atmosfære desuden øget ganske betydeligt dag for dag.
      Trods alle disse forskellige tiltag er der i følge FN's opgørelser mere end 800 millioner mennesker, der lever med daglig sult. Det vil sige ét ud af ti mennesker på kloden. Hvert 12. sekund dør et barn af sult. Målet må naturligvis være at bringe disse tal så tæt på nul som muligt. Men det vil kræve, at der skal trækkes endnu mere på, hvad vores klode kan producere. Og det vil resultere i en fortsat forøgelse af udledningen af drivhusgasser.

      Med de stadigt flere mennesker er det imidlertid ikke kun den nødvendige forøgelse af produktionen af fødevarer, der tærer på vores jord og ødelægger atmosfæren omkring den. Hver eneste af os er forbrugere af utroligt meget mere end mad. Vi skal have tøj på kroppen. Mange skal have varme i deres huse om vinteren, og lige så mange skal have dem kølet ned om sommeren. Vi skal transporteres rundt til lands, til vands og i luften. Og vi vil gerne underholdes. Men for at holde alt dette i gang skal der produceres, og også for at det skal kunne lade sig gøre, må vi hente energi og materialer ud fra vores jord. Og fordi vi gør det, pumpes der millioner af tons drivhusgasser ud i atmosfæren.
     I dag forbruger klodens cirka otte milliarder mennesker en energimængde, der svarer til mere end 15 milliarder tons olie om året, og kun en syvendedel kommer fra vedvarende kilder som vind og sol eller fra atomkraft. Og uanset at det var politikernes målsætning at nedbringe CO2-udledningen her til lands med helt op til 70 procent inden i år, så må vi nu konstatere, at det stadig er op mod 80 procent af vores energiforbrug, der produceres ved at afbrænde kul, olie og naturgas.
     Det har taget millioner af år for vores klode at skabe lagrene af fossile brændstoffer i vores undergrund. Men set i en geologisk tidsregning, så tager det mindre end et sekund for os at bruge det hele, og det er beregnet, at den tilbageværende mængde af kul vil kunne dække vores nuværende forbrug i mindre end 140 år. Og de kendte oliereserver vil række til 20-30 år.
     Det er den ene side af de store problemer, som vi her og nu må finde løsning på: Hvad skal fremover kunne dække menneskehedens stadigt voksende forbrug af energi. Men den anden side er nok i virkeligheden langt vigtigere, for får vi ikke løst den, så vil der formodentlig om hundrede år ikke længere være behov for ret meget energi.
      Den anden side af problemerne er den fortsatte ophobning af drivhusgasser i Jordens atmosfære. Det er den, der er årsag til den stigende temperatur i luften og ikke mindst i havene. Og højere temperaturer betyder voksende energimængder, som frigøres under de naturkatastrofer, som vi nu oplever tiere og tiere med voldsomme tyfoner, enorme regnmængder, stormfloder og oversvømmelser, men også med udtørring og nye ørkendannelser på store dele af kontinenterne.