VERDENSBILLEDET.nu

1. maj 2030
Temperaturen stiger

Referat fra ekstraordinær generalforsamling i FN

For femten år siden - den 15. december 2015 - vedtog lederne fra samtlige FN's 196 medlemslande den såkaldte Paris-aftale, som forpligtede landene til inden 2030 at gennemføre en række tiltag for at begrænse udledningen af de såkaldte drivhusgasser. Målet var at holde den globale temperaturstigning under to grader og helst på maksimalt 1,5 grader i forhold til temperaturen i 1990.
    Den 25. september samme år - altså i 2015 - havde verdens stats- og regeringsledere på et FN topmøde i New York vedtaget de 17 såkaldte verdensmål, som trådte i kraft den 1. januar 2016. Der var her tale om en hidtil uset ambitiøs målsætning, som frem til år 2030 skulle fastlægge retningslinjerne for en bæredygtig udvikling for planeten Jorden og for de mennesker, der bor på den.
     I dag - den 1. maj 2030 - måtte det på den ekstraordinære generalforsamling i FN konstateres, at hverken målene i Paris-aftalen eller i FNs 17 verdensmål er nået.
     Stort set alle er enige om, at en af de væsentligste årsager til, at verden i dag står i den situation, er det alvorlige økonomiske tilbageslag, som ramte hele kloden med corona-angrebet i 2020'erne og de følger af det, som stadig er helt afgørende for, hvordan der kan sættes ind mod klima-krisen. En stor del af den planlægning, der har ligget til grund for det arbejde, der er gjort indtil nu, må opgives, fordi de økonomiske forudsætninger er ændret i meget høj grad. Det er blevet nødvendigt at tage andre midler i brug. Spørgsmålet er derfor, hvilke midler der rent faktisk nu er til rådighed.
      I oplægget til generalforsamlingen er det slået fast, at den helt afgørende forudsætning for at få stoppet udviklingen mod en verdensomspændende klimakatastrofe er at få styr på stigningen i den globale temperatur, og det var da også det eneste punkt på dagsordenen.
     Ved åbningsmødet gjorde generalsekretæren det klart, at de bestræbelser, der hidtil er gennemført for at bringe CO2-udslippet og dermed temperaturen på vores klode ned, ikke har haft den ønskede og nødvendige virkning. Tværtimod er den steget og har nu nået en højde, der truer tilværelsen i store områder i verden, kunne han berette på grundlag af målinger og situationsrapporter fra forskere og fra regeringer. Ja, faktisk er der lande, der allerede stort set er udslettede, og i andre lande har man måttet opgive store landområder - nogle steder på grund af tørke og andre steder på grund af oversvømmelser.
     Det har betydet, sagde generalsekretæren, at befolkninger nogle steder er trængt sammen på alt for små områder, hvilket har skabt hungersnød, og det var en af årsagerne til, at corona-pandamien flere steder fik et så katastrofalt forløb, at den stort set udryddede hele befolkningsgrupper. Disse to forhold - sult og sygdom - har sat gang i folkevandringer, som kan frygtes snart at ville vokse til et omfang, som aldrig tidligere er set.
      "Det kan næppe nås at rette op på de skader, der allerede er sket; men vi må nu som verdenssamfund forlange af alle nationer, alle organisationer, alle virksomheder og alle enkeltpersoner, at der bakkes helt og fuldt op om de tiltag, der vil blive fremlagt forslag til her på generalforsamlingen, og som har til formål dels at afbøde de skader, der endnu gør sig gældende efter corona-katastrofen, og dels skal styrke grundlaget for den fortsatte kamp mod klima-farerne". Sådan lød generalsekretærens appel, og han føjede til, at det desværre kan konstateres, at en del medlemsnationer mere eller mindre bevidst har undladt at følge de beslutninger, der gennem de senere år er blevet vedtaget - først med Paris-aftalen og siden med en række resolutioner fra FN - for at begrænse eller helt at stoppe den truende udvikling. "Vi vil senere her på generalforsamlingen forelægge en fortegnelse over sanktioner, som vil blive foreslået iværksat over for disse nationer, samt en liste over, hvilke nationer det drejer sig om," sagde han afslutningsvis.

     Næste taler på podiet var chefen for FN's forskningsgruppe vedrørende klima og miljø, svenskeren Gunnel Lindberg.
     Hun fremlagde, hvad hun betegnede som "klart videnskabeligt dokumenterede facts" vedrørende sammenhængen mellem menneskelige aktiviteter og den katastrofale klimaudvikling, som vi i de seneste år har været vidner til, og som i høj grad blev forstærket af de økonomiske følger af 20'ernes corona-krise. Hun gjorde det desuden klart, at der skal meget indgribende tiltag til, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at stoppe denne udvikling." Sker det ikke", sagde hun, "så har hele kloden nogle meget barske år i vente, indtil den ultimativt ikke længere vil kunne give livsbetingelser for mennesker. Vi har prøvet at regne på en tidshorisont for menneskeligt liv her på kloden," fortsatte hun. "Men det er meget vanskeligt, for det afhænger jo blandt andet af, hvad vi mennesker kan blive enige om at sætte i værk i forsøg på at begrænse katastrofen. Men fortsætter vi blot med at leve, som vi gør nu, så vil der i bedste fald om ét eller højst to århundreder kun være nogle få hårdføre stammer tilbage enkelte steder på Jorden."
     Afslutningsvis gav Gunnel Lindberg dog udtryk for en vis optimisme: "Gennem perioder i historien - under krige, epidemier og naturkatastrofer - er det lykkedes for menneskeheden at overleve ved at skrue levestandarden meget betydeligt ned. Det kan - og skal - vi gøre igen, og derved kan vi måske redde en tilværelse på et noget lavere niveau end det, vi kender og ønsker i dag. Vi må bare gøre os klart, at det vil kræve en benhård styring af verdensordenen, så det lavere niveau kommer til at gælde for os alle. Hvis det ikke bliver tilfældet, så forudser jeg, at det liv, der ikke går til på grund af klima og miljø, det vil blive udslettet i krige og kamp for at sikre sig selv os sine de bedst mulige livsbetingelser."
     I et sidste indlæg på dagens plenarmøde gav lederen af FN's krisestyringsgruppe en kortfattet oversigt over den øjeblikkelige situation for miljøet her på Jorden. Det blev herunder blandt andet oplyst, at bortsmeltningen af is ved polerne er fortsat med øget styrke. Det har medvirket til, at en række østater i såvel Stillehavet som i Atlanterhavet og Indiske Ocean har måttet evakueres definitivt, og befolkningerne er anbragt i FN-drevne lejre flere steder på fastlandene. Flere andre øgrupper er truede, og en evakuering må imødeses i løbet af en kort årrække.  På grund af gentagne voldsomme tyfoner er store områder i det østlige Afrika så skadede, at de må betragtes som ubeboelige. Det samme er tilfældet i det sydøstlige USA og flere steder i Asien.  Alle disse steder har beboerne måttet evakueres. Det samme gælder fra store områder i det centrale Afrika og i Sydamerika, som er gjort ubeboelige på grund af flere års tørke. Dér har det sat gang i omfattende folkevandringer, som er blevet en alvorlig trussel mod både Mellem- og Nordamerika og mod Europa, hvor det kan frygtes, at man vil finde det nødvendigt at sætte ind med militære modforholdsregler.
     Nødvendigheden af voksende hjælp til de evakuerede og fordrevne befolkningsgrupper gør det nødvendigt for FN's Flygtningeorganisation at forlange, at medlemslandenes bidrag til disse foranstaltninger bliver femdoblet med omgående virkning.