14. maj 2035

Rapport

Skovrejsning skal opveje CO2-udledningen

En del af de kampagner, der har været i gang (eller som stadig er det), arbejder ud fra den opfattelse, at træer er det bedste middel til at opveje udledningen af CO2. Men det er en opfattelse, som der fra flere sider og med forskellige argumenter bliver udtrykt skepsis overfor. Nu har et internationalt forskerhold med udgangspunkt i Universitet ETH-Zürich analyseret mulighederne i øget skovrejsning, og analyseresultaterne er samlet i en rapport, som netop er blevet offentliggjort.

Rapportens konklusioner peger på en række positive muligheder, som ligger i en omfattende udvidelse af klodens samlede skovarealer. Et af de store spørgsmål, som forskerholdet har søgt at give svar på, er, hvordan en sådan udvidelse vil kunne realiseres.
     De største samlede skovområder er i Jordens tropiske områder. Men det er også netop dér, at den mest omfattende skovrydning gennem de senere årtier har funder sted med det formål at skaffe mere landbrugsjord. Man kunne så forestille sig, at man approprierede disse områder med henblik på genrejsning af tidligere tiders tropiske regnskove. Der er bare det ved det, at på grund af de senere års temperaturstigninger, så vil en stor del af den traditionelle regnskovs træsorter ikke længere kunne slå rod i store dele af disse områder. Og i andre områder har klimaændringerne skabt tørke, som i givet fald vil gøre det nødvendigt med kunstvanding.
     Det vil altså være nødvendigt at søge andre steder hen for at skabe nye skove. Til det formål har forskerne brugt det omfattende materiale med mere end 100.000 satellitfotos på Google Earth Engine, der i dag ligger på internettet, og som stort set for hvert enkelt punkt på kloden fortæller om blandt andet klima- og jordbundsforhold.
    Ud fra det har man beregnet, at der er plads til ikke mindre end 900 millioner hektar ny skov. Det svarer til 1,72 procent af Jordens samlede areal. Her vil der kunne plantes 500 milliarder træer, og ifølge forskernes rapport vil det ikke blot kunne skabe en CO2-neutral atmosfære - altså en atmosfære, hvor klodens træer absorberer den udledte CO2 - men over en årrække vil det kunne sænke det nuværende CO2-niveau i atmosfæren med omkring 25 procent.
     Men skovene har en anden vigtig funktion foruden den at trække CO2 ud af atmosfæren. For i den proces producerer de en betydelig del af den ilt, som er livsnødvendig for mennesker og dyr. Og den højeste iltproduktion, der er målt, sker i de tropiske regnskove i Sydamerika, i Afrika syd for Sahara og på Borneo. Med en skovplantning som den, der foreslås af forskerne, vil den globale iltproduktion øges, og vi får en atmosfære, som meget tiltrængt vil blive sundere at leve i.
     Endnu er den foreslåede nye skovplantning imidlertid kun sat i gang i begrænset omfang, og der er da også fra forskellige sider kommet kritik af forskernes rapport. Den lover lige rigeligt med guld og grønne skove, siger kritikerne. For selv om der for alvor bliver taget fat på den nye skovrejsning med det samme, så vil der gå flere årtier, før så store mængder CO2 som de lovede 25 procent vil blive absorberet - ja, nogle nævner, at der måske vil gå helt op til hundrede år, før det vil være tilfældet, og det kan man simpelt hen ikke vente på med den situation, som vi står i allerede i dag. Og så bliver der peget på, at selv om træer er fantastisk effektive CO2-støvsugere, så absorberer de ikke nogen af de andre drivhusgasser som for eksempel metan, der er en af de aller alvorligste bidragydere til dagens negative klimaregnskab.
      Der er også skeptikere over for skovrejsningsprojektet, der peger på, at det vil kræve meget store økonomiske investeringer. Det vil ganske enkelt ikke kunne klares i de fleste af de lande, der i givet fald skulle lægge jord til. De slås blandt andet stadig med de betydelige økonomiske eftervirkninger af 2020'ernes corona-pandemi. Og de FN-finansierede tiltag af forskellig art, som allerede er sat i gang på klimaområdet, åbner ikke muligheder for opstart af yderligere projekter i de næste mange år. De lande, der i den forbindelse trækker de store læs, er allerede spændt meget hårdt for.