2. juni 2035

USA brænder, oversvømmes og udtørres

Millioner af amerikanere er faste deltagere i de demonstrationer, der har bredt sig ud over hele USA, og nye kommer til dag for dag. De vil se handling nu fra de centrale amerikanske myndigheder. For hver eneste måned meldes der om katastrofer, som skyldes det ændrede klima.

     VERDENSBILLEDETs  reporter i USA har sendt denne beretning:

Aldrig før har gaderne i de amerikanske byer været så fyldte med demonstranter, som det er tilfældet i disse måneder. Brande, oversvømmelser og tørke trækker folk af huse med krav om, at de centrale myndigheder for alvor sætter ind over for de naturkatastrofer, der nu i årevis på forskellig måde har ramt stort set alle amerikanske stater. Og demonstrationerne virker. Bedst så man det under FN's ekstraordinære generalforsamling i marts i år. Her startede den amerikanske præsident sin sædvane tro med at meddele, at der ville blive nedlagt veto mod de forslag, der forelå til bekæmpelse af klimaforandringerne. Men blot timer senere var enhver tanke om veto opgivet. Det er senere kommet frem, at efter sin indledende tale fik præsidenten en klokkeklar besked fra sit bagland om at glemme alt om veto. Befolkningens gentagne og voksende demonstrationer gjorde det klart, at alt andet end en total opbakning til alle tiltag i kampen mod klimaet ville udløse en storm af opstande over hele USA, og præsidentens parti kunne glemme alt om genvalg.

     Ingen kan være i tvivl om, at der ligger alvor bag demonstrationerne i USA - som det jo i øvrigt også er tilfældet mange andre steder i verden. Igen i år var de første måneder præget af tornadoer, som bragte store mængder af regn eller sne til store dele af USA, og specielt i flere af staterne i midt-vesten forårsagede det voldsomme oversvømmelser. Senere, da vejret blev varmere, fik det sneen til at smelte så hurtigt, at blandt andre Missouri-floden gik over sine bredder og gennembrød flere diger. Det betød nærmest uoverskuelige skader, og mange mennesker mistede livet i vandmasserne.
      Det er ikke nogen ny situation for indbyggerne. Men den har gjort resultaterne af tidligere års katastrofale oversvømmelser endnu værre. Tusinder af landmænd i midt-vesten har fået deres gårde oversvømmet, og mange familier er blevet fordrevet fra deres hjem. Tusinder af husdyr er druknet i vandmasserne. Det har været umuligt at tilså de oversvømmede arealer. Derfor har der ikke kunnet hentes nogen afgrøder.
      Det har betydet uoprettelige tab for mange amerikanske landmænd. Nok er mange af dem forsikrede, men for eksempel i staten Iowa, hvor cirka 90 procent af landbrugsjorden er forsikret, er det sådan, at forsikringen typisk kun dækker mellem 55 og 60 procent af tabet, afhængigt af afgrøden. Og selv om staten yder en vis erstatning til landmænd, der har mistet deres husdyr, og yder støtte til at genoprette jord, der er ramt af naturkatastroferne, og selv om der er åbnet mulighed for at få "nødlån", så er der samlet set kun tale om yderst begrænsede muligheder for at få hjælp.
      Også staten Texas er igen udsat for gentagne katastrofale oversvømmelser. Nationalgarden er indkaldt for at hjælpe med at evakuere indbyggerne i de værst ramte områder. Det sker med både og med biler, der er specielt byggede til at kunne færdes i oversvømmede områder, og desuden er der sat en flåde af helikoptere ind i redningsarbejdet.
      I Florida og flere steder på USAs østkyst arbejder man med oprydning efter århundredets værste stormfloder.

      Mens dele af USA således kæmper med oversvømmelser, er situationen en fuldstændig anden i andre dele. Her er man nemlig udsat for den værste tørke i mere end 50 år. I det meste af staten Arkansas er der i sommermånederne slet ikke noget græs på markerne til de store flokke af køer. Landmændene må fodre med det hø, der ellers er beregnet til vinterhalvåret. Også de landmænd, der dyrker majs og sojabønner, er hårdt ramt. Mange steder er der ganske enkelt ikke nogen afgrøder, der kan høstes, og hvor der er lidt at hente, er det af en dårligere kvalitet end sædvanligt.
      Også staten Illinois er hårdt ramt af det tørre vejr, og endnu en gang har guvernøren rettet en appel til Kongressen om at vedtage særlove, der kan hjælpe bønderne.
      Der er som nævnt tale om den værste tørke i USA i 50 år, og den har alvorlig indflydelse på fødevarepriserne i hele verden. Endnu en gang har USA's landbrugsministerium måttet nedvurdere forventningerne til årets høst af majs, hvede og soja, denne gang til mindst 12 procent under det normale niveau. Det kan ikke undgå at få alvorlig indflydelse på den globale forsyning af fødevarer, idet USA normalt står for mere end halvdelen af verdens produktion af majs, og desuden er blandt verdens største producenter af soja og hvede. Da der samtidig på grund af den igangværende grønne omstilling er stigende efterspørgsel på biobrændstof, kan det ikke undgå at få en meget mærkbar indflydelse på fødevarepriserne.
     Det er da også konklusionen i den rapport, som for kort tid siden blev udsendt fra Organisationen for Samarbejde og Økonomi, OECD, i et samarbejde med Food and Agriculture Organization of the United Nations,  FAO. De to organisationer vurderer, at de generelt høje fødevarepriser, som har præget verdensmarkedet de seneste ti år, vil forblive på det nuværende niveau i hvert fald de næste ti år frem. Det skyldes ikke kun, at "produktionen af fødevarer bliver stadig mere skrøbelig og hyppigere rammes af naturkatastrofer", men også som følge af høje energipriser og ikke mindst af en hastigt stigende efterspørgsel, dels på grund af klodens stigende befolkningstal, og dels fra de nye vækstlande, hvor befolkningerne bliver mere købedygtige.
      »Voksende produktionsomkostninger, mangel på ressourcer, stigende miljømæssigt pres og konsekvenserne af klimaforandringer er alle faktorer, der vil lægge en dæmper på produktiviteten,« lyder en anden af konklusionerne i rapporten, der vurderer, at væksten i den globale fødevareproduktion vil være på gennemsnitligt 1,7 procent om året frem til 2040 – mod en vækst de seneste ti år på to procent om året. 
      Som nævnt ventes der en kraftig stigning i produktionen af biobrændsel, som dermed - i følge OECD og FAO - "vil lægge beslag på en stadigt større andel af den globale produktion af sukker (34 pct.), vegetabilsk olie (16 pct.) og kornprodukter (14 pct.)". Det skyldes ikke mindst, at der i flere og flere lande verden over stilles lovmæssige krav om, at der blandes en vis mængde biobrændsel i benzin og diesel for at mindske udslippet af CO2 fra transportsektoren. I nogle lande drejer det sig om helt op til 25 pct.
      Der er dog langtfra enighed om, at anvendelse af fødevarer til fremstilling af biobrændsel er en positiv foreteelse. For selv om både USA og Europa selv producerer for eksempel den majs, man vil bruge til biobrændsel, så "presser det priserne globalt, når en større del af landenes fødevarer hældes i tanken i stedet for at havne på spisebordet", som det udtrykkes fra Mellemfolkeligt Samvirke. Og det er de fattigste, der er langt de mest udsatte, når priserne stiger på fødevarer. Ofte fører det til direkte fødevaremangel. "Det kan ikke være rigtigt, at de rige landes brændstofbehov skal dækkes på bekostning af de fattiges behov for fødevarer", hedder det både fra danske og internationale udviklings- og miljøorganisationer, og de vender sig kraftigt mod dette, at der fra de rige lande foregår opkøb af enorme områder blandt andet i Afrika. For, som det bliver sagt: "Den jord, der nu bruges til biobrændsel, bliver ikke brugt til fødevareproduktion."
      Men det bliver værre endnu. En omfattende klimarapport, som er udarbejdet for den amerikanske regering, forudsiger, at de nordlige egne af USA gradvis vil blive vådere, mens de sydlige egne vil blive tørrere. Særligt udsat er Californien, der ofte omtales som det amerikanske kornkammer. Især i den sydvestlige del af staten vil ørkenbæltet brede sig.
      En langtidsprognose fra forskere i NASA advarer om, at USA i årene op mod 2100 kan blive ramt af en hidtil uset tørke, hvis verden fortsætter med at slippe drivhusgasser ud i atmosfære i samme omfang, som det stadig er tilfældet. Det resultat er de kommet frem til ved at sammenligne data fra 1100- og 1200-tallet med vore dages avancerede klimamodeller. De forudser, at risikoen for, at specielt den sydvestlige del af USA inden år 2100 kan blive ramt af en såkaldt megatørke (dvs. en tørke, der strækker sig over mindst et årti), er 70, 90 eller måske helt op til 99 procent.          
      De nordlige stater og ikke mindst Alaska kan derimod vente fortsat større regnmængder oven i den 20 procents stigning, der er registreret gennem det seneste århundrede. Det skyldes, at temperaturen er steget. Ikke mindst i vinterhalvåret er det blevet betydeligt varmere med det resultat, at den sne, der er faldet i vinterens løb, smelter tidligere og kraftigere, end vandløb og kloaksystemer kan klare. Det betyder, at der år for år må regnes med stadig større oversvømmelser.

     Igen i år er der stor risiko for, at store områder især i den sydvestlige del af USA vil
blive ramt af katastrofale naturbrande. Det skyldes naturligvis først og fremmest de
hyppige perioder med udbredt tørke. Men ironisk nok kan en del af årsagen netop i år
vise sig at blive de store mængder af regn, der faldt tidligere på året. Det har nemlig
givet næring til en øget vegetation, som forvandles til et overflødighedshorn af tørt
brænde i efterårsmånederne. Men dertil kommer ligesom de tidligere år de mange
træer, der er gået ud på grund af tørke, og som de stigende temperaturer har gjort til
noget nær krudttønder. Og så viser det sig mere og mere, at den voksende bebyggelse
i en del naturområder har udviklet sig til rene brandfælder. Det har i de seneste år be-
tydet udslettelse af store bydele, og flere hundrede tusinde beboere har måttet evakueres.
      Sidste år fortærede over 8.500 brande mere end 7.600 kvadratkilometer skovområder og omkring 20.000 bygninger. Alene i Californien kostede brandslukningsarbejdet næsten tre milliarder kroner, og forsikringsselskaberne måtte udbetale 81 milliarder kroner i skadeserstatninger - en udgift, der er vokset støt gennem mange år med det resultat, at selskaberne nu er meget tæt på bunden af deres reserver. De føderale amerikanske myndigheder måtte allerede for nogle år siden holde op med at yde hjælp, fordi der ganske enkelt ikke var flere midler at gøre godt med. Snart vil der derfor kun være beboerne selv til at betale for skaderne, og det vil kun være et fåtal af dem, der er i stand til det.
     Tilbage står kun én mulighed for dem: store lejre for amerikanske klimaflygtninge.

   
Også andre steder end USA på det nordamerikanske kontinent er naturbrande en alvorlig konsekvens af klimaændringerne. Det er ikke noget nyt, at der opstår brande både i de canadiske skove og i de nordlige tundraområder; men gennem de senere år er brandene både blevet hyppigere og langt mere omfattende, og i dag ligger områder, der tilsammen er større end Danmark, hen som afsvedet skov og udbrændte byer, og også i Canada er tusinder af mennesker blevet hjemløse.