10. marts 2036

Opvarmningens følger

En studiegruppe på DTU har det seneste års tid arbejdet med at indsamle og systematisere kendskabet til dokumenterede følger af den globale opvarmning. Det sker ud fra den opfattelse, at man må vide præcist, hvad der sker, og hvorfor det sker, hvis man skal udvikle effektive midler til at modvirke det, der ligger til grund for opvarmningen.
     VERDENSBILLEDET.nu har fået adgang til en opsummering af gruppens hidtidige resultater:

Nationalt
*     Det ligger nu klart, at gennemsnitstemperaturen her i landet er ste-
get med mere end de 1,5 grader, som det i tidligere planlægninger var
målet at holde sig under i 2030. Den er godt på vej mod de 2 grader,
hvilket også er blevet registreret stort set globalt.

*     Det har ført til stadigt voldsommere vejrmæssige fænomener som
orkaner, skybrud, flodbølger og oversvømmelser, som for nogles vedkom-
mende er tidsmæssigt begrænsede og for andres er permanente. Samlet
set er det beregnet, at 15 procent af de tidligere landbrugsarealer i dag
er taget ud af drift af den grund.  

*     Også betydelige områder med bymæssig bebyggelse ligger i dag
under vand, hvilket har tvunget beboerne til at søge andre steder hen.
En betydelig del af dem har måttet anbringes i midlertidige lejre, fordi
de har mistet stort set alt og altså ikke har midler til at skaffe sig en ny
permanent bolig.
     I den forbindelse skal det nævnes, at samtlige forsikringsselskaber er
ophørt med at betale erstatninger for skader, der har relation til klima-
ændringerne. Pengekasserne er ganske enkelt tømte. Det samme gælder i
øvrigt de statslige fonde som for eksempel Stormflodsfonden, der foretog sin sidste udbetaling i 2029.

 Globalt

*     Det meste af det arktiske område hviler på en undergrund af permafrost, som indeholder store mængder af bakterier, der producerer metangas, der er en af de drivhusgasser, der har størst indflydelse på den globale opvarmning. Nu sker der en smeltning af permafrosten, og derved frigøres metangassen, der siver op mod overfladen. I første omgang forbliver den lige under overfladen med en ekstrem høj brandfare til følge. Men efterhånden frigøres gasen og blander sig med atmosfæren, hvor den i udstrakt grad medvirker til den globale opvarmning.
    Områder, hvor dette særligt gør sig gældende, er Sibirien og den arktiske del af Canada.

*     Den kraftige afsmeltning af isen ved polerne ændrer Jordens tyngdepunkt med det resultat, at den akse, som Jorden roterer omkring, ændrer hældning, og at de geografiske poler flytter sig. Siden år 2000 har vægtforskydningen betydet, at den geografiske nordpol har bevæget sig mod Europa med en hastighed på 10 cm om året. Det kan synes en meget lille forskydning; men det er beregnet, at hvis den får lov til at fortsætte, så vil nordpolen en dag være placeret i Paris.

*     Der vil blive flere og kraftigere vulkanudbrud.
 I dag er en stor del af Jordens vulkaner dækket af sne og is, som holder dem i ro. Men som det sker nu, hvor disse lag af sne og is er ved at smelte, vil det frosne vand resultere i flere voldsomme udbrud. Det skyldes dels, at når vandet siver ned gennem stenlagene, vil det ved mødet med den glødende underjordiske magma resultere i eksplosioner, og dels at den manglende sne og ismasse betyder et mindre tryk på de underjordiske magmakanaler. Resultatet er, at der opstår luftlommer i kanalerne, og det fører til, at vulkanerne går i udbrud.
     I 2010 var der et kæmpemæssigt udbrud fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull. Undersøgelser har vist, at det netop skyldtes en afsmeltning af is, som fik trykke til at falde på de underliggende magmakamre. Det er beregnet, at der på Island sker en afsmeltning af mere end 11 milliarder tons is hvert år.

*     Flere af verdens storbyer har gennem mange år været plaget af forurenet luft, den såkaldte smog. Værst har det set ud for kinesiske Beijing, og der har været en almindelig tilbøjelighed til at karakterisere det som selvforskyldt. Og sandt er det da også, at få andre byer fortsat har en lige så stor direkte udledning af CO2 og andre farlige luftarter og forurenende partikler. Og årligt er smoggen skyld i tusinder af dødsfald i Kina.
     Nu har det imidlertid vist sig, at ikke al forureningen er selvforskyldt. Med det varmere klima er retningerne for Jordens normale luftstrømme ændret, og det mærker man især i det nordøstlige Kina. Det blæser i dag mindre, end det gjorde tidligere, og derfor har smoggen en tilbøjelighed til at samle sig og blive liggende for eksempel i Beijing. Den har simpelthen svært ved at blive blæst væk igen.
     At en betydelig del af smoggen i Beijing og mange andre steder i verden er en direkte følge af menneskenes aktiviteter, så man imidlertid klare beviser for under 2020'erne corona-krise. Næsten overalt på kloden blev der lukket ned for de normale aktiviteter. Størsteparten af den normale transport blev standset - herunder flytrafikken. Ikke nødvendig produktion blev indstillet, og folk blev påbudt at blive hjemme. Resultatet var, at mængden af smog i verdens storbyer blev reduceret betydeligt, og det samme var tilfældet med udledningen af CO2. Verden blev sundere, og truslen mod dens klima blev mindsket. Men det gav kun en stakket frist. Efterhånden som corona-smitten blev fortrængt flere og flere steder i verden, og landene atter kunne åbne op, steg udledningen af CO2 igen, og smog-plagen vendte tilbage. Men man havde fået klare beviser for sammenhængen mellem de menneskelige aktiviteter og udledningen af drivhusgasser til atmosfæren, og den lære er siden på flere måder indgået i metoder og planer for begrænsningen af de farlige udledninger.