20. oktober 2036

Brintenergi

 
Fremstilling og brug af brint er ved at være en af de mest anvendte muligheder for at lagre elektricitet fra vindmøller og solceller.
      VERDENSBILLEDET.nu har bedt lektor Andreas Back fra TKU, der er en af specialisterne på området, om at give et overblik over de muligheder, som brinten i dag byder på:

 Næsten hver måned kan der berettes om nyudviklede muligheder for at anvende brint i forbindelse med fremstillingen og anvendelsen af energi. Det drejer sig ikke blot om den form for energi, som vi kan hente ind via elnettet.  Det er i høj grad også, hvad man kan kalde mere direkte anvendelser, som når den for eksempel omdannes til metangas til brug i motorer af forskellige slags eller i større eller mindre dele af naturgasnettet.
      Når der i dag åbnes for gassen til opvarmning og madlavning i hundredtusinder af hjem eller som drivmiddel i industrien, er en stadig større del af det, der kommer ud, blevet til ved hjælp af brint, og det har stor betydning for reduktionen af det globale CO2- udslip. Og så har det yderligere en stor betydning, ved at det medvirker til helt at eliminere tidligere tiders store problem med at lagre overskydende el fra vind og sol på tider, hvor denne såkaldte vedvarende energi ikke er til rådighed på grund af mangel på vind og sol.
      Denne overskydende produktion af el bruges nu for en stor dels vedkommende til produktion af brint, som derefter omdannes til blandt andet biometan. Det sker ved tilsætning af CO2 i en såkaldt katalytisk proces. Derefter overføres den i nøje tilpassede mængder til naturgasnettet.
      Der er således tale om en proces, der ikke blot foregår uden dannelse af CO2, men som tværtimod bruger betydelige mængder af denne drivhusgas.
      Selve den grundlæggende udvikling af anlæggene til fremstilling af metangas ved brug af brint er foregået i Tyskland. Men en forskningsafdeling ved DTU har medvirket til at forenkle anlæggene, så de nu er blevet brugbare i det meste af verden, hvor de da også har fået større og større udbredelse til steder, hvor der - som her i landet - er et egentligt naturgasnet til rådighed.
     Tidligere var det en ret kostbar proces at bruge den overskydende elektricitet fra vind og sol til fremstilling af brint. Men med vore dages store efterspørgsel efter brint har produktionen kunnet øges så meget, at omkostningerne er bragt ned på et niveau, så der er god økonomi i at bruge den ikke alene i fremstillingen af metangas, men også til en række andre formål.
      Fremstilling af brint ved brug af periodevis overskydende el fra
vindmøller er også noget af det, der indgår i planlægningen af de
såkaldte energiøer, der skal anlægges på Dogger Banke i Nordsøen og
i Østersøen øst for Bornholm. Uden en sådan mulighed for at anvende
overskydende el vil disse energiøer formodentlig ikke kunne gøres
rentable.
      Det skal selvfølgelig også nævnes, at brint i disse år vinder stadig
størrelse udbredelse som drivmiddel i de brændselsceller, som anvendes
i flere og flere transportmidler både til lands og til vands.
      Der er den store fordel ved brint, at den jo findes i nærmest ube-
grænsede mængder som den ene af bestanddelene af vand. Og selv om
det kræver ganske meget energi at skille brinten fra ilt gennem en elek-
trolyse-proces, så er det ikke længere det store problem, fordi der i dag
er så mange og så gode muligheder for at producere elektrisk energi til
rimelige priser. Det skal dog nævnes, at der i dag også er andre metoder
til fremstilling af brint, som tyder på, at det måske med tiden vil kunne
gøres endnu billigere end ved elektrolyse.
      Alt i alt kan det konkluderes, at det er velbegrundet, når forskere, erhvervsledere, politikere m.fl. nu ikke blot forestiller sig brint som det væsentligste middel til fremover at forsyne verden med energi dels som råstof og dels som formidler, men at man nu også tænker det ind i planlægningen af fremtidens samfund.