8. maj 2037

Katastrofale brande i Australien

Ingen troede vel, at man nogensinde mere skulle opleve et brandhelvede som det, der hærgede Australien for femten-seksten år siden. Værre kunne det ikke blive, mente man. Men alligevel er det nu blevet endnu værre. Det beretter VERDENSBILLEDETs reporter fra det brandhærgede land.

Siden det efter flere års kamp mod flammerne omsider i alt væsentligt lykkedes i den australske vinter i 2022 at få de voldsomme brande under kontrol, har stort set alt stået i genopbygningens tegn. Områder, der samlet set var to til tre gange så store som Danmark, lå dengang hen som afsvedne brandtomter. Hundredtusinder af boliger, landbrugsejendomme og andre erhvervsbygninger var brændt ned til grunden. Flere hundrede mennesker havde mistet livet. Det samme gjaldt store flokke af kvæg - nogle på grund af flammerne og andre, fordi der hverken var foder eller vand tilbage. Og det anslås, at omkring en milliard vilde dyr var omkommet - blandt dem næsten hele bestanden af koalabjørne.
      Det kunne dengang forekomme næsten uoverkommeligt at skulle i gang med at genskabe de katastroferamte områder til noget, der igen kunne danne grundlag for levende natur og for en hverdag for mennesker. Men det har været imponerende at følge den beundringsværdige vilje og stædighed, der gennem de forgangne år er lagt for dagen fra hele den australske nation. Det skulle lykkes, og man var nået langt. Meget af bygningsmassen var blevet genopført. Nye skove var blevet plantet, og store landsbrugsarealer var blevet genskabt og var atter hjemsted for store kvægflokke. Bestanden af vilde dyr var igen voksende.
     Og australierne havde taget ved lære af tidligere års ulykker. Overalt, hvor det var muligt, havde man under genopførelsesarbejdet indtænkt  midler til at forebygge, at noget tilsvarende kunne gentage sig. Med god grund mente de, at de med fortrøstning kunne se fremtiden i møde.
     Og nu står man så alligevel i en situation, som ingen havde kunnet forudse.
     Vel har der da også gennem de senere år været naturbrande her og der i det store land; men de har aldrig tilnærmelsesvis haft et omfang som i 2019-20, og det er ret hurtigt lykkedes at slukke dem. Men selv med de mange forebyggende foranstaltninger, som er gennemført i forbindelse med genopbygningen, har mange australiere alligevel i de seneste fire-fem år næret en frygt for, hvad fremtiden kunne bringe. Det skyldes først og fremmest de stadigt stigende temperaturer, de stadigt voldsommere storme og så den kendsgerning, at det nu er mere end to år siden, at der er faldet nedbør. Som tidligere er det især den østlige del af Australien, der er ramt af tørken, og det er da også her, at en ildstorm brød løs for et par måneder siden.
     Noget tilsvarende er aldrig set før. I løbet af en uges tid steg temperatu-
ren til over halvtreds grader i dagtimerne. Vindhastigheden steg til orkan-
styrke, og pludselig midt i februar brød uvejret løs. Det kom bogstavelig
talt som lyn fra en klar himmel - specielt over flere af Østaustraliens stor-
byer, og det virkede næsten, som om det var selve luften, der var i brand.
I løbet af kort tid var mange bygninger antændt. De fleste af beboerne
søgte ned i kældrenes beskyttelsesrum; men mange nåede det ikke. Det
var næsten umuligt for beredskabet at iværksætte brandslukning inde i
byerne, og i første omgang blev de fleste slukningskøretøjer dirigeret ud i
det åbne land uden for byerne for derfra at blive sat ind, hvor der var mu-
lighed for det. Sammen med det egentlige brandberedskab blev tusinder
af soldater fra landets forsvar sat ind i bekæmpelsen af brandene.

      For femten år siden gav landets minister for nødberedskab denne karak-
teristik af den dengang igangværende brand: "Det kan være den farligste
uge med naturbrande, denne nation nogen sinde har set". I dag erkender
han, at brandene, der hærger nu, er endnu værre. Der er endnu ingen
oversigt over, hvor mange menneskeliv der kan være gået tabt i de seneste
uger. Man kan bare med sikkerhed sige, at det er mange. Der er heller ikke
nogen, der giver sig af med at gætte på, hvor store værdier der er gået tabt.
Man ved bare, at det er fuldstændig uoverskueligt. Og selv om det denne
gang hovedsageligt er byerne, der er blevet ramt, så har ilden også bredt sig til nogle af de naturområder, som endnu stod tilbage efter tidligere tiders brande, og ingen tør tænke på, hvad det betyder for dyrelivet i de ramte områder. Man må blot konstatere, at det mange steder ganske enkelt er udryddet. Australiens bestand af koalabjørne var allerede mindsket til det næsten ikke eksisterende. Nu er bestanden yderligere decimeret. Det samme gælder for mange andre af de dyrearter, der har hjemme i Australien. Selve tørken har bevirket, at også tusinder af kænguruer er bukket under. En del er søgt ind i byerne i deres søgen efter vand og føde, og dér har de til tider optrådt så desperate, at de har været til fare for menneskene.
     Gennem århundreder har der levet store flokke af vilde heste i det indre af det australske kontinent. For kort tid siden blev der fundet næsten hundrede af disse heste, som var døde i nærheden af et indtørret vandhul, og et halv hundrede andre måtte aflives. Australien er også kendt for sine flyvende hunde - også kendt som storflagermus. Titusinder af dem er allerede døde, og det frygtes, at mange flere vil lide samme skæbne. Men når det drejer sig om dødstal, skal de største findes i den tusinde kilometer lange flod Darling River. Langt inde i landet er vandstanden i floden sunket til under en tiendedel, og mindst en million fisk er døde på grund af iltsvind, som ikke så meget skyldes selve den lave vandstand, men derimod, at den høje temperatur har sat gang i en algevækst, der har opbrugt ilten i vandet.
      Mange af de australiere, der for år tilbage blev drevet på flugt fra deres hjem, bor endnu i de evakueringscentre, der blev oprettet dengang. Andre opholder sig stadig i campingvogne og mobilehomes. Der har ganske enkelt endnu ikke været hverken økonomi eller arbejdskraft til at skaffe dem andet tag over hovedet. Og nu, hvor det især er storbyerne, der er ramt, skal de nye fordrevne tælles i millioner. Alle ser de med håb og frygt frem til at kunne vende hjem igen - hvis der da stadig er noget at vende hjem til.  
    Men det er ikke alene de nye brande, der skaber voldsomme problemer for store dele af Australien. Selve tørken gør det umuligt at drive landbrug. For selv om der nu er teknisk mulighed for at afsalte meget store mængder af havvand, så kan det dog endnu kun dække behovet for drikkevand.
      Hele delstaten New South Wales, der er dobbelt så stor som Tyskland, og som tidligere stod for omkring en fjerdedel af Australiens samlede landbrugsproduktion, er nu officielt erklæret tørkeramt. En stor del af statens kvægbestand har allerede måttet nødslagtes. Alene i år drejer det sig om 675.000 kreaturer, og hvis ikke situationen ændrer sig inden for få uger, så må resten følge efter. Og der er ingen udsigter til regn foreløbig. Det er kun en ringe trøst for landmændene, at en ny hjælpepakke på 200 millioner australske dollars - ca. 955 millioner kroner - er på vej til dem. Det kan hjælpe dem til selv at overleve under trange vilkår; men det kan ikke skaffe foder og vand til dyrene, og det kan ikke gøre det muligt at dyrke noget som helst på markerne.

Globale følger
Nu er Australien ikke det eneste sted i verden, der er ramt af tørke. Det samme er tilfældet i andre af klodens vigtige kornkamre som for eksempel USA og Rusland. Resultatet er, at priserne på verdensplan på mange landbrugsprodukter er steget til højder, som ikke er set tidligere i dette århundrede. Det går naturligvis først og fremmest ud over de lande, hvor fattigdommen i forvejen er stor. Hvis en egentlig hungersnød skal undgås dér, er det nødvendigt med yderligere store hjælpeforanstaltninger fra FN's side. Derfor er der da også indkaldt til ekstraordinære møder i FN's forskellige hjælpeorganisationer. I indkaldelserne til disse møder er der i dagsordenerne lagt op til opkrævning af store supplerende bidrag fra de lande, der endnu har noget at bidrage med. Men det ventes, at kravet om disse større bidrag i alt væsentligt vil blive accepteret uden større diskussioner. For selv om alle FN's medlemslande i dag er hårdt pressede, så opleves det mere og mere, at viljen til at stå sammen om problemerne forstærkes i takt med, at udfordringerne er blevet stadigt større