12. juli 2038

Det virker -
  når vi står sammen

Rapport fra FN's Klimapanel

I 1987 blev der slået miljø-alarm. Målinger havde vist, at den farlige ultraviolette stråling fra solen var øget til et faretruende niveau, og videnskaben var gået i gang med at finde årsagen. Den var ikke svær at finde: Det lag af ozon, som ligger i 15-50 kilometers højde over Jordens overflade, og som beskytter os alle mod en for stor ultraviolet stråling, var under nedbrydning, og der var allerede opstået store huller i det, specielt over de polare områder.
     Det var straks lidt sværere at få fastlagt årsagen til denne nedbrydning; men det lykkedes: Synderne var de såkaldte CFC-gasser. De blev anvendt industrielt som for eksempel luftarten freon, der blandt andet blev brugt i køleskabenes kølemidler. Når afbrugte skabe blev destrueret, blev indholdet af freon sluppet ud i det fri. Det samme gjaldt forskellige andre typer at CFC-gasser, der blev brugt som drivmidler i forskellige typer af spraybeholdere. Og forskningen viste, at når disse gasser steg til vejrs i atmosfæren, så nåede de op og gik i forbindelse med ozonen, der derefter mistede evnen til at bremse den ultraviolette stråling.
      Der var virkelig tale om en faretruende udvikling. Den blev i 1987 forelagt på et FN-møde i Montreal, og det resulterede i underskrivelsen af den såkaldte Montreal-protokol som et tillæg til en FN-konvention fra 1985 om beskyttelse af ozon-laget. Herefter forpligtigede medlemslandene sig til en meget kraftig reduktion af udslippet af CFC-gasser. I de fleste lande førte det til direkte forbud mod enhver form for udledning af disse gasser, og det fik den daværende generalsekretær for FN, Kofi Annan, til at udtale, at protokollen nok var den mest vellykkede internationale aftale, der nogen sinde var indgået.
      Og i dag kan vi nu konstatere, at den har virket helt efter hensigten. I 2018 kunne det således registreres med sikkerhed, at de frygtede huller i ozon-laget nu var begyndt at lukke sig. I 2030 var ozon-laget over Nordpolen atter intakt. Og ifølge FN's Miljøprogram vil hullet over Sydpolen, der var det største, være lukket i 2060.
      Faren fra Solens ultraviolette stråling vil dermed være definitivt elimineret.

I et efterskrift til Klimapanelets rapport hedder det:
     "På baggrund af den lykkelige udvikling omkring ozon-laget konstaterer Panelet med glæde og tilfredshed, at når Jordens befolkninger står sammen om at bekæmpe en alvorlig trussel, så er det muligt at skabe positive resultater.
     I Panelet vil udviklingen omkring de trusler, som menneskeheden står overfor i dag med de alvorlige klimaændringer, blive fulgt med stor opmærksomhed og i tro på og tillid til, at de nye, progressive beslutninger på internationalt plan gennem FN snart vil kunne registreres med tilsvarende positive resultater, som vi nu ser med genskabelsen af ozon-laget."