12. august 2039

Power-to-X

Debatindlæg fra forskningsstipendiat ved Energy Innovation Cluster Anita Mikkelsen

 Da den danske regering i 2019 meldte ud om regeringens klima-handleplan frem til 2030, blev det lagt frem, at den var baseret på, at udledningen af CO2 skulle reduceres med 70 procent i forhold til det danske udledningsniveau i 1990.
      Der blev dengang ikke lagt skjul på, at det var en meget ambitiøs plan, og det blev sagt ærligt, at skulle den realiseres, så ville det blive nødvendigt at bruge virkemidler, som man endnu ikke kendte på det tidspunkt.
       Der er stadig nødvendige virkemidler, som vi ikke kender endnu. Men der er nogle, som nu er realiteter i bestræbelserne på at nå det næste mål, der hedder en reduktion af udledningen på 95 procent i 2050 - og denne gang er det en målsætning, der gælder for hele EU.
      Vi ved nu, at en af forudsætningerne for, at det skal lykkes, er, at 60 procent af EU's samlede energiforbrug bliver elektrificeret. I dag ligger det tal omkring de 30 procent, og en betydelig del af det kommer stadig fra fossile brændstoffer. Hvad der endnu mangler, skal komme fra grønne kilder, og for at det kan komme alle til gode, må vi blive væsentligt bedre til at lagre den fluktuerende energi, altså den energi fra for eksempel sol og vind, som svinger i styrke, og som dermed er langt mere ustabil end de traditionelle energikilder. I realiteten betyder det, at der skal opbygges et europæisk elnet, som i flere henseender adskiller sig fra det hidtidige, så der også fremover kan sikres den forsyningssikkerhed og den stabilitet i energiforsyningen, som vi har kendt hidtil. Dette stærkt opdaterede elnet omtales i det daglige som "det smarte energisystem", og det er i dag tæt på at være etableret i hele EU.
      Det er i væsentlig grad baseret på den evne, der efterhånden er skabt til at lagre den fluktuerende energi gennem den teknologi, der har fået betegnelsen "Power-to-X", hvor den del af vind- og solenergien, som ikke umiddelbart kan indgå direkte i elektrificeringen, omdannes til alternativer, der kan lagres og anvendes, når der er behov for det. X'et står for disse alternativer, som kan være for eksempel ammoniak, metanol, biobrændsel, gasser eller varme. Men ud over, at de kan genomdannes til elektricitet, så rummer de også et stort antal andre og nye anvendelsesmuligheder.
      Netop de muligheder, der i dag er til rådighed via Power-to-X - og som ventes udviklet yderligere i de kommende år - giver ikke mindst den danske havvind en voksende værdi, og den vil være stærkt medvirkende til at nå EU-målet om en 95 procent reduktion at CO2-udledningen i 2050. Den planlagte kraftige udbygning af havvind - blandt andet med kunstige øer i Nordsøen - vil gøre det muligt gennem Power-to-X at lagre og at konvertere elektriciteten til brint og gas, og til den elektro-fuel, der allerede nu er ved at give flytrafik og skibsfart et grønt løft.
     I Energy Innovation Cluster arbejdes der tæt sammen med førende industrivirksomheder på at udvikle midler blandt andet til at skabe en effektiv elektrificering af landene på tværs af grænser og naturskel. Det vil medvirke til at sikre, at al produceret strøm kan blive anvendt, og det vil dermed være et vigtigt skridt i bestræbelserne på at nå den 95 procent reduktion af CO2-udledningen, som er målet i 2050. Men samtidig vil det kunne give et vældigt boost til at fremme den erhvervsudvikling, som er et nødvendigt grundlag for at skabe livsbetingelser for vor klodes voksende befolkning.