12. februar 2050

Nu er der også lunt i Antarktis

Den Meteorologiske Verdensorganisation (VMO) rapporterer om hidtil højeste temperaturer i Antarktis.

For tredive år siden kunne man for første gang nogen sinde registrere en temperatur
over de 20 grader i Antarktis. Siden da er det blevet endnu varmere, og nu - i januar
2050 - nåede man op på 21.3 varmegrader.
      Forskerne i VMO indsamler hver tredje dag data fra en række fjerntliggende måle-
stationer, og de betegner den senest aflæste temperatur på de 21,3 grader på Seymor
Island som "utrolig og urovarslende, men ikke overraskende".
      Men det er ikke kun i Antarktis, at temperaturen stiger. Den seneste melding fra
det amerikanske organ for oceaniske og atmosfæriske studier (NOAA) lyder på, at ja-
nuar 2050 blev den varmeste januar måned, der nogen sinde er målt på kloden som
helhed. Men det er især på den nordlige halvkugle og herunder ikke mindst i Skandi-
navien, at man år for år har kunnet registrere stadigt højere temperaturer i januar

måned. Det følger den tendens, som vi har kunnet registrere det seneste halve år-
hundrede, siger den danske klimaforsker Knud Karstensen. Det, der tidligere blev

registreret som ekstremt varme år, er i dag blevet de gennemsnitlige temperaturer,
og den fortsat stigende koncentration af CO2 i atmosfæren vil bevirke, at det, der er det helt ekstreme i dag, om nogle få årtier være de normale klima- og temperaturforhold.
     I Parisaftalen fra 2019 er fastsat et mål om at begrænse den globale temperaturstigning til under to grader i 2100; men der skulle arbejdes på at holde den på maksimalt 1,5 grader over den gennemsnitlige temperatur i perioden 1981-2010. Sidste år blev den gennemsnitlige temperatur i Europa målt til at ligge 1,25 grader over gennemsnittet for 1981-2010. Vi er altså allerede nu bekymrende nær den temperatur, som der i 2019 var enighed om at gøre alt for ikke at overskride.

En global gennemsnitstemperatur som den, der måles nu på 29 grader, er allerede over, hvad der betragtes som et acceptabelt normalforhold for mennesker, fortæller Knud Karstensen. Hvis udledningen fra fossile brændstoffer får lov til at fortsætte, som den er nu, venter der store dele af verdens befolkning en hed fremtid. Det vil have en afgørende forskel, om temperaturen på globalt plan stiger med én, to eller tre grader i løbet af de næste 50 år. "For hver grad den stiger, kan en milliard mennesker blive tvunget til enten at flygte eller prøve at overleve i en nærmest ulidelig varme på linje med, hvad der i dag kendes i Sahara", siger han. "Det mest pessimistiske, men absolut realistiske scenarie er, at i 2070 vil omkring 3,5 milliarder mennesker leve i områder med en gennemsnitstemperatur på disse ulidelige 29 grader eller mere".