3. september 2051

Godt på vej i Landbruget

Rapport

En ny rapport fra Instituttet for Agroøkologi  på Aarhus Universitet viser gode resultater med hensyn til nedbringelsen af CO2-udslip fra Landbruget.

Det har i mange år været kendt, at når det gælder om nedbringelse af CO2-udslip, så er nogle af de absolut "lavesthængende frugter" at finde i Landbruget. Men selv om det altså i flere henseender har været let at pege på, hvordan det skulle gøres, så har det også stået klart, at det ikke blot drejede sig om tekniske, men også i meget høj grad om følelsesmæssige spørgsmål. På rigtig mange områder har der skullet gøres op med holdninger omkring, at "sådan har vi nu altid gjort".
     Men blandt alle involverede - landmændene og deres organisationer, forarbejdningsindustrierne og deres forskellige sammenslutninger og ikke mindst politikerne - har nødvendigheden af at gå nye veje ligget helt klar. Og nu viser resultaterne sig i tørre, men meget sigende tal: Over de seneste to årtier er den samlede udledning af drivhusgasser fra selve Landbruget og fra de tilknyttede fødevareindustrier reduceret til mindre end det halve. Det har stor betydning i betragtning af, at Landbruget for år tilbage stod for i alt ca. 20 procent af den samlede udledning her i Danmark. Det var den samme procentdel, som Transportsektoren måtte tage ansvaret for.
     Nu er det imidlertid ikke kun CO2, der udledes for meget af i Landbruget. Der produceres også flere forskellige andre drivhusgasser, berettes det i rapporten fra Instituttet for Agroøkologi. Blandt de alvorligste af dem er metan og lattergas, og det har krævet en betydelig indsat på flere områder at få mindsket udledningen af disse andre drivhusgasser.
       For overblikkets skyld opererer man med et begreb, der benævnes CO2-ækvivalenter, hvor man vægter forskellige gasser ud fra deres virkning på drivhuseffekten. Drivhusgassen metan bidrager for eksempel 21 gange mere til drivhuseffekten end CO2. Et ton metan svarer altså til 21 ton CO2-ækvivalenter. (Kilde: Eurostat).
     Metangas kommer først og fremmest fra køer og andre drøvtyggere. Når de står og tygger drøv, så dannes der metan, og den stryger direkte ud i atmosfæren, når de bøvser, prutter og skider.
     Lattergas frembringes i forbindelse med opbevaring og udbringning af gylle.
     Derfor erkendte man for snart mange år siden, at løsningen ganske enkelt måtte være at skære ned på antallet af drøvtyggere, og altså at man i husholdningerne måtte give afkald på en stor del af det ellers så eftertragtede røde kød, og at mælkeprodukter kunne blive en mangelvare.
     Det er da også, hvad der er sket i et vist omfang, og det har ikke mindst skabt meget store problemer for de mange landmænd, der har måttet opgive deres husdyrhold, og for de mange tusinde, der arbejdede i de slagterier, der har måttet lukke. Det er årsagen til den voksende arbejdsløshed i dele af landet.
      Men der er også gået helt andre veje for dog at opretholde en vis del af den animalske landbrugsproduktion.
      Gennem mange år er der forsket i at mindske udledningen af drivhusgasser fra den enkelte ko. Det er der kommet gode resultater ud af. På et antal udvalgte landbrug har mere end 12.000 tyrekalve været en del af et omfattende forskningsprogram, som skulle klargøre, hvilke racer der udleder mindst metangas og vokser mest på mindst muligt foder - og ikke mindst, hvilke fodertyper der er de bedste. De involverede landmænd har løbende målt, hvor meget deres kalve spiste, bøvsede og pruttede, og alt er blevet registreret. Ud fra det har man efterhånden kunnet pejle sig ind på, hvilke gener der skal avles videre på for at nedbringe slagtekvægets klimaaftryk mest muligt. På det grundlag kan man i dag producere, hvad der med rimelighed kan betegnes som "en klimavenlig bøf".
      En anden vigtig side af forskningsprogrammet har været rettet mod malkekvæget. Udover at eksperimentere med racerne er der arbejdet meget med at finde frem til de typer af foder, der får køerne til at bøvse mindre. Men der er set på hele produktionsforløbet fra avlen af foder, og til mejeriprodukterne står klar på forbrugernes borde. Man vil aldrig kunne gøre køerne helt CO2-neutrale. Derfor skal der også kompenseres ved at dyrke græs og andre planter og ved at og gøde korrekt, og så skal landmændene plante træer. Produktion og opbevaring af foder skal optimeres, så ingen næringsstoffer går tabt. Gødningen skal i videst muligt omfang bruges i forbindelse med produktion af vedvarende energi. Gårdenes maskiner og traktorer skal udskiftes med typer, der bruger flere ikke-fossile brændstoffer. Det samme gælder hele transportsystemet, og endelig har man været inde og forbedre store dele af arbejdsgangene i mejerierne.
      Alt dette er naturligvis primært sket for klimaets skyld, men ikke kun for klimaets skyld. Som rigtig mange andre store virksomheder har man hos mejerigiganten Arla erkendt, at det er nødvendigt at gøre rigtig meget for at imødekomme forbrugernes krav, hvis man fortsat vil kunne gøre sig gældende på markedet. Man risikerer at blive fravalgt af forbrugerne, hvis man ikke arbejder aktivt og effektivt med at mindske sit samlede klimaaftryk. Og i den forbindelse er man selvfølgelig hos Arla også meget opmærksom på, at der efterhånden er kommet flere og flere alternativer til køernes mælk på markedet.
     Nu er det imidlertid ikke alene de egentlige drivhusgasser, som det er blevet pålagt Landbruget at reducere. Det gælder også anvendelsen af kvælstof, og når man reducerer kvælstofudledningen, så får man som en følgevirkning en reduktion i udledningen af drivhusgasser, og det betyder sammenlagt en samfundsøkonomisk gevinst, som er blevet brugt blandt andet til skovplantning rundt i landet. De nye skovarealer er med til at hjælpe os hen mod målet om et CO2-neutralt Danmark og helst endnu bedre mod en negativ uvikling, hvor vi binder mere CO2, end vi udleder. En anden vigtig indsats, som har hjulpet i den retning, er, at næsten alle de 100.000 hektar lavbundsjord, som vi har i Danmark, nu er lagt om fra dårlig landbrugsjord til naturområder.
     Men rapporten fra Instituttet for Agroøkologi slår fast, at der også er negative følger af den omlægning i Landbruget og i følgeerhvervene, som har stået på gennem de seneste 10-20 år. Det er tidligere nævnt, at den er stærkt medvirkende til den voksende arbejdsløshed. Men det siger næsten sig selv, at med de reducerede landbrugsarealer er der også tale om en betydelig nedgang i produktionen af fødevarer. Endnu kan den stort set dække danskernes behov. Men for en række produkter gælder det, at eksporten har måttet indstilles, og det mærkes i betydelig grad på den samlede danske økonomi.  Hvor den i de bedste år indbragte op mod 100 milliarder kroner om året, så er dette beløb nu helt nede på omkring 25 milliarder, og en væsentlig del af dem kommer i øvrigt fra landets drivhusgartnerier.
     Det tog lang tid at komme i gang med den reduktion i mængden af kvæg, som der ikke mindst fra klimaaktivisterne blev presset hårdt på for at få sat i gang. For det kunne klart påvises, at hvis danske landmænd skar ned på produktionen, så stod de udenlandske kolleger klar til at øge deres, så længe der stadig var efterspørgsel efter varerne fra forbrugernes side. Og efterspørgslen var der stadig. Først da man for en halv snes år siden fra EU med hård hånd gennemtvang en kvoteordning for de enkelte landes producenter, kom der for alvor gang i nedskæringerne. Det var ikke populært, men det blev af mange betragtet som en nødvendighed i bestræbelserne på at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Det har så betydet, at der er mange varer, som der er mangel på, eller som helt er forsvundet fra fødevarebutikkernes kølediske.
     Til gengæld er der så kommet en del andre til. Blandt dem kan nævnes en række kødlignende produkter, som fremstilles udelukkende af vegetabilske råstoffer, og som er ved at blive ganske populære i den danske befolkning, og som også er ved at blive en betydningsfuld eksportvare.