8. marts 2075

Kernekraft til verden

Det lykkedes. Danske virksomheder i front med revolutionerende kernekraft.

Det har været en hård kamp mod fastlåste holdninger om kernekraft. I næsten hundrede år stod billeder af padehatte-skyerne over Hiroshima og Nagasaki her i landet som spærrebomme for enhver tanke om at udnytte mulighederne i det, der konsekvent blev omtalt som atomkraft. Det mest effektive stop for den slags tanker var Folketingets pålæg til regeringen i 1985 om helt at udelukke atomkraft i fremtidig energiplanlægning. Det pålæg holdt indtil 2015, da en ny regering i sit oplæg åbnede en dør på klem til, at nye kernekrafttiltag kunne tages under overvejelse. Det blev dog aldrig til noget reelt. På stort set privat basis - og altså helt uden tilskud fra det offentlige - var der imidlertid gennem flere år blevet arbejdet med de muligheder for kernekraft, som grundstoffet thorium byder på. Men da der ikke kunne hentes midler til dette arbejde herhjemme, gik den danske forskergruppe i samarbejde med virksomheder i Indien. Det gav bonus. For få år siden var man klar med den første kommercielle elproducerende thorium-reaktor. I dag er disse reaktorer i masseproduktion, og et stort antal er i drift rundt i verden.
      Der er tale om en type kernekraft, som i næsten alle henseender er væsentligt forskellig fra de hidtil kendte atomkraftværker, og som ikke lider af de problemer, der er kendt fra dem. Der er ikke nogen risiko for ulykker eller nedsmeltning. En thorium-reaktor producerer ikke radioaktivt affald, men vil tværtimod kunne forbrænde meget af det, der findes. Og frem for alt: Der er ikke noget, som kan bruges til nogen form for våben.
      Thorium-reaktoren kræver ikke store, kostbare anlæg, men kan bygges ind let transportable beholdere på størrelse med en 20 fods standard-container. Ikke mindst det gør den anvendelig i det meste af verden og gør det muligt, at ulande kan få del i det udviklingspotentiale, som den byder på. Og selve brændstoffet, thorium, findes i store mængder rundt i verden.
      En af de stater, der for alvor har taget thorium-reaktorerne til sig, er Indonesien. Netop dér har klimaændringerne ramt ekstra hårdt, fordi landet består af et meget stort antal lavtliggende øer, hvoraf flere i øvrigt har måttet evakueres på grund af oversvømmelser. Landets mere end 250 millioner indbyggere har derfor måttet samles på et færre antal øer til et liv, der stadig byder på utroligt vanskelige vilkår.
     Et af de helt store problemer i Indonesien har været at skaffe tilstrækkeligt med energi til erhvervslivet og til befolkningens dagligdag. De kraftværker, der hidtil kun har kunnet frembringe en del af den nødvendige energi, drives af fossile brændstoffer. Den store befolkningstæthed gør det ikke muligt at dække behovet for energi ved at brænde biomasse. Vind- og solenergi er ikke realistiske muligheder i de tre måneder om året, hvor monsunen gør sig gældende. Der er kun få floder og derfor meget lidt mulighed for vandkraft, og kun på nogle få af øerne med aktive vulkaner er der mulighed for geotermisk energi.
      Bestræbelserne på at forsyne mest muligt af Indonesien med energi fra thorium-reaktorer får massiv støtte fra FN. Det er nemlig med til at løse et andet af de meget store problemer i landet: forsyningen med rent drikkevand. At man nu kan begynde at forsyne især de store byer med afsaltet og renset drikkevand, vil hurtigt få meget stor betydning for den almindelige sundhedstilstand.
      Det dansk-indiske samarbejde om fremstilling af thorium-reaktorer er ikke alene om dette vigtige marked. Specielt i Kina har man været i gang i en årrække, og det har i første omgang haft meget stor national betydning. Men også i USA og Canada er der gang i produktionen. Det har ikke mindst betydet, at man forholdsvis hurtigt har været i stand til at genetablere elforsyningen til områder, der har været ramt af tornadoer eller stormfloder. I Europa har den største indsats været rettet imod at udvikle den traditionelle atomkraft. Det er således nu kun år siden, at Finland indviede landets nyeste kraftværk. Også i Frankrig har man taget nye værker i brug, og flere er på vej.
      Generelt kan man sige, at verdens forsyning med grøn energi nu er ved at være på plads. Men der er stadig områder, der halter bagud, og for flere af dem gælder det, at de er blandt de områder, der stadig lider hårdest under klimaforandringerne. Det er man opmærksom på i FN's støtteorganisationer, og hjælpen er på vej - ikke mindst i form af de nye, fleksible thorium-reaktorer.