1. september 2030

 Bogomtale

"Drawdown"

Det er ikke nogen ny bog.  Faktisk var det allerede i 2017, at den amerikanske forfatter, forsker og
aktivist Paul Hawken udgav bogen "Drawdown", hvor han med hjælp fra andre forskere og eksperter
gør rede for ét hundrede forskellige videnskabeligt underbyggede tiltag, som i det mindste kan
medvirke til at stoppe den globale udledning af drivhusgasser. Og så er det et af de få indlæg, der
behandler klimaproblemerne fra en positiv og optimistisk synsvinkel. Det kan lade sig gøre at stoppe
udledningen, hedder det. Vi skal "blot" gøre det rigtige.
     "Drawdown" giver hver enkelt af os helt konkrete anvisninger på, hvordan vi kan medvirke til en
reduktion af CO2-udledningen. Men først og fremmest burde den kunne virke som et idékatalog til
brug for alverdens politikere, når de skal træffe beslutninger med relation til klimaet.
     På flere områder går den godt nok på tværs af, hvad der er den almindelige trend blandt danske
politikere, når det drejer sig om "grøn energi". For øverst på listen står vindmøller på land og ikke
havvindmøller. For beregninger har gjort det klart, at en havvindmølle sender væsentligt mere CO2
ud i atmosfæren end en tilsvarende mølle på land. Men i bogen beskæftiger man sig kun med de tekniske forhold og ikke med, i hvis baghave landvindmøllen skal stå.
     Men allerøverst på listen over, hvad der dengang i 2017 gav det største udslip af drivhusgasser, står verdens køleskabe og klimaanlæg. De indeholder nogle gasarter, der benævnes HFC, og som har 1.000 til 9.000 gange så stor en kapacitet til at opvarme atmosfæren, som CO2 har. Nu var det jo altså så langt tilbage som i 2017, at der for alvor blev taget fat på det problem.  Allerede året før mødtes repræsentanter fra mere end 170 lande i Kigali i Rwanda, hvor de blev enige om en tilføjelse til Montreal-protokollen fra 1987 (som primært omhandlede nedbrydningen af ozon-laget i atmosfæren), som skulle sætte stop for nye anvendelser af  HFC-gasserne og over en årrække skulle fjerne dem helt fra de eksisterende kølemedier. Denne bortfjernelse af HFC-gasserne er stadig i gang flere steder i verden; og det er beregnet, at når den er afsluttet, vil det bidrage til en egentlig reduktion af den globale opvarmning.
      Listen over gode råd i "Drawdown" til, hvordan udledningen af CO2 kan reduceres, er meget længere. Faktisk rummer bogen som nævnt hundrede videnskabeligt underbyggede forslag fra forskere og eksperter, og en del af dem beskæftiger sig med de muligheder, der er for aktivt at trække CO2 ud af atmosfæren.
      En anden af de rigtig store klimasyndere, som omtales i "Drawdown" er madspild. Men også her er der tale om et af de områder, hvor der allerede for alvor er sket noget. Det var nemlig så tidligt som i 2008, at Selina Juul herhjemme startede forbrugerbevægelsen "Stop Spild af Mad". Den bredte sig hurtigt til ikke kun at omfatte forbrugerne, da også flere af de store danske supermarkedskæder og andre handlende gik aktivt med i bestræbelserne på flere måder. Og beregninger siger, at i dag er det lykkedes at opnå en halvering af madspildet her til lands.
      Men det var jo kun en lille del af det globale problem. Så man for eksempel til Indien, så kunne det konstateres, at næsten 40 procent af al den frugt og alle de grøntsager, der blev dyrket rundt på landets marker, gik tabt, inden det nåede frem til byernes supermarkeder. Og det var ikke stort bedre i det meste af Europa og i USA.
     Sådan er det ikke længere. Det lykkedes ret hurtigt for den danske bevægelse mod madspild at arbejde sig ind i EU, hvor der blev etableret en platform til at beskæftige sig med problemet, og det bredte sig videre til FN, hvor man tog det danske initiativ om "World Food Summit - Better Food for More People" op på organisationsplan. Der er i dag ikke fuldt overblik over, hvor langt man er nået på verdensplan i bestræbelserne på at reducere madspild og fødevaretab; men ingen er i tvivl om, at de har haft betydning som en meget væsentlig del af den samlede indsats mod klimaforandringerne.
      Bogen "Drawdown" og arbejdet, der ligger bag den, har nu i en halv snes år fungeret som en betydelig inspirationskilde for politikere, forskere, opfindere og producenter. Og der er stadig meget at hente i den. I en anmeldelse af den skriver den amerikanske forfatter Tom Peters blandt andet:

”I løbet af mine 20-årige undersøgelser og skrivning om global opvarmning er jeg blevet alt for fortrolig med den dynamik af dysterhed / undergang / skam / frygt / apati, som har bredt sig ud over verden, og jeg tror, at  Hawken har sat fingeren nøjagtigt på, hvorfor vi ikke har gjort flere politiske fremskridt. Den største og tungeste modvægt, der trækkes bag denne båd, er ikke klimafornægtelse og ikke engang ligegyldighed; men jeg formoder, at det er den næsten ubeskriveligt dybe, nederlagsbevidste overbevisning om, at intet svar virkelig betyder noget, fordi vi allerede er skruet så grundigt  fast. Jeg er til tider sårbar over for denne fortvivlelse, og måske er du det også. Hvis det er tilfældet, skal du læse denne bog - ikke kun som en modgift mod frygt og fortvivlelse, men som et grundlag for at forstå og støtte den slags ændringer, der virkelig vil kunne vende udviklingen, og for at handle på alle skalaer fra din husstand til din virksomhed, dit samfund, din region og stat og din nationale regering.”