Bogens forside i papirudgaven

Romanen om Den Kolde Krig i Østersøen

Artikel af Jørgen Aagaard i Fyens Stiftstidende 2002


Ren fiktion eller forklædt virkelighed? Spørgsmålet er måske knapt så væsentligt i dag, hvor Jerntæppet for længst er rustet og EU har absorberet Randstaterne og de tidligere sovjetiske lydstater i Østeuropa.


KOLDKRIG: Sovjetiske planer om at invadere Danmark lå klar i Kreml. I Bent Aalbæk-Nielsens roman er planerne tæt på at blive virkelighed.

Den Røde Hærs opgave var at virkeliggøre Sovjetunionens drøm om herredømmet over de danske farvande og dermed få fri afgang til At-lanterhavet. Men det danske Hjemmeværn var på plads på Langelands kyster og i Bent Aalbæk-Nielsens roman "Operation Skak".

     Men alligevel!. Kan det virkelig passe, at Warszawa-pagtlandene stod med den ene fod på den langelandske jord på et tidspunkt, hvor forholdet mellem øst og vest var kold som en sibirisk vinternat?

      - Ja, det kan det. Vi kunne jo se, hvordan de kom fra øst med stadig større flystyrker og gik længere og længere mod vest. Det samme skete med deres flådeøvelser, siger Bent Aalbæk-Nielsen, pensioneret lærer med en mere end 40-årig karriere i Hjemmeværnet. - Og det, sammenholdt med den politiske udvikling herhjemme i fodnoteårene i 80'erne, gav mig idéen til at skrive om det. Når man så, hvordan Warszawa-pagtens øvelser i Østersøen udviklede sig, var det uhyggeligt tæt på, at de svingede mod nord i stedet for mod syd. Der var meget kort til de danske strande. Og der lå jo planer for, hvordan en invasion af Danmark skulle foregå. Det ved vi nu, hvor Muren er faldet.

     Han begyndte at skrive på "Operation Skak, Kold krig i Østersøen" allerede i sidste halvdel af 80'erne. Og havde skrevet omkring halvdelen af den, da Muren væltede og egentlig også begravede hans roman-planer. For i fortællingen lå, at aktionen mod Danmark var succesrigt gennemført. Romanen skulle ende der, hvor de danske ledere mødtes med deres sovjetiske kolleger i København.

      - Men med Murens fald forsvandt grundlaget for bogen, og jeg lagde den i skuffen. Der lå den til 2001, hvor meget af det, jeg havde forestillet mig blev gjort til virkelighed, da først arkiverne åbnede. Der lå planerne for en invasion af Danmark. Og så tog jeg romanen op af skuffen igen.   

     Udgangen på romanen blev dog en helt anden, end han oprindelig havde forestillet sig. Mødet mellem politiske topfigurer i København blev erstattet af et sovjetisk invasionsforsøg på Langeland, som blev forpurret af et årvågent Hjemmeværn. Men hvis nu Muren ikke var faldet.........

      - Så var det endt med en militær overtagelse. Men med god støtte fra de egentlige kommunistiske celler her i landet, og fra de mange tusinde "nyttige idioter", som de så smukt blev kaldt. Fredsbevægelserne for eksempel. De var jo styret af kommunisterne. Og sådan som det udviklede sig i midtfirserne ville en magtovertagelse formentlig være sket, uden at der var blev løsnet ret mange skud, siger Aalbæk-Nielsen, der ikke betegner sig selv som glødende antikommunist, men som varm tilhænger af "et forsvar for fædrelandet". Måske fordi han voksede op og boede i Ollerup under

krigen. Lige midt mellem de skoler, der var beslaglagt af tyskerne.

     - Og det spiller da en rolle for mit arbejde i Hjemmeværnet.

     Men det spiller også en rolle, at jeg er platfodet.Det lyder mærkeligt, men det betød, at jeg aftjente min værnepligt i Flyvevåbnet. Jeg gjorde tjeneste i Karup, i sektoroperationscentralen, som var et utroligt spændende sted at være midt i 50'erne.

     - Det var en periode, hvor der var opstand i Ungarn, og Suez-krisen endnu ikke var afsluttet. Vi lå i højeste alarmberedskab i Bunker 1137, og havde via radarcentralerne hele tiden billeder af, hvad der skete i luften over og omkring Danmark. Og der skete både mærkelige og spændende ting.

     - Vi havde det store bordkort, hvor al luftaktivitet blev plottet ind. Radarerne kunne jo kigge ind i Østtyskland, Polen og til Randstaterne. Og jeg husker da en morgen, hvor vi på kortet kunne se, at der lå spor hele vejen rundt om Bornholm. Det var skibe, viste radaren. En usædvanlig situation.

Hele apparatet blev alarmeret, afvisningsberedskabet fra Aalborg gik på vingerne og drønede afsted mod Bornholm, mens chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Ramberg, mødte op med stålhjelm og pistol. Så var vi klar over, at det var alvor. Afvisningsberedskabet afslørede efterfølgende, at det var var den bornholmske fiskerflåde på vej til fiskerbankerne, der spillede hovedrollen på skærmene. Usædvanlige atmosfæriske forhold gjorde det muligt. Men hændelsesforløbet afslørede også, at systemet fungerede.

     Det var også på det tidspunkt, man begyndte at bygge Nato-havnen i Korsør. Og det skete, at der kom fly op fra Østtyskland og kredsede rundt i stor højde over havnen. Ingen var i tvivl om, hvad de foretog sig. Afvisningsberedskabet blev alarmeret, og så snart flyene kom op i en højde, så radaren i Østtyskland registrerede dem, så fik østtyskeren besked på at lunte hjemad. Beredskabet havde ikke en chance for at nå ham. Derefter fandt man ud af at lade afvisningsberedskabet flyve i ganske lav højde, hvor de ikke kunne ses af de østtyske radarer, indtil de var langt sydpå i Østersøen. Her gik de så til vejrs og kunne nå tæt ind på det indtrængende fly. Men det blev jo altså kun til en bekræftelse af, hvad man jo egentlig godt vidste i forvejen.

    Warszawa-pagten fulgte altså nøje med i, hvad der foregik herhjemme. Også gennem folk, som boede i Danmark, siger Aalbæk-Nielsen, der som medlem og senere chef for Luftmeldekorpset i Gudme og Svendborg havde ganske god indsigt i, hvad kommunisterne foretog sig i landet.

     - Vi blev jo briefet en gang imellem, siger han.

     Derfor spiller Hjemmeværnet en afgørende rolle i hans roman. Men også en realistisk rolle, som den organisation, der forhindrer en invasion.

     - Hjemmeværnet består jo af mennesker i lokalsamfundet, som kender deres omgivelserne og de mennesker, som bor der, og som studser over ting, som ikke passer ind i det normale billede. Men i den tid, hvor den kolde krig virkelig var kold, og hvor vi jo var fuldstændig på det rene med, at der fandtes en 5. kolonne, da registrerede hjemmeværnsfolkene naturligvis også, at der lokalt var rod i normalbillederne. Og så kunne man jo lave en øvelse for at kigge nærmere på det, siger Aalbæk-Nielsen, som ikke fatter, at der er politikere, som vil nedlægge værnet.

     - Hjemmeværnet har en større berettigelse i dag end nogen sinde før. For vi har jo stort set nedlagt, eller er på vej til at nedlægge det, vi forstår ved det faste forsvar. Tag Fyn som eksempel. Der er jo ikke en kaserne tilbage. Der er kun Hjemmeværnet til at se efter, at der ikke sker noget, som ikke bør ske. Og jeg ved ikke, om man er så optimistiske, at man tror, at eksempelvis terror ikke vil ske i Danmark. Men jeg tror ikke, vi er fredede. Og så er der kun Hjemmeværnet til at være opmærksomme. Politiet er jo på afspadsering, siger han og kalder Al-Qaeda et særdeles reelt fjendebillede!

     - Men vi sidder her i lille Danmark, Puslingelandet, og siger: Ah, det sker jo ikke.

     - Jeg spørger: Gør det ikke?

- - - - - - - - -


PS v/ B. Aalbæk-Nielsen:

Nu skriver vi så 2017. Vi har oplevet terror på dansk område. Rusland har annekteret Krim-halvøen og kæmper for at få endnu en bid af Ukraine.

De baltiske randstater føler sig mere og mere truede af den store nabo mod øst. Jævnligt sender Putin sine militære fly nærmere

og nærmere til de danske og svenske grænser - og det sker, at de overskrider dem.

     Har man mon fundet planerne for Operation SKAK frem fra kammerat Suslovs arkivskab?

Og endnu et PS nu, hvor vi skriver 2022, og hvor det russiske angreb på Ukraine er på sit højeste. Det viser, at tidligere tiders sovjetiske ønsker om at udvide territoriet lever videre i Rusland med Putin i spidsen. Den kolde krig i Østersøen er nu blevet så kold, at man i Sverige og Finland overvejer at slutte sig til NATO. Og her i landet ser regeringen sig nødsaget til at gennemføre en kraftig effektivisering af Forsvaret. Der er stadig et spil i gang om sikkerheden her i vores del af verden.