VERDENSBILLEDET.nu

1. januar 2030

Status

Med årstallet 2030 er vi fremme ved målstregen for den række af bindende klimamål, som blev opstillet af den danske regering for en halv snes år siden. Blandt dem er, at udledningen af CO2 her i landet nu skal være reduceret med 70%.
      I den anledning har VERDENSBILLEDET.dk bedt klima- og miljøministeren om at gøre status. Er målene nået? Og hvis ikke, hvorfor?

Vi nåede ikke helt i mål. Men det er tæt på.
     Det var en meget ambitiøs målsætning, der blev opstillet, da man for godt en halv snes år siden sagde, at udledningen af CO2 skulle reduceres med 70%. Og da man gjorde det, var virkeligheden den, at hverken fagfolk eller forskere og da slet ikke politikere havde nogen sikker forestilling om, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Men hvis ikke overliggeren sættes højt, bliver der aldrig sat tilstrækkeligt ind på at nå over den.
     Men ingen havde dengang tanke på den katastrofe, der med corona-virussen væltede ind over hele vores klode og totalt ændrede vilkårene for menneskeheden og dens måde at tænke og virke på. Og den dag i dag har mange af disse ændringer sat deres afgørende spor i vores dagligdag. Vores tilværelse er i mange henseender en anden end den, vi betragtede som en selvfølge for en halv snes år siden.
      Ikke mindst mærker vi det i den samlede verdensøkonomi. Praktisk talt alle lande - og herunder også Danmark - har siden dengang betalt af på den enorme gæld, som de dengang satte sig i med det formål at overleve som folk og nation, og det vil de vi være nødt til fortsat at gøre i en lang årrække endnu.
      Det er i høj grad gået ud over de muligheder, vi har haft - og har - for at investere i bekæmpelsen af den klimakrise, som i endnu højere grad end corona-krisen truer menneskehedens eksistens. Det betød naturligvis en utrolig lettelse, da det i 2022 endelig var lykkedes at udvikle en vaccine mod corona-virussen, som gjorde det muligt, at der i løbet af de følgende to-tre år kunne skabes en høj grad af immunitet over for Covid-19, som blev betegnelsen for dens følgesygdom. Og helt godt blev det, da det kort tid efter også lykkedes at udvikle midler til at bekæmpe sygdommen medicinsk.
     Sundhedsmæssigt blev situationen dermed i de følgende år stort set bragt tilbage til, som den var før corona-krisen. Men det samme kan bestemt ikke siges om verdens økonomiske tilstand. Her til lands er det jo blandt andet kommet til udtryk med de betydelige skatte- og afgiftpakker, som blev pålagt befolkningen ad flere omgange i sidste halvdel af 2020'erne.
      På trods af den anstrengte økonomiske situation kan det dog med tilfredshed konstateres, at der allerede fra mange sider er gennemført en række tiltag med henblik på at bekæmpe truslen fra klimaændringerne.
      Her til lands var et første skridt på den vej nedsættelsen af et udvalg af folketingspolitikere, som skulle sikre, at der i praktisk taget al planlægning fremover blev taget ultimativt hensyn til klimaet - det være sig i stat, regioner og i kommunerne. Samtidig blev der afsat et betydeligt beløb til forskning omkring og udvikling af alle tiltag, der kan medvirke til at mindske udledningen af de såkaldte drivhusgasser. For vi må jo stadig huske på, at det drejer sig om ganske meget andet end CO2.
      Det gjorde det attraktivt på flere niveauer at tage del i dette arbejde. Faktisk opstod der en mærkbar konkurrence om at nå de bedste resultater. Og det er værd at lægge mærke til, at det var ikke bare for pengenes skyld. Selvfølgelig betød de noget for nogle, men hvad der også i årenes løb kom til at betyde rigtig meget, er det faktum, at der blev skabt stor prestige omkring dette at være med i front.
     Det så man ikke mindst rundt i praktisk taget alle kommunerne. Hvor et af de absolut vigtigste områder, når der skulle budgetteres eller gives bevillinger, hidtil havde været bevarelse af velfærdsniveauet, fik energibesparelser og andre tiltag til bedring af klimaet efterhånden en højere prioritering. Og det skal til kommunalbestyrelsernes ros siges, at det var ikke altid let at træffe disse beslutninger, fordi de mange steder var meget upopulære blandt borgerne. Men i forbindelse med valgene til kommunalbestyrelser og regionalråd blev det år for år tydeligere, at opbakningen blandt borgerne til de forskellige klimatiltag blev større og større.
     Og netop denne voksende opbakning blandt borgerne har haft stor betydning på flere andre områder, ikke mindst inden for erhvervslivet.  Almindeligvis opfatter man ikke markedskræfterne som noget af det, der virker for at skabe ændringer på længere sigt. I markedet tænkes der normalt på mulighederne her og nu - ikke så meget på fremtiden. Men det har ændret sig ganske væsentligt gennem det seneste tiår. Man har indset, at det mest trendy ikke længere er det, der er stort, flot og dyrt. Nu vil man gerne betale noget mere for det, der på længere sigt er det rigtige. Så det er i højere grad det, man i dag sigter efter at have på hylderne. For eksempel har man hos COOP konstateret, at forbruget af kød er hurtigt faldende, og derfor arbejdes der nu målrettet på udvikling af andre produkter.
     Og det har også resulteret i, at man i virksomheder som Danish Crown og Arla har truffet beslutning om at ville være CO2-neutrale i 2050.
     Oprindeligt havde regeringen sat som mål, at alt salg af benzin- og dieseldrevne biler skulle ophøre senest nu i 2030. Men det stødte an mod nogle EU-bestemmelser, og det har hidtil ikke været muligt at nå til enighed i EU om at gå helt over til el på dette område. Alligevel har hele den diskussion om fremtidens biler virket som et klart signal om, hvilken retning specielt brugen af personbiler skal have. I dag vælger færre og færre mennesker selv at eje en bil. Flere og flere tilmelder sig en eller anden form for abonnementsordning, hvor man kan få en bil til rådighed, når man har brug for den. Og stort set hver eneste af disse abonnements-biler kører på el. Det kan i høj grad ses på forbruget af benzin og diesel, og det har en stor og positiv indvirkning på Danmarks CO2-regnskab. Og hvad der måske er endnu vigtigere: Det vil få en endnu større betydning i de kommende år.
      Og det er der i sandhed brug for. For netop på transportområdet ligger Danmark i den absolut tunge ende af forbrugsskalaen. Det har vi gjort længe, og det gør vi desværre stadig. Nok er der stadigvæk flere og flere busser i den bymæssige trafik, der kører på el og en del på brint. Men skal der transporteres varer eller passagerer over længere afstande, er det stadig på fossile brændstoffer. Også hvad det angår, mangler vi fortsat en fælles EU-ordning, for endnu er det ikke lykkedes at nå frem til en helt nødvendig koordineret transportordning for hele Europa - og for den sags skyld gerne videre ud i verden.
     Men at vi trods alt er nået rimeligt tæt på en 70% reduktion af CO2-udledningen, skyldes først og fremmest to forhold: Det er lykkedes at øge produktionen af grøn vind- og solenergi ganske betydeligt, og forskningen har fundet frem til væsentligt bedre muligheder for at lagre denne grønne energi, som man nok omtaler som vedvarende energi, men som jo i virkeligheden er alt andet end vedvarende - det blæser ikke altid, og solen skinner ikke hele tiden. De to forhold er den grønne energis svaghed. Men allerede nu er denne svaghed blevet betydeligt mindre, og der er gode udsigter til, at den i løbet af få år vil være fjernet helt.
      Som nævnt indledningsvis nåede vi ikke helt op på de 70% reduktion af CO2-udledningen. Men vi kom tæt på. Derfor ser jeg med stor fortrøstning fremtiden i møde.