Romanen om Den Kolde Krig i Østersøen

I 2002 fik jeg udgivet denne roman, der nu foreligger som E-bog. Jyllands-Posten skrev dengang:

   Underholdende og tankevækkende koldkrigs-krimi, der tegner en sovjetisk angrebsplan, bygget på villige hjælpere.

   Vi er midt i 80erne. Glasnost og perestrojka hviskes højere og højere i Moskva. I Vesten er der rastløs gang i fredsbevægelserne, og på Christiansborg må regeringen føre Nato-politik på oppositionens nåde.

   I Kreml har man fået en god idé. Samtidig med engagementet i Afghanistan vil man forsøge at bemægtige sig kontrollen med indsejlingen til Østersøen. Danmark skal besættes ved en hurtig overraskelsesmanøvre. De sovjetiske generaler og politbureaukrater regner med, at Nato vil være relativt ligeglad med et land, der selv, og helt demonstrativt, har vist så stor arrogance over for sin egen forsvarsalliance. Sandsynligheden for en væbnet konfrontation og storkrig vil være minimal.

Røde ventegrupper

Med 15 måneders frist til invasionsdagen går planlægningen i gang. Af største vigtighed er det at få bragt danske ventegrupper og sympatisører i stilling og i det hele taget forberede den rette stemning.

     Inden længe er aktivister da også i gang med at kræve et våbenfrit Danmark og Norden og med forskellige terrorvirksomhed at ryste befolkning, politikere og myndigheder.

     Det ser ud til, at de grumme planer vil lykkes. Men Ondskabens Imperium havde ikke regnet med Det Danske Hjemmeværn eller med danskernes særlige evne til at jokke konstruktivt i spinaten.

     Som vi alle ved, blev det ikke til nogen besættelse dengang midt i 80erne. Men måske har der i panikken før lukketid været optræk hertil. Hvem ved?

     Der er ikke megen tvivl om sym- og antipatier i Bent Aalbæk-Nielsens politiske thriller, som er hans debut i genren. Sovjets hensigter har altid været ureelle. Nato er vort lands bedste støtte, den almindelige holdning i nationen til forsvaret er for slap, og potentielle landsforrædere er beklageligvis fredet i klasse A.

     Bogen har et godt øje til en organisation kaldet Dansk Skolesamfund (Gæt selv, hvem det kunne være i virkelighedens verden). Det er her, muldvarpeagenterne findes, og det er også her, de sovjetisk betalte og kontrollerede fredsbevægelser har deres rødder. Med skoler og uddannelsesinstitutioner spredt ud i hele landet og et forhold til offentligheden præget af en vis skyhed og diskretion, er der skabt ideelle arnesteder for 5. kolonnevirksomhed. Da det hele imidlertid fuser ud, retter Skolesamfundet i stedet blikket mod de fjerne horisonter for dér at finde et lydhørt publikum for socialismens glade budskab. Hos Aalbæk-Nielsen er den psykologiske forklaring på Skolesamfundets støtte til Sovjet dog ikke så meget politisk bestemt som et udtryk for simpel magtliderlighed.

Basalt spændende

"Operation Skak" er basalt spændende, selvom vi naturligvis kender udfaldet. Spændingen går altså mere på "hvordan" end på "hvad". Det er den enkle kronologiske nedtællingsteknik med skiftende perspektiv snart hos den ene gruppe snart hos den anden, der bestemmer historiens ubønhørlige fremdrift.

     Sproget er neutralt, grænsende til det rapporterende, når det gælder almindelig beskrivelse. Sådan en stilistisk underspilning og tilbageholdenhed kan være - og er her - en styrke, når det gælder at opbygge spændingen.

     Men alt i alt en både tankevækkende og underholdende historie om, hvad der kunne være sket, mens vi sov i timen. Og så er det jo velgørende med en forfatter, for hvem værdirelativisme ikke er det største i verden.